“Hjælp, jeg har fortrudt – jeg vil ikke være mor”

Jeg havde ikke været mor i ret mange måneder, da jeg ringede til min egen mor og sagde: ‘Hjælp, jeg har fortrudt. Jeg vil ikke være mor alligevel!’

Jeg var kun 24 år, da jeg fik Sabine, der i dag er 23. Jeg var ung, men følte mig mere end klar. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville blive en god mor. Alligevel var det svært, fordi ingen i min omgangskreds havde børn.

I begyndelsen gjorde jeg en hel masse for at bevise, over for mig selv og alle andre, at det her lille barn overhovedet ikke havde ændret mit liv. Men efter en polterabend på en båd i Nyhavn, hvor jeg havde min datter med, gik det for alvor op for mig, at det her slet ikke gik.

Det blæste så meget, at jeg ikke kunne amme hende, og det endte med, at jeg måtte tage hjem med et skrigende barn. Så var det, at jeg ringede til min mor og græd og græd og meldte pas i forhold til moderskabet.

Lettelse

Alenemor

Tvivl

Humor

Jeg har aldrig gidet lege med mine børn. Det fungerer bare ikke for mig at sidde på gulvet og køre med tog. Derfor har jeg altid sagt ‘nej, det gør jeg ikke’.

Derimod har jeg danset, hoppet i sengen, tegnet og bagt, fordi det var det, jeg gad og havde det sjovt med.

Humoren er en vigtig del af mit liv, og jeg mener, at hvis du laver fis og ballade og sørger for, at dit barn klukgriner en gang om dagen, så kan det sgu ikke gå helt galt.

Jeg har nogle gange stået i situationer, som var umenneskelige, fordi jeg var alene om det meste, og en af de måder, jeg har klaret det på, har været at grine.”

LÆS OGSÅ: Line Kruse: “Jeg blev mobbet, fordi jeg var kendt

LÆS OGSÅ: Lone Hertz: Dengang jeg blev mor …

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter