Sådan blev jeg klar til fødslen
SPONSORERET indhold

Fødselsforberedelse: "Min mand skulle være med til det hele"

Malene Egholm Lorenzen havde ikke lyst til at dele sine tanker på et hold med andre gravide og valgte derfor en online fødselsforberedelse, hvor hendes mand var med hele vejen.

Af:: Sofie Korsgaard Foto: Privat
15. apr. 2016 | Børn | Vores Børn

3 kvinder fortæller, hvordan de på forskellig vis har forberedt sig til fødslen. Rikke fulgte et forløb i Smertefri Fødsel, Heidi anvendte fødestedets tilbud, og Malene valgte at forberede sig online sammen med sin mand. Her kommer Malenes fortælling.

Et kort fødselsforberedelseskursus på hospitalet sammen med en masse andre mennesker lød ikke tilstrækkeligt for Malene Egholm Lorenzen, da hun blev gravid sidste år. Hun ville gerne være rigtig grundigt forberedt, så hun kunne få den naturlige fødsel, hun drømte om. Efter en snak med en jordemor fra firmaet En Anden Start, hvor Malene og Jacob Egholm Lorenzen fortalte om deres ønsker og forventninger, valgte de at tage deres onlinekursus, og de modtog det første materiale via mail.

LÆS OGSÅ: Smertefri Fødsel: “Jeg følte, det var mig, der kom til at sætte dagsordenen”

– Jeg havde et stort ønske om at føde så naturligt som muligt, og vi havde hørt fra andre, at man godt kan blive så overvældet og usikker til fødslen, at man måske ikke er i stand til at holde fast i de beslutninger, man har truffet inden. Derfor tænkte jeg, at det ville være nemmere at holde fast i mine ønsker, hvis jeg var rigtig godt forberedt, siger Malene, der især godt kunne lide, at hele
kursusforløbet foregik sammen med Jacob. Og ingen andre.

– Det er slet ikke mig at være sammen med andre. Det er jo meget individuelt, hvordan man har det med det, men jeg synes, det er en meget privat ting. Jacob var også med i det hele. Vi sad sammen og løste opgaverne og læste alting sammen, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: “Jeg ville ikke ligge og lave stønneøvelser på gulvet”

De fik blandt andet fik en lydfil med forskellige vejrtrækningsteknikker, man kunne indøve. Nogle af opgaverne gik ud på at skrive deres ønsker for smertelindring ned og tænke over, hvilke fødestillinger Malene kunne tænke sig at bruge.

Kunne sige fra

Malene drømte om en helt naturlig fødsel, men endte med at få vestimulerende drop, da veerne gik i stå. Alligevel er hun glad for, at forberedelsen klædte hende på til at sige fra, da jordemoren første gang foreslog ve-droppet.

LÆS OGSÅ: Far var jordemor ved Mias lynfødsel

– Der sagde vi med det samme, at vi gerne ville give det lidt ekstra tid. Og så tilbød hun mig akupunktur i stedet, og det var meget mere os. Vi sagde altså ikke bare ja med det samme, og det tror jeg, jeg havde gjort, hvis jeg ikke havde fået den forberedelse. Så havde jeg stolet blindt på jordemoren, siger Malene, der ikke følte, at der blev trukket noget ned over hovedet på hende.

Hun kan heller ikke komme i tanker om en eneste ting, hun savnede at vide eller være forberedt på under fødslen.

– Jeg vidste hele tiden, hvad jeg ville, når der skulle tages stilling til noget. Og hvis jeg ikke kunne sige så meget, kunne Jacob svare for mig. Jeg synes, det var et fantastisk forløb. Og jeg er helt sikker på, at forberedelsen er en stor del af grunden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?

LÆS OGSÅ: Fødselskomplikationer: Emil lå i underkropsstilling