Sara er frivilligt barnløs: ”For mig er det ikke et fravalg af børn, men et tilvalg af andre ting”

Har du altid vidst, at du ikke ville have børn?

"Jeg vil vende den om og sige, at jeg aldrig har haft den der trang til at få børn, som andre kvinder beskriver. Da jeg var yngre, tænkte jeg, at hvis jeg mødte en sød mand, så kunne det være, lysten vågnede, for jeg ville ikke være alene-mor. Men lysten er bare aldrig vågnet."

"Jeg har ikke tal på, hvor mange, både mænd og kvinder, der gennem årene har sagt ”det vil du fortryde”, og det er jo i grunden ganske ufølsomt. Jeg ville da aldrig henvende mig til en gravid og sige: ”Tillykke! Men er du nu helt sikker på, at du ikke vil fortryde det?”."

Hvornår træf du endegyldigt beslutningen?

"Jeg var ikke i noget seriøst forhold i mine 20’ere og 30’ere. Da min søster får konstateret brystkræft, og vi begge er bærere af det såkaldte kræft-gen, braca-genet, besluttede jeg som 39-årig uden tøven at få fjernet mit underliv. I min fars familie var der en kedelig statistik for, at man enten døde som 57-årig, eller også blev man 97 år. Jeg ville ikke spille hasard med mit helbred på den måde."

"Ironisk nok møder jeg ”den store kærlighed” et par måneder efter operationen. Hans tandbørste flyttede ind hos mig tre dage efter, og tre uger senere fik han en nøgle til min lejlighed. Han havde allerede to børn fra et tidligere forhold og ønskede ikke flere, så det var helt uproblematisk, at jeg ikke kunne eller ville have børn."

Hvad har det givet dig at være børnefri?

"Enorm stor frihed. Jeg bliver ofte spurgt til mine overvejelser om at få fjernet underlivet, fordi min beslutning var så endegyldig, men det er der jo mange ting i livet, der jeg. Løbet er jo også irreversibelt kørt for, at jeg bliver balletdanser, eller at min kæreste bliver professionel fodboldspiller. Der er så meget, vi vælger fra, hver gang vi vælger noget til – så hvorfor spilde tid på at ærgre sig?"

"Jeg er helt utroligt glad for mit liv. Jeg har et sindssygt spændende job som presseansvarlig i Københavns Politi, hvor jeg er en fleksibel medarbejder, der næsten aldrig har bagkant. Min store hobby, som er at rejse, spise god mad og drikke god vin, kan jeg dyrke, som jeg vil, og når min kærestes børn er store, kan vi leve som gourmetnomader, der rejser to måneder til Granada eller en uge til Prag – præcis når vi lyster. For mig handler beslutningen ikke om et fravalg af børn, men et tilvalg af andre ting."

Hvad har undret dig?

"De gange, hvor et fravalg af børn i medier og andre steder bliver beskrevet som egoistisk. Jeg forstår ikke prædikatet, for den kan vel ligeså vel gælde for de kvinder, der tager en lang uddannelse, men som aldrig bruger den, fordi de vælger at blive hjemmegående."

"Men jeg ville da aldrig fælde dom over andres individuelle valg; jeg hylder friheden, vi har som borgere i et oplyst demokrati, til at gøre præcis, hvad vi vil, så længe vi ikke skader andre. Når det så er sagt, så kan jeg da godt finde på at lukke munden på særligt emsige typer, der spørger til, om jeg ikke snart skal have børn, ved tørt at konstatere, at jeg ikke har noget underliv…"

Er der nogen erkendelser, der er kommet til dig, efter det ikke var en mulighed længere?

"Den største erkendelse er, at jeg faktisk er rigtigt glad for mit liv. Jeg har ikke oplevet direkte fordømmelser, for jeg lever jo nok lidt i et ekkokammer; men hvis mit valg provokerer nogen, så er der nok noget i dem selv, som de skal kigge på."

Har du følt dig uden for et fællesskab?

"Jeg begyndte engang at græde, da en veninde fortalte, at hun var gravid. Jeg har det stadig dårligt over det. Det var en kæmpe overraskelse, og jeg blev simpelthen bare ramt af en umiddelbar sorg ved udsigten til at miste hende."

"Og jeg KOMMER til at savne veninder, der bliver mor, i en periode. Men jeg har også set, at det går over; og ja, de kommer tilbage. Indimellem har jeg da kedet mig til middage, hvor der kun blev talt om børn, men generelt har jeg veninder, der er gode til at sætte sig i andres sted, og som nogle gange faktisk glæder sig over, at de ikke behøver at tale om børn med mig."

Hvorfor tror du, at dine personlige valg er noget, andre forholder sig til?

"Det er jo indkodet i os, at vi skal få børn for at opretholde menneskeheden; mit valg prikker nok til det urinstinkt. Og jeg tror da også, at mange får børn, ”fordi det gør man bare”. Men som samfund er vi på den front blevet bedre til at respektere hinanden og anerkende, at vi ikke allesammen behøver at gøre alting på samme måde."

Har du været bange for fortrydelser, når du blev ældre?

"Når min søster eller veninder brokker sig over noget omkring børnene, så kan jeg da godt sige ”i det mindste får du måske børnebørn”. Jeg ville hellere have børnebørn end børn. Og jeg gad da godt at opleve mine børn – for jeg tænker, at de ville være smukke og skønne; men det er mere et tankespind end et reelt ønske. Jeg er blevet en god moster, mine nevøer kan lide mig, og jeg har et godt tag på de fleste babyer – måske de kan lide mig, fordi de kan mærke, at jeg ikke har tænkt mig at kidnappe dem?"