-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
-
Guide: 10 ting, du skal vide om krystaller
-
Tarotkort for begyndere – 3 enkle spredninger, du kan prøve
-
Hvad repræsenterer de 12 astrologiske huse? Bliv klogere her
-
Guide: Sådan læser du din aura
Frustreret mor: ”Bedsteforældrene føler, at de har krav på at se vores børn ugentligt”
Kan bedsteforældre engagere sig for meget? Og har de ret til en ugentlig hentedag? Vi har spurgt brugerne på @voresbørn, hvilke ting I dealer med, når det kommer til jeres børns bedsteforældre. Her er eksperternes svar.
Spørgsmål om problemer med bedsteforældre
“Lige fra vi fødte vores første, har bedsteforældrene følt, at de nærmest har haft krav på at se deres børnebørn ugentligt.
De mener, at det er en selvfølge, at vi skal spise sammen, og at de skal have faste hentedage. Det kan godt være lidt hårdt.”
Eksperterne råder til at sætte grænser med kærlighed
Maria Holkenfeldt: “Det lyder, som om I har nogle meget engagerede bedsteforældre. Men også, som om engagementet er blevet for meget, og I ikke er enige om, hvor meget og hvor ofte, I skal ses? Måske skal du og din kæreste finde ud af, hvad I ønsker og så fortælle jeres forældre på en kærlig måde, at I gerne vil lave lidt om på de nuværende omgangsformer.
Er det fødselsdagene, der går jer på eller den faste middagsaftale? Eller er det, fordi I ikke får set jeres venner, når der er så mange familieaftaler?
Det kan være svært at skulle skuffe bedsteforældre med noget, der kan føles, som en afvisning. Men måske forstår de det, hvis det bliver sagt i en kærlig og omsorgsfuld tone.”
Kathrine Hemmingsen: “Det lyder til, at I oplever det som, at de kræver og føler sig berettiget. Det har en grænseoverskridende karakter, når vi ikke føler, at vi selv kan bestemme. Det er ikke mængden af tid, det handler om, men mere måden de synes, at de har krav på det.
Hvis vi kan se på det med varme, er det nemmere at være i. Er de usikre? Er de bange for, at de glider ud, hvis ikke de engagerer sig? Måske hviler de ikke i, at vi gerne vil have dem som en del af vores liv.
Man kan sige: ‘Vi elsker jeres engagement, men det passer ikke så godt lige nu.' Hvis vi kan se varmen og kærligheden i det, kan vi få sat nogle grænser uden at afvise. Så kan vi på en kærlig måde berolige dem og fortælle, hvor meget de betyder for os.”