Navne inspireret af børnebøger
SPONSORERET indhold

Orla, Virgil eller Yrsa: Her er 32 babynavne fra de børnebøger, vi alle elsker

Leder du efter et fint navn til din kommende læsehest? Prøv at skele til boghylderne – her gemmer sig sidevis af fine babynavne indhyllet i lige så fine eventyr.

Af:: Amalie Louise Bernitt Foto: Getty Images
13. apr. 2022 | Børn | Vores Børn

Pippi er stærk som bare pokker og er ikke bange for en pind. Buster er glad for livet og en ukuelig optimist. Og så er der My, som er lidt bombastisk og temmelig beslutsom. Men hun er altså også en god ven, når hun selv vil være det. 

Leder du efter det helt rigtige navn til dit kommende barn, skal du selvfølgelig ind og kigge på boghylden. De gode, gamle børnebogs-klassikere gemmer nemlig på sidevis af seje navne, som med garanti har en god fortælling bag sig. 

Vi ved f.eks. alle, hvordan man bedst kalder efter Emil, når han har lavet ballade. Eller hvordan Yrsa er så sej, sød og smuk, at selv Krumme har tabt sit hjerte. 

Og ja, så gør det heller ikke noget, at flere af navnene er ganske sjældne, men alligevel helt genkendelige.

Vi har fundet 32 unikke drengenavne og pigenavne kendt fra nogle af de mest populære børnebøger.

Se navnene herunder, hvor du også kan læse, hvilken historie navnet knytter sig til. Nummeret i parantes angiver, hvor mange nyfødte der fik navnet i 2020. 

Hvem ved, måske gemmer det helt rette navn sig i børnebøgerne fra reolen?

LÆS OGSÅ: Top 100: Her er de mest populære babynavne

Pigenavne fra børnelitteraturen

  1. Alice (69) -  fra Alice i Eventyrland af Lewis Carroll.
  2. Alma (514) - fra Emil fra Lønneberg-bøgerne af Astrid Lindgren.
  3. Betty (7) - fra Betty-bøgerne af Alberte Winding.
  4. Cirkeline (9) - fra Cirkeline-bøgerne af Hanne Hastrup.
  5. Ida (341) - fra Emil fra Lønneberg-bøgerne af Astrid Lindgren.
  6. Ingeborg (34) - fra Busters Verden af Bjarne Reuter
  7. Lotte (6) - fra Lotte-bøgerne af Gunilla Wolde.
  8. Lili (29) - fra Lili-bøgerne af Kim Fupz Aakeson.
  9. Madicken (5) - fra Madicken-bøgerne af Astrid Lindgren.
  10. Magda (16) - fra Magda-bøgerne af Anne Sofie Hammer.
  11. Matilda (7) - fra Matilda af Roald Dahl.
  12. My (54) - fra Mumi-bøgerne af Tove Jansson.
  13. Pippi (2) - fra Pippi Langstrømpe-bøgerne af Astrid Lindgren.
  14. Rita (29) - fra Jungledyret Hugo af Flemming Quist Møller.
  15. Ronja (75) - fra Ronja Røverdatter af Strid Lindgren.
  16. Yrsa (11) - fra Krumme-bøgerne af Thøger Birkeland.
Babynavne_fra_boerneboeger.jpg
Eeeeeeemiiiiiiil! Et fint navn til en lille gavtyv. Foto: Gyldendal.

LÆS OGSÅ: 49 populære pigenavne der ender på en vokal

Drengenavne fra børnelitteraturen

  1. Aske (103) - fra Ternet Ninja-bøgerne af Anders Matthesen.
  2. Benny (11) - fra Bennys Badekar af Flemming Quist Møller.
  3. Bo Vilhelm (0) (også kendt som Mio) - fra Mio, min Mio af Astrid Lindgren
  4. Buster (45) - fra Busters Verden af Bjarne Reuter.
  5. Egon (15) - fra Cykelmyggen Egon-bøgerne af Flemming Quist Møller.
  6. Eigil (48) - fra Eigil og Snøvsen-bøgerne af Benny Andersen.
  7. Emil (413) - fra Emil fra Lønneberg-bøgerne af Astrid Lindgren.
  8. Frode (28) - fra Frode og alle de andre rødder af Ole Lund Kirkegaard.
  9. Hugo (298) - fra Jungledyret Hugo af Flemming Quist Møller
  10. Jonatan (7) - fra Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren
  11. Orla (5) - fra Orla Frøsnapper af Ole Lund Kirkegaard
  12. Osvald (37) - fra Aben Osvald af Egon Mathiesen.
  13. Otto (269) - fra Otto er et næsehorn af Ole Lund Kirkegaard
  14. Sofus (70) - fra Cirkeline-bøgerne af Hanne Hastrup.
  15. Villads (164) - fra Villads fra Valby-bøgerne af Anne Sofie Hammer.
  16. Virgil (9) - fra Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard.

Anbefalet til dig