alt.dk Boern

Fødestillinger: Den seje, den komfortable og den klassiske

Op mod 90 procent af danske børn ender med at komme til verden, mens mor ligger på ryggen. Men der findes alternativer – bliv klogere på fordele og ulemper ved seks forskellige fødestillinger her.

Af: Jannie Schjødt Kold, Gravid
Foto: AmelieK Af: Jannie Schjødt Kold, Gravid
Foto: AmelieK

Børn Børn

Vores Børn Vores Børn

9. Jan 2012 - 11:30

Generelt om fødestillinger:

Brugen af de forskellige fødestillinger er afhængig af jordemoderen og den setting, man er i, og i Danmark har

Den klassiske: På ryggen

I den klassiske fødestilling ligger kvinden i fødesengen og har hovedgærdet let oprejst, så hun reelt er halvvejs siddende. Her kan kvinden vælge selv at holde i sine ben, eller sætte fødderne i sengen og stemme imod på den måde, mens hun presser barnet ud.

Den klassiske fødestilling kan anvendes både i udvidelsesfasen og i pressefasen, men de fleste starter med at bevæge sig mere rundt, og kommer så op på sengen til sidst.

FORDELE:

Der er klare fordele for læger og jordemødre, der har et godt udsyn og et godt lys ved den stilling. Eksempelvis er det nemt for jordemoderen at støtte mellemkødet, hvilket kan være

med til at forebygge bristninger. For de 32 procent af de førstegangsfødende i Danmark, der får lagt en epiduralblokade, er det en fordel at komme op at ligge frem for at stå eller gå på tunge og ustabile ben.

ULEMPER:

Det sker hyppigere, at barnets hjertelyd bliver påvirket i den klassiske fødestilling end i alternative fødestillinger, og man må køre en ekstra CTG-strimmel. En anden ulempe er, at

livmoderen trykker ned på de store blodkar, der løber langs ryggen, hvilket kan påvirke blodgennemstrømningen.

6 billeder

Den komfortable: I sideleje

Mange kvinder føler det behageligt at ligge på siden i fosterstilling, når de har mavekramper eller lignende smerter. Måske derfor er sideleje en – forholdsvis – komfortabel fødestilling.

Jordemoderen lægger sengen helt ned, og kvinden ruller over på den side, hun helst vil ligge på. Ofte er det samme side som barnets ryg ligger i. Den kommende mor – eller far – løfter kvindens øverste ben op, så bækkenet åbner sig, og det andet ben ligger bøjet på madrassen, mens kvinden presser barnet ud.

FORDELE:

Livmoderen trykker ikke på de store blodkar, bækkenet bevæger sig mere frit, og pressefasen er kortere, end hvis kvinden ligger på ryggen.

ULEMPER:

Hvis man skal lægge en sugekop eller gøre noget akut i sidste fase, skal kvinden om på ryggen og have benene op i bøjler. Denne ulempe er naturligvis endnu større i de fødestillinger, hvor kvinden ikke allerede ligger i sengen.

6 billeder

Den seje: Den stående fødestilling

Rent historisk har man tidligere i Vesten født opretstående, og det er først i forbindelse med hospitalisering af fødsler, at kvinden er blevet lagt ned. Mange kan godt lide at stå op i udvidelsesfasen, men ender med at ligge ned at føde.

De, der bliver stående, kan typisk ikke holde ud at ligge eller sidde under presseveerne, og så står de op. Konkret hæves fødesengen så højt op, at kvinden kan stå og støtte sine albuer ind over en sækkepude på sengen. Kvindens ben står strakt eller halvbøjet. Faderen kan stå på den modsatte side af sengen og holde i kvindens arme, og være i tæt kontakt med kvinden. Muligheden for at faderen kan følge med i selve fødslen er til gengæld lidt mindre.

FORDELE:

Du afkorter pressefasen ved at stå op – som du også gør det i knæ-albue-leje og i fødestolen. Generelt beskriver kvinder, der står op eller sidder ned og føder, færre smerter end de, der ligger ned. Bækkenet er frit, og der er intet tryk på blodkarrene.

ULEMPER:

Det kræver nogle gode lårmuskler at stå op og føde, og nogle har simpelthen ikke fysikken til det. Det kan også være svært at stå op at føde, hvis kvinden har fået lagt en epiduralblokade. Endelig skal kvinden være klar til at sætte sig ned på en skammel eller gå ned i hug, når navlestrengen skal klippes. Når du står op og føder, vil der naturligt være et større ’griseri’ end, hvis du ligger ned.

