Spred glæde: Hold barsel på plejehjemmet

Da Esra Alici Pedersen blev mor til lille Isak og gik på barsel, kedede hun sig lidt. Ikke fordi hun ikke nød tiden med sin lille søn, men fordi trangen til at gøre noget godt for andre som sædvanligt rumsterede i hende.

Når hun gik tur med Isak i deres lokalområde i Valby i København, kom de tit forbi Langgadehus Plejecenter. Gennem de store glasfacader kunne Esra se ind i den store, lyse og ofte lidt tomme aktivitetsstue. Hun spekulerede på, hvordan de ældres hverdag mon var, og en gammel drøm om at skabe mere liv i deres hverdag tog form igen. Hun ville lave en legestue, hvor forældre og børn på barsel kunne komme. Både for at lege med hinanden, men også for at give den umiddelbare glæde, som babyer nu engang er så gode til at skabe, til de ældre mennesker.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: Javel, Hr. General – nu skal jeg skifte deres ble

Som tænkt, så gjort. En dag gik Esra simpelthen ind på plejecenteret og var så heldig at løbe på stedets forstander, Barbara Lisemose. De to blev hurtigt enige om, at legestuen skulle være en realitet. Esra fik Bobles og den lokale BR-butik til at sponsorere legetøj, og de søgte en pulje, der gjorde det muligt at hyre rytmiklærer Lotte Tænner – eller Rytmik-Lotte, som hun bliver kaldt – til at komme og spille guitar og synge for de små en halv time om ugen.

Barsel på plejehjemmet

Siden åbningen i juni 2015 har der været legestue på Langgadehus Plejecenter hver torsdag fra klokken 13 til 16. Og det er et tilbud, som mange lokale forældre på barsel har taget til sig med stor glæde. Også denne eftermiddag, hvor omkring ti mødre og to fædre er i gang med at pakke deres børn ud af flyverdragter og dyner. De første har allerede sat sig i midten på gulvet i den store aktivitetsstue, der er fyldt med tæpper, kravletunneller, lilla børnemøbler i skum, plastikbolde i alle farver og gåstativer.LÆS OGSÅ: “Jeg bryder mig ikke om opdelingen af rig og fattig. For hvad er man rig på, når man er rig?

Lille Oumaima på otte måneder holder godt fast i sin mor, mens hun forsøger sig med nogle usikre skridt. Hun kan ikke gå endnu, men er til gengæld rigtig god til at stå op ad ting, når bare hun kan gribe fat i noget.– Vi hørte om legestuen i et nyhedsindslag og har været her seks-otte gange siden. Og vi er rigtig glade for at komme her. Det er så fint, at her er en masse legetøj og gratis te, kaffe og vand. Det er ligesom at være hjemme eller hos en veninde. Jeg plejer at spise frokost her efter rytmik, siger Oumaimas mor, Karina Hansen, og skynder sig at rykke tættere ind på midten, hen til Rytmik-Lotte, der netop har taget sin guitar frem.– Lille Peter Edderkop, begynder hun at synge. De små kravler rundt mellem hinanden, pludrer og giver ind imellem et begejstret hvin fra sig.– Jeg triller med min bold, jeg triller med min bold, jeg triller med min bold på maven, synger Lotte og opfordrer forældrene til at trille boldene på de små maver.– Og så triller vi bolden på benene, siger Lotte mellem to vers, og sangen begynder forfra. Da de når til ‘På loftet sidder nissen med sin julegrød’, begynder alle at klappe. Mødre, fædre og også nogle af de ældre kvinder, der sidder lidt uden for cirklen og ser smilende til.– Rød, grøn, blå, og du må gerne få, siger Lotte og kaster en plastikbold til en af de ældre kvinder, der griber den og kaster den tilbage til en af mødrene.

Glæden ved en trillende bold

– Den kan hoppe. Den kan hoppe som en loppe, synger Lotte med sin behagelige stemme og kaster en blå bold til en lille dreng i stribet
bodystocking.

Børnene lytter til sangen om bolden, der både kan ‘svinge som en vinge’ og ‘klappe som en krabbe’.

– Kom lige op at stå. Så skal I da ud og have en svingtur, siger Lotte og sætter sig ved det lille, sorte flygel, der står ved gulv-til-loft-vinduerne ud til Valby Langgade.

