Dit barns sanser: Høresansen

Forestil dig, at du har gået rundt med store høretelefoner på i ni måneder. En dag tager du dem af, og pludselig bliver verden en helt anden. Nu kan du høre din egen gråd, lyden af maskiner og instrumenter og et sandt råbekor af menneskestemmer, som før lød helt dæmpede.

Sådan et lydbombardement mødes dit barn af, når det bliver født. I modsætning til dit barns syn, som langsomt bliver bedre og skarpere, hører dit barn nemlig allerbedst, lige når det bliver født. Så der er ikke noget at sige til, at dit nyfødte barn indimellem græder mere eller har svært ved at falde til ro, hvis I er et sted med meget støj eller mange høje lyde. Selv om din baby kan høre alt, forstår hun nemlig ikke det, hun hører.

“Den fysisk målbare lyd vil være næsten den samme for alle med normal hørelse, men oplevelsen af lyd afhænger af ens erfaringsgrundlag,” siger Aksel Grøntved, ledende overlæge ved ørenæse-hals-kirurgisk afdeling på Odense Universitets Hospital.

Dit lille barn kan for eksempel ikke skelne mellem ‘farlige’ og ‘dagligdags’ lyde. Høje, pludselige lyde kan få barnet til at reagere voldsomt, for ifølge Aksel Grøntved opfatter barnet instinktivt de høje lyde som faresignaler. Så hvis du kan, så undgå høje, pludselige lyde i starten, og kan det ikke lade sig gøre, må du trøste. Derudover kan du lige så godt sætte ord på lyden lige fra starten – dit barn har brug for dine erfaringer til at forstå verden, også på dette punkt. Sig ‘Nå, der kom en ambulance’ eller ‘sikke fuglene pipper i dag’.

Baby skal høretestes

Som udgangspunkt er dit barn altså ‘lydhør’ lige fra starten. Det er godt, for hørelsen er vigtig for dit barns sproglige og sociale udvikling. Og er den ikke, som den skal være, skal det opdages tidligt.

“Det har en kolossal betydning for barnets udvikling og sprogforståelse, at vi opdager eventuelle høretab allerede, når børnene er helt små, fordi vi hurtigt kan rette op på de mén, et barn ellers ville få af en høreskade,” siger Aksel Grøntved.

Siden 2004 har alle forældre til nyfødte børn fået tilbud om at få høretestet deres barn, når det er få dage gammelt. Testen måler på ekkoet i barnets øre ved, at lægen sætter en blød øreprop med en højtaler og en mikrofon i øret. Højttaleren sender dæmpede ‘klik’lyde ind i øret på barnet, og hvis mikrofonen opfanger lydene, er barnets hørelse som regel normal. Hvis der ikke kommer noget ekko tilbage, kan det tyde på, at barnet har nedsat hørelse. Du får svar med det samme. Ud af 1.000 børn har kun et-to børn større høretab.

Skulle dit barn være et af dem, vil det typisk få opereret en elektrode ind ved øret inden for det første leveår. Operationen giver ifølge Aksel Grøntved barnet en god og brugbar hørelse, hvor barnet kan høre almindelig tale og opfatte rytmen i musik.

Læs videre om dit barns hørelse og øreproblemer på næste side>>

Av, mit øre

Mens kun få børn har alvorlige problemer med at høre, så oplever rigtig mange, at deres barn har anden form for bøvl med ørerne. Op mod to tredjedele af alle børn i en årgang får nemlig problemer med ørerne i løbet af de første fire år. Du opdager måske, at dit barn har problemer med ørerne, fordi det bliver ked af det, når det bliver lagt ned, hvilket får trykket i øret til at stige. Det kan være ret smertefuldt, og typisk vil du også se, at dit barn tager sig til ørerne – selv når det er helt

lille. Et besøg hos lægen vil kunne fastslå, om dit barn har mellemørebetændelse, som skal behandles med antibiotika. For nogle børn fortsætter problemerne, og det går ud over hørelsen og dermed barnets udvikling og sociale liv. Derfor kan det blive nødvendigt at sætte dræn i øret. Drænet sættes i trommehinden så den væske, der skaber problemerne, ledes væk fra mellemøret.

Omkring fire-fem-års-alderen er dit barns immunsystem færdigudviklet, og der bliver længere mellem forkølelserne. Så hvis du står lige midt i balladen med smertefulde mellemørebetændelser, kan du glæde dig over, at tiden arbejder for dig og dit barn.

Kan du høre, hvad jeg siger?

Noget af det, forældre til ‘ørebørn’ er mest bekymrede over, er udviklingen af sproget – og med god grund. Hørelsen er nemlig afgørende for at lære at tale. Allerede når barnet er blevet født, begynder du jo at tale med det. Langsomt lærer barnet ordene at kende, så det for eksempel kan hente en bold, når du beder om det. Samtidig møder barnet også andre voksne – og børn – som bruger sproget på en anden måde og sætter andre ord på tilværelsen, end du selv gør. Tilsammen er det med til at give dit barn et ordforråd, som det langsomt selv kan begynde at eksperimentere med.

Selv om øjenkontakten og mimikken også har stor betydning for barnets oplevelse, når det taler med andre, så er det først og fremmest gennem hørelsen, at barnet lærer sproget at kende. Som forælder skal du være opmærksom på, om dit sprog udvikler sig ligesom dets jævnaldrende. For selv om dit barn er blevet høretestet som spæd, kan det godt have en større eller mindre hørenedsættelse. Start eventuelt med at tale med pædagogen eller dagplejemoren om sprogproblemet. Du kan holde

øje med dit barns hørelse derhjemme ved at lægge mærke til, om dit barn vender sig efter lyde, samtaler og musik. Hvis dit barn ikke vender sig efter lyden, kan det skyldes problemer med at høre. Har du mistanke om, at dit barn ikke kan høre, kan du få din læge til at tjekke dets ører og vurdere, om I skal sendes videre til undersøgelse på en høreklinik.

Dit barn vil typisk blive tilbudt én eller flere høretests. Den ene type test er den, som også anvendes til høretest af nyfødte, hvor lægen sender dæmpede ‘klik’lyde ind i øret og måler responsen på dem. I den anden type tests medvirker barnet mere aktivt, for eksempel ved, at lægen registrerer, om barnet kan høre, hvor lyde kommer fra, eller barnet selv registrerer, hvilke lyde, det kan høre.

Selv med kraftig nedsat hørelse kan en indopereret elektrode ved øret eller et høreapparat sikre, at dit barn får styr på sproget – og med tiden indhenter sine jævnaldrende.