6 billeder

Den intime: På fødestolen

En fødestol er en stol skabt til fødsler. Den er åben foran, så jordemoderen kan tage imod barnet, og har tidligere haft en vis lighed med et toilet, hvilket også har haft nogle fordele. Når du sidder på en fødestol, er der noget genkendeligt over situationen, og du får hurtigere en god presseteknik.

I dag kaldes en fødestol populært en ’Barbie-stol’, for den kommer i bløde former og i lilla nuancer med guldglimmer på. Effekten er dog den samme.

FORDELE:

Du får fordelene af en stående fødsel, men behøver ikke bruge så mange kræfter på at holde dig oprejst. Ofte sætter man fødestolen op ad den lænestol, faderen sidder i, så kvinden sidder imellem faderens ben. På den måde er fødestolen en intim måde at være sammen på, og hun har ryggen mod hans mave. Både moderen, faderen og jordemoderen er i samme niveau og kan have en god kontakt.

ULEMPER:

Jordemoderen skal ned på knæ, hvilket ikke alle jordemødre kan. En fødestol skal bruges rigtigt, for hvis kvinden sidder for længe ad gangen, kan mellemkødet hæve. Generelt oplever kvinder, der føder siddende et lidt større blodtab umiddelbart efter fødslen, men et mindre blodtab over de næste par dage, fordi livmoderen tømmes hurtigere.

6 billeder

Den vægtløse: Vandfødslen

Den vægtløshed mange gravide kender fra svømmehallen, kan fortsætte på fødestuen, hvis der er karbad, og hvis kvindens forhold er til det. For at føde i vandet, ligger kvinden og flyder eller ligger i knæ-albue-leje eller sideleje i vandet.

Vandet ligger på en temperatur på 37 grader, ikke for varmt, for så bliver moderen for varm, og barnets puls vil stige, hvilket kan belaste det. Barnet fødes helt under vand, for kommer barnet i kontakt med ilt, trigger det dets vejrtrækning.

FORDELE:

Vandet giver en god smertelindring til kvinden, og barnet bliver født ud i et miljø, det kender. Der er heller ingen tryk på bækkenet. Det er sværere for jordemoderen at gøre særligt meget, hvilket kan være en fordel, hvis du ønsker en mere naturlig fødsel.

ULEMPER:

Du kan kun føde i kar, hvis fostervandet er klart, terminen normal, moderen mobil uden epiduralblokade, og barnets hjertelyd god. Skulle der opstå en akut situation, bløder kvinden for eksempel meget, så ligger kvinden ikke det bedste sted.

6 billeder

Den dyriske: Knæ-albue-leje

Denne fødestilling, hvor kvinden er på alle fire, er en vinder ved hjemmefødsler, fordi den ikke kræver noget særligt underlag. Kvinden ligger i det, der formelt kaldes knæ-albueleje på fødelejet og presser barnet ud.

Når kvinden har født, kommer barnet op mellem benene til mor, der sætter sig på knæ, vender rundt på madrassen og sætter sig ned på lejet.

FORDELE:

Jordemoderen har et godt overblik, om end hun skal ’vende det hele på hovedet’. I denne stilling trykker livmoderen ikke på noget som helst, og du kan som fødende gå ind i dig selv og holde hovedet i sækkepuden, hvis du ønsker det. Barnet trænger lettere ned igennem bækkenet, da du arbejder med tyngdekraften. Også her er der en kortere pressefase, end i den klassiske fødestilling.

ULEMPER: Nogle kvinder føler ikke, at knæ-albue-leje er så elegant en fødestilling. Der er ca. 40 cm ned til underlaget, så det, der kommer ud, spreder sig mere. Hvis der er komplikationer, og jordemoderen vil køre en strimmel på din mave, kan det være vanskeligt at registrere i denne stilling.

(6 billeder)

Faktaboks

Anne Barfoed er udviklingsjordemoder på Rigshospitalet. Hun har arbejdet på fødeklinikker flere steder i verden og på de fleste af de store danske hospitaler.

fødekulturen påvirket valget af fødestillingerne fra tidligere at være mere varierede til gennem de sidste mange år at være mest til de klassiske fødestillinger.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan ønske andet, og der vil også være store forskelle fra sted til sted – eksempelvis har Svendborg Sygehus mange vandfødsler.

Generelt er det vigtigt, at man vælger den fødestilling, som føles rigtig for en selv, og hvor man bedst kan arbejde med veerne. Det giver den bedste fødselsoplevelse.

Læs også

LÆS OGSÅ