– Og man kan også gå over til de ældre beboere og svinge, tilføjer hun hen over klaverakkorderne: 

Claus Balsvig svinger sin elleve måneder gamle datter Pi hen mod 93-årige Annie Petersen, der selv har to børn på over 60 år, fire børnebørn og fem oldebørn. Hun smiler og rækker ud efter Pi, der kigger forundret på hende med sine store, blå øjne og lyser op i et smil.

LÆS OGSÅ: Danske børn er motorisk understimulerede

Det er ikke hver torsdag, Annie Petersen kigger forbi legestuen. Hun kan godt mærke, hun ikke er nogen vårhare længere. Men når energien er der, kommer hun.

– Det er dejligt at se de små børn, der kravler rundt mellem hinanden. Man bliver glad, siger hun og tilføjer smilende:

– Man undrer sig over, at der kan være så mange børn her og være så stille.

Claus har været på barsel med Pi i mere end to måneder og er kommet i legestuen hver torsdag.

– Pi har ikke rigtig opdaget de ældre før i dag, siger han.

– Jeg tror, at man som baby skal møde ældre mennesker et vist antal gange, før man bliver tryg ved dem. Pi har vænnet sig til min mors ansigt. Men min mor er godt oppe i årene og har ikke tid til at komme så tit, siger han og roser initiativet for det passende tidspunkt, den lokale beliggenhed, det musikalske element og ideen om at skabe et generationsmøde.

– For de ældres vedkommende handler det om den der glæde, babyer kan få ud af bare at se en bold trille. Den umiddelbarhed responderer alle på. Det, tror jeg, gælder for alle aldre, uanset de kvaler, man ellers måtte gå og have. Jeg ved da fra mig selv, at mine småskavanker bliver trængt i baggrunden, fortæller Claus.

Tiden er en fællesnævner

Plejecenterets forstander, Barbara Lisemose, glæder sig over det generationsmøde, der opstår, når legestuen slår dørene op, og skolebørn fra Valby Skole og mindre børn fra en af de lokale børnehaver, som centeret har et samarbejde med, kommer på besøg.

– Da Esra kom med ideen, var vi i forvejen begyndt at vende os mod skoler og børnehaver, så det lå lige for, siger Barbara Lisemose.

– Det giver de ældre mulighed for at møde unge mennesker og børn i forskellige aldre. For nogle er det en intuitiv glæde, for andre et fællesskab med musik og den livsglæde, det giver at synge nogle sange. Nogle af forældrene kommer her, fordi deres børn mangler ældre i deres liv. Det giver de ældre en følelse af at have værdi, at de kan være noget for nogen, når de i hverdagen som regel oplever, at det er dem, der skal have hjælp.

Lise Mulvad, der er mor til Bertil på 10 måneder, er en af dem, der sætter stor pris på netop generationsmødet.

– Det giver en ekstra dimension, at man kan se den glæde, det giver de ældre. Og nogle af dem vil også gerne snakke lidt med ens barn. Vi har en mormor tæt på, men de andre bedsteforældre er længere væk. Og så synes jeg bare, det er rigtig godt tænkt. Der er et plejehjem, hvor der sidder nogle, der måske ikke altid har så meget at lave, og så er der en masse mødre og babyer på barsel, der rigtig gerne vil ud og lege, siger hun, mens Bertil skubber et gåstativ hen til en ældre kvinde med en fin, bordeaux taske i skødet. Han gaber om stativets håndtag og prøver at bide i det.

LÆS OGSÅ: Motorik: Find balancen, baby!

– Nej, det går ikke. Det er for stor en mundfuld, griner kvinden.

– Det må være tænderne, der klør, siger hun til Lise.

Også Sarah Dieckmann, der er mor til Anton på otte måneder, synes, generationsmødet er en god ide.

– Vores bedsteforældre bor i Vejle og Herning, så der er langt til dem. Jeg tænker også, det er rart for de ældre at se noget liv og gang i den. Det handler også meget om tid. Os barselsfolket har noget tid, og det har de ældre også. Man ved jo selv, hvor meget tid man kan få til at gå med at sidde og kigge på sådan nogle små størrelser, siger hun og smiler.