Skal min søn have dræn i ørerne?

Spørgsmål:

Kære Liselotte

Jeg har en søn på 4½ år, der har været hos ørelægen og fået konstateret væske i mellemøret. Ørelægen vil gerne se ham igen om to uger for at se, om der stadig er væske, og om der skal indsættes dræn. Jeg har søgt meget information om dræn, men jeg er stadig i tvivl.

Min søn har i nogen tid skullet have høj lyd på fjernsynet, har talt højt og har ikke altid reageret på, hvad jeg har bedt ham om. Jeg troede, at han bare var vant til det høje støjniveau i børnehaven og har ikke været opmærksom på, hvor længe det har været et problem. Han har ingen sprogvanskeligheder, har ikke været specieltforkølet det sidste år, hans generelle humør er normalt, han trives fint i børnehaven, sover ikke dårligt om natten og har kun klaget over smerter i øret en enkelt gang, hvilket udløste besøget hos ørelægen. Høretesten hos ørelægen gik ikke så godt, og jeg fik at vide, at han var for ung til at gennemføre den.

Jeg synes, det er lidt tidligt af ørelægen at tale om dræn, når han kun har set min søn én gang. Han kender jo ikke min søns sygehistorik eller hans generelle trivsel. Jeg føler ikke, at væsken påvirker min søns dagligdag, men selvfølgelig er jeg bekymret for, hvilke konsekvenser der kan komme, både i øret og i min søns udvikling, hvis væsken får lov til at blive der. Kan du hjælpe mig til en beslutning?

Maria

Læs lægens svar på næste side>>

Svar:

Kære Maria

Væske i mellemøret opstår, når mellemøret ikke kan drænes gennem det eustakiske rør ned til næsesvælget. Så samles der væske, og det bevirker, at trommehinden ikke kan sættes i svingninger i samme grad, og hørelsen bliver påvirket – lidt som når man får hovedet under vand. For at få drænet mellemøret ordentligt, kan man sætte et lille dræn, der ligner en garntrisse i miniformat, ind i trommehinden, der så sørger for, at væsken i mellemøret hele tiden kan sive ud i øregangen, og at trommehinden samtidig kan svinge det, den skal.

Mange børn har indimellem væske i mellemøret, især i forbindelse med forkølelser. Hvis væsken findes mere eller mindre tilfældigt, og barnet ellers trives og har et fint sprog, så vil man ofte holde barnet lidt under observation, for at se, om væsken forsvinder af sig selv. Langt de fleste vokser sig fra problemet i takt med, at det eustakiske rør bliver større og infektionerne mindre hyppige.

Andre børn er langt mere påvirkede. De har mange mellemørebetændelser med feber og ondt i ørerne, og væsken kan hindre, at sproget for alvor kommer i gang. Så kan man ikke altid vente og observere så længe, fordi det er vigtigt, at barnets sprog udvikles, og at de gentagne forkølelser ikke altid ender i endnu en omgang penicillin. Det er alt for hårdt for et lille barn at skulle være syg for ofte, og drænet i øret kan sætte gang i sproget og mindske antallet af infektioner, der udvikler sig.

De generelle anbefalinger siger, at hvis barnet er upåvirket og ikke har for mange infektioner, så vil man normalt følge barnet og måle trykket i ørerne over et halvt år og først dér vælge at lægge et dræn, hvis der ikke er bedring. Men der kan være undtagelser, som gør, at man lægger det tidligere – for eksempel at hørelsen er svært nedsat, eller barnet mistrives.

Jeg synes, du skal snakke med ørelægen og gennemgå dit barns fine trivsel og sprog, så han kan komme med sin anbefaling derudfra, og så du er helt tryg ved enten at se an, eller at få lagt dræn.

Venlig hilsen Liselotte Hergel