Christopher og Cecilie er blevet forældre
Foto: Michael Stub / Her og Nu Sanger Christopher og hans hustru modellen Cecilie Haugaard er blevet forældre til en lille pige.

"Min nye yndlingsdag!": Sanger Christopher og model Cecilie Haugaard er blevet forældre

Kendis-parret er blevet forældre til en lille pige. Det afslører de på Instagram.

“Cause we’re having a baby – baby – babyyy!” En Justin Bieber sang blev d. 20. september sidste år omskrevet en smule og opført af et fnisende par, som efterfølgende kunne afsløre en babybule.

Således afslørede den 29-årig popsanger Christopher og hans hustru 30-årig model Cecilie Haugaard på deres instagram nyheden om, at de ventede deres første barn.

Og nu er baby ankommet – fem måneder efter annonceringen, nemlig d. 20. februar fødte Cecilie Haugaard deres lille pige. Det afslører parret på Instagram til deres i alt mere end 800.000 følgere.

Billederne på Cecilie Haugaards – også kaldet cillemouse – instagram viser et sæt stolte forældre. Et billede viser Christopher med den nyfødte baby i en lift, og et andet billede viser den nybagte mor i fødselssengen med flag og det obligatoriske fødselsdagsmåltid på hospitalet.

Og med opslagsteksten er der vist ingen tvivl om den overvældende glæde hos Cecilie Haugaard:

"Er smaskhamrende forelsket!! 😭👼🏼🙏🏼 20.02.21 er fra nu af min yndlings dag 🥰"

Også farmand Christopher annoncerer den store nyhed på sin instagram med et fint billede af sin hustru og deres lille datter – og her får den nybagte mor en hyldest med på vejen:

“My Girls!!! ❤️❤️ Absolute power performance by the most badass woman I know 🤯 Who run the world 👯‍♀️”

Cecilie Haugaard havde oprindeligt termin i marts, men den lille datter besluttede sig altså for at komme lidt før tid.

Rollen som far

Tilbage i 2019 gav Christopher et interview til Alt for Damerne, hvor han åbnede op for muligheden for at få børn:

"Nej, altså, jeg glæder mig sindssygt meget, jeg tror, det bliver det fedeste, og det er ikke noget, jeg frygter. Hvis det skete i morgen, ville det ikke være en katastrofe. Man indretter og indordner sig jo bare, og jeg tror på mange måder, det vil være sundt for mig ikke at være den vigtigste person i mit eget liv mere. At skulle tilsidesætte noget af den egoisme og det selvcentrerede show, jeg har haft gang i i 27 år. Jeg tror, jeg kommer til at vokse af det og nyde det. Men det er også nøjeren, altså… Jeg har mange venner, som er blevet unge fædre, og de kan slet ikke huske deres liv inden børn. Det er som om, at lige så snart du sidder med den baby i armene, så er der en, der trykker på den knap inde i hovedet, du ikke vidste, du havde – DUF – så er du klar."

Om nogen har trykket på Christophers knap melder historien ikke noget om, men mon ikke at den nybagte farmand føler klar til den nye rolle?

”Hvad så, godt show…”

Christopher og Cecilie Haugaard mødte hinanden første gang på SPOT festival i Aarhus i 2014. Det fortæller parret i et interview med Eurowoman:

Christopher: ”Der skete det, at jeg skrev til Cecilie: "Tak for i går. Skal vi ses igen?" Og så svarede hun: "Chris, du virker skidesød, men jeg er vild med en anden." Men jeg kunne jo godt mærke, at der havde været noget kemi den aften, så i stedet for bare at smække døren i holdt jeg den på klem og skrev: "Okay, he's a lucky guy." Efter lidt tid spillede jeg på Distortion og lagde et videoklip på Instagram, og så tikkede der en lille besked ind fra Cille, hvor hun skrev: "Hvad så, godt show ..."

Herefter så parret hinanden i Tisvilde samme sommer – og resten er historie:

”Det var der, Chris sagde til mig: "Skal vi ikke bare aftale, at du er min fra nu af?" Og jeg sagde: "Jo, det kan vi godt." Det var 3. august. Piger har noget med, at man skal have en kærestedag,” fortæller Cecilie til Eurowoman.

Parret blev forlovet i september 2018, og i juni 2019 blev de gift.

Hvis du vil læse mere om Cecilie Haugaards graviditet, giver hun et stort interview i det nye nummer af magasinet Gravid, som udkommer d. 18. marts.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kendte