GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Drop skældud – det hjælper ikke
Så drop de løftede pegefingre og hårde ord, og fokusér i stedet på kærlig opdragelse uden skældud, mener forsker. Foto: Nimastock

Drop skældud – det hjælper ikke

Du ved det egentlig godt: Det er ikke rart for dit barn at få skældud, og det er heller ikke rart for dig. Hvad værre er, det hjælper overhovedet ikke!

“Du behøver ikke råbe af mig – du kan da bare sige det helt almindeligt!”

Sådan har min datter mere end én gang sagt til mig, når jeg hæver stemmen over for hende. Jeg har ellers lovet mig selv ikke at skælde ud, men indimellem er det svært at holde hovedet koldt. Derfor husker jeg jævnligt mig selv på en fireårig piges forklaring til børneforsker Erik Sigsgaard: “Skældud er, når de voksne slår med stemmen.” Det gør indtryk.

Erik Sigsgaard er en af de eneste i Danmark, der har forsket i, hvordan børn bliver påvirket af at blive skældt ud. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog, for ligesom børn bliver påvirket af fysisk straf, bliver de også påvirket af skældud.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

LÆS OGSÅ: Marte meo – sådan gør du

Travle forældre skælder mere ud

Erik Sigsgaard har også undersøgt, hvorfor forældre skælder ud, selv om vi ved selvsyn har set, at det langtfra virker. Han understreger, at det ikke er hans hensigt at pege fingre, for selv om du selv kan gøre meget, er du trods alt kun et menneske, og en travl hverdag har stor betydning for, hvordan vi er sammen som familie.“De fleste af os skælder mest ud, når vi selv er pressede. Når du ikke har så meget overskud, er det helt naturligt, at du hiver den gamle kanin op af hatten og taler lidt hårdere til dit barn, men at alle gør det, er ikke det samme som, at det er i orden,” siger Erik Sigsgaard og opfordrer til altid at sige undskyld, når du alligevel kommer til at skælde ud.LÆS OGSÅ: Har du lyttet (sådan rigtigt) til dit barn i dag?Prøv at hviske i stedet for at råbe – læs videre på næste sideLÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder du aldrig må begå

Giv børnene tid

At være i nuet handler blandt andet om at blive bedre til ikke at skynde på barnet. Eksemplet er klassisk: Lige når I skal af sted om morgenen, er dit barn gået i gang med at lege, og når du afbryder legen, bliver barnet ked af det og vil hverken gå med eller have tøj på. I stedet for at afbryde dit barn, når I skal af sted, kan du sige til dit barn, fem minutter før I skal ud ad døren, at lige om lidt skal I ud og have tøj på. Så får barnet tid til at forberede sig på det, der skal ske, og vil derfor også være mere tilbøjelig til at gøre det, du gerne vil have – uden at du skælder ud.“Indstillingen er i virkeligheden det vigtigste,” siger Erik Sigsgaard og fortsætter:“Prøv at lade være med at tænke på, hvordan du kan lave dit barn om. Tænk i stedet over, hvad du selv kan gøre anderledes, for mange gange vil det, at du gør noget andet, end du plejer, også smitte af på barnet.”Prøv for eksempel at hviske til dit barn, hvis du virkelig gerne vil have, at poden hører efter. Det, at du pludselig sænker stemmen i stedet for at hæve den, vil få barnet til at blive opmærksom. Dit barn har stadig brug for at vide, hvad du vil være med til, og hvad du ikke vil acceptere, men Erik Sigsgaards pointe er, at hvis du respekterer barnet, er der også større sandsynlighed for, at det samarbejder. Og respekt viser du ikke ved at tale hårdt til dit barn eller ved at råbe.Det første, du kan gøre, er at sortere i alle må-ikke’rne. Ofte sker der nemlig det, at jo flere regler du opstiller, jo mere skælder du ud, og jo mere du siger nej, jo flere konflikter vil du sikkert opleve.“Næste gang du er lige ved at skælde ud over, at dit barn måske ikke sidder så pænt ved bordet eller gør præcis, som du siger, så husk, at børn ikke laver andet end at samarbejde hele dagen. I institutionen er der hele tiden nogen, der fortæller dem, hvordan de skal opføre sig, så måske skulle vi blive bedre til at give dem en pause, når de er hjemme,” siger Erik Sigsgaard.

Børn er bare børn

Børneforskeren synes med andre ord, at hjemmet bør være en frizone, hvor der er lidt friere rammer end i institutionen, og du ikke hele tiden blander dig i dit barns gøren og laden. Samtidig kan du overveje, hvordan du kan få dit barn til at samarbejde i situationer, der typisk giver konflikter.

For eksempel tandbørstning. I stedet for at insistere på, at barnet skal have børstet tænder nu, så prøv at sige til dit barn: ‘Når du er klar, vil jeg gerne have, at du kommer ud og får børstet tænder’. Børn har brug for tid til at reagere, præcis som du selv har, hvis du er i gang med noget. Prøv også at holde igen, når dit barn prøver grænser af, og husk, at barnet undersøger verden, fordi det er børns natur og en del af deres udvikling.

“Dit barn er i udgangspunktet nysgerrigt og muntert. Det er det, der driver barnet fremad i livet og giver lyst til at lære nyt. Hvis du hele tiden skælder ud, fordi dit barn udforsker og undersøger, tager du lysten væk, og det kan vise sig at være ret fatalt, når barnet for eksempel skal i gang med at læse og regne.”

Dit barns hensigter er altså sjældent så dårlige, som du måske umiddelbart kan fristes til at tro. Erik Sigsgaard fortæller om en fireårig dreng, der havde fået en ny pakke farver. Han åbnede pakken og gik straks i gang med at knække alle farverne midt over. En typisk situation, hvor du måske ville skælde ud, fordi drengen er i gang med at ødelægge sine nye farver. Men da drengen bagefter blev spurgt, hvorfor han havde gjort det, svarede han, at han ville give halvdelen af farverne til sin bedste ven, så de kunne tegne sammen. Historien viser, at det kan være klogt at vise dit barn respekt ved at tro på dets gode intentioner.

Erik Sigsgaard er desuden overbevist om, at forældre, der holder op med at skælde ud, vil se store forandringer derhjemme, fordi de bliver mere anerkendende end fordømmende, og det smitter af på børnene.

“Vi kan se, at de vildeste børn også er dem, der er blevet reguleret eller skældt mest ud. Derfor bliver du nødt til at se på dit barn som et menneske, der er i gang med at udvikle sig. Der er ingen grund til at frygte, at dit barn bliver uhåndterbart, fordi du ikke har skældt ud, tværtimod.” Og så er vi tilbage til min datters kvikke bemærkning. Hun har jo ret – jeg kan bare sige det helt almindeligt, for når jeg skal være ærlig, opnår jeg meget sjældent det, jeg gerne vil, når jeg skælder ud. Tværtimod bliver børnene tit mere trodsige, og alting tager dobbelt så lang tid. Så måske jeg skulle give min familie et servicetjek og se, hvor langt vi kan nå uden at ‘slå med stemmen’.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed og Familieliv