Børn falder ikke for løgne

Hvis du fortæller din datter, at der ikke er grøntsager i kødsovsen, selvom den er fyldt med revet gulerod, eller når du bilder din søn ind, at fingeren kan sidde fast i næsen, hvis han piller bussemænd, så er det løgne, der nemt kan blive opdaget.

Og hvis først dit barn oplever, at du lyver, vil det være skeptisk over for dig fremover, viser ny, canadisk forskning.

I et studie med 96 børn i fire-femårsalderen satte forskerne sig for at finde ud af, om børn lægger mest vægt på selvsikkerhed eller troværdighed, når de skal vurdere, om noget er sandt eller falsk.

To kvinder skulle i forsøget først kommentere et billede af en hval. Den ene sagde tøvende og usikkert, at hun mente, hvaler bor i vandet, mens den anden med selvsikkerhed fortalte, at hvaler da bor under jorden. Da de to kvinder bagefter skulle komme med udsagn om andre dyr, fortsatte de hver især den enten nølende eller selvsikre stil.

Forskerne spurgte derefter børnene, hvem de troede mest på, og det viste sig, at selvom de femårige i begyndelsen havde haft mest tillid til den selvsikre, havde de svært ved at tro på hende, da de opdagede, at hun løj.

Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE af forskere ved instituttet for psykologi ved Concordia universitet og University of British Columbia, og ifølge forskerne viser det, at børn tidligt tænker kritisk, og at de nok ikke er så godtroende over for løgne, som vi voksne tror.

Forældre fortæller ofte deres børn løgne

Løgne er skadelige på lang sigt

Allerede når vi som forældre fortæller en løgn, vil barnet kunne mærke, at der er noget i vejen ifølge Heidi Agerkvist. Vores kropssprog, mimik, toneleje og andre usynlige markører ændrer sig, og det skaber ifølge familiepsykologen en ubevidst fornemmelse hos barnet af, at der er noget, der ikke er rigtigt.

Når løgnene senere bliver opdaget, skaber det utryghed hos barnet.

– Hvis børn gang på gang oplever, at de ikke kan regne med deres forældre, vil der ske noget ved deres tillid til forældrene men også i forhold til andre personer i deres liv og senere i deres parforhold. De kommer også i tvivl om deres egne fornemmelser, siger Heidi Agerkvist.