"Jeg er ikke en dårlig mor, men jeg er heller ikke perfekt"

KLUMME: Indimellem skal min søn på toilettet, bedst som jeg skal synge godnatsang for mine børn på børneværelset. I min iver efter at få putteseancen overstået, siger jeg til ham, at jeg går i gang med at synge med det samme. Resultatet er, at min femårige søn går glip af putteritualet, mens glæden ved godnatsangene kun tilkommer lillesøster. Min søn må nøjes med et hurtigt godnat, en dyne over drengekroppen og et kys.

LÆS OGSÅ: Sådan får du bugt med din dårlige mor-samvittighed

Overanalyserer indsatsen

Bagefter slår jeg mig selv i hovedet, for hvorfor skal min søn gå glip af putteritualet, fordi han skal på toilettet? Sikken lortestraf!

Inden jeg blev mor (over)analyserede jeg ofte sms’er fra fyre, jeg var interesseret i. Nu overanalyserer jeg dagligt min indsats som mor. Er jeg god nok? Skulle jeg have hyggesnakket med min datter, indtil min søn vendte tilbage og SÅ have sunget for dem begge? Er jeg et dårligt menneske og en virkelig elendig mor, når jeg hellere vil spise vingummivampyrer på sofaen end at afslutte dagen ordentligt for mine børn?

LÆS OGSÅ: Jeg er en god mor, fordi jeg er en dårlig mor

For nyligt talte jeg med en børnepsykolog i forbindelse med mit arbejde. Hun nævnte, at vi ikke altid behøver at være de perfekte forældre. At mindre sagtens kan gøre det.

– Dit barn lider ikke nød, fordi du har én dag, hvor du ikke kan møde alle barnets behov til perfektion, sagde hun.

Ikke bogstaveligt som én dag, men som i ’du kan godt være en god mor, selv om du ikke er perfekt alle 365 dage om året’.

Hurra for arbejde

Alligevel får jeg ofte dårlig samvittighed som mor, fordi jeg ikke er helt perfekt. Som da min mand blev 20 minutter forsinket, da han sidst skulle hente børn. I princippet kunne jeg hente børnene, men i stedet tænkte jeg opstemt: ”Så kan jeg nå at arbejde lidt ekstra.”

Det er som om, jeg tænker, at jeg ikke er en perfekt mor, hvis ikke jeg prioriterer mine børn 100 procent ved enhver lejlighed. Men hvornår er der så plads til at være et menneske?

Fri for voksne

Mine børn kan formentlig godt leve med, at deres mor ikke er smilende lykkelig og dyrker speltbollebagning hver eneste dag. De tager ikke skade af, at jeg også har hovedet begravet i en avis eller et magasin indimellem. Det giver mine børn plads til at udforske på egen hånd – som da de var ”alene hjemme”, mens jeg i ti minutter hang vasketøj til tørre på loftet. De endte med at lege alene på værelset i en hel time.