Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Hvordan er det at føde hjemme?
“Jeg ville så gerne have en unik og personlig oplevelse og ikke bare være et nummer i rækken på hospitalet.” Foto: Sine Nielsen og privat

Hvordan er det at føde hjemme?

Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”

Hjemmefødsel. Er det noget med røgelsespinde? Er det ikke ret besværligt? Og er det frem for alt ikke farligt for både mor og baby? Karen Greve fulgte bekymret med, da hendes nye nevø blev født på sit eget børneværelse.

Faktaboks

Mor: Loise Emilie, 37 år.

Far: Christian, 39 år.

Børn: Alberte Emilie, 8 år, Emil August, 6 år og Conrad Emil, 3 uger (53 cm og 3800 g).

 ‘Har du hørt, at Loise skal føde hjemme?’ Min mand viderebringer nyheden efter en samtale med først sin mor og derefter sin søster, der begge er bekymrede over min højgravide svigerindes projekt med at bringe sit barn til verden hjemme. Nærmeste familie forstår ikke helt hvorfor, og det er vi ikke alene om, kan jeg høre på Loise, da hun selv fortæller om sin beslutning.

“Det er lidt af et tabu at føde hjemme. Der er rigtig mange, der ikke forstår det. De synes, det er lidt unødvendigt, tror jeg. Men jeg vil ikke høre skeptiske kommentarer, så jeg undgår at tale for meget om det,” fortæller hun.

Loise har to ukomplicerede fødsler bag sig. Begge på hospitalet. Først en pige og godt to år senere en dreng. Et rigtigt hurra-forløb – lige efter bogen, fristes man til at sige. Men egentlig er det jo et irriterende udtryk. Hvilken bog? Og hvorfor skal man følge den?

LÆS OGSÅ: Bliv klar til fødslen

Loise har tænkt sig at bryde normerne med sit tredje barns ankomst til verden. Hun vil hverken være praktisk, logisk eller styret af andres forventninger. Hendes fødsel skal være et ‘følelsesmæssigt højdepunkt’.

“Jeg vil så gerne have en unik og personlig oplevelse og ikke bare være et nummer i rækken på hospitalet. Jeg stoler på min krop og min intuition, og jeg tror på, at der er en helt anden ro og stemning i mit eget hus,” forklarer Loise.

At bygge rede

Faktaboks

Vidste du….

… kun en enkelt procent af danske kvinder føder hjemme, mens tallet i Holland er 30 procent?

… kurven for hjemmefødsler er stigende? Knap 100 kvinder på Sjælland fødte hjemme i 2004, mens det var 250 i 2010.

… for raske kvinder med en forventet normal fødsel er en hjemmefødsel lige så sikker for mor og barn som en fødsel på hospital?

Kilde: Hjemmefoedsler.dk (Region Sjællands hjemmefødselsordning).

På babys kommende værelse er der derfor ikke kun puslebord, bleer og drengetøj i størrelse 56. Loise har lånt et stort fødekar, hun har stabler af rene håndklæder klar og stearinlys nok til at oplyse en katedral. På playlisten er der beroligende musik, og så er der rigeligt med ingefær i strimler i fryseren. Til hvad dog?“Opvredne klude kogt i ingefær skulle virke beroligende under veerne. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve,” fortæller Loise, der ellers afviser at være specielt ‘urtet’ anlagt. “Jeg vil for eksempel ikke spise min moderkage eller invitere mand og børn med i fødekaret!” understreger hun med et smil.Ingen røgelsespinde heller, forstår jeg. Faktisk er Loise træt af, at hjemmefødsler ofte bliver opfattet som noget sært religiøst noget. Hendes stemme bliver til gengæld lys og let, da hun beroliger mig med, at fødselsforberedelsen i øvrigt har været en positiv oplevelse.“Hele optakten har været så hyggelig. Min jordemor kom en sommerdag og sad i haven, mens vores store børn, Alberte og Emil August, legede omkring os. Jeg har et personligt forhold til hende, og det virker naturligt, at når fødslen går i gang, så ringer jeg til hende, og så glæder hun sig til at være med.”LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på filmUd over samtaler med jordemoren mødes Loise hver anden uge med andre gravide, der skal føde hjemme. Efter fødslen mødes de nybagte mødre igen og fortæller om deres oplevelse af forløbet. Loise har allerede lyttet til en håndfuld meget forskellige fødselsfortællinger.“Jeg er ikke nervøs. Det virker lige så sikkert at føde hjemme, og hvis der skulle ske noget uforudset, kan vi være på hospitalet på ti minutter. Vi bor lige ved siden af Næstved Sygehus.”

Far blev overtalt

Sådan bliver det. Naturligvis, medgiver Christian, den kommende far, der ellers ikke har været decideret pjattet med ideen om at føde hjemme. Dels fordi han gerne vil være sikker på, at kone og baby er i sikre hænder. Dels fordi Christian da godt kunne tænke sig at lade Næstved Sygehus om at fylde et par hundrede liter vand i et fødekar, tømme det bagefter og i det hele taget levere de praktiske omgivelser tilpasset nyfødte babyer og deres forældre. Men han har ladet sig overtale:

“Det er Loise, der skal føde. Det er hendes krop, og det er fint, at hun bestemmer. Ved vores andre børns fødsler har hun haft en god intuition, så det skal nok gå,” siger han.

25. november
“Har verdens dejligste kone ♥ som er i gang med at føde endnu en guldklump til vores fantastiske familie. Spændende, ikke?”

Sådan skriver Christian på Facebook en vinteraften, mens Loise selv lægger et foto op af sit udspilede maveskind med datoen 25.11.13 skrevet med læbestift hen over navlen. Hun har haft tegnblødning om morgenen og tiltagende plukveer hele dagen. Hen under aften er hun ikke i tvivl længere: Livmoren kramper sammen og arbejder støt på at sende lillebror ud i verden.

Pyh, en cliffhanger! Hvad gør man nu? Trykker like og skriver Good luck? Eller tager en sjus og holder vejret, til vores nevø ankommer i god behold? Jeg tænker på, at kvinder tidligere ofte fødte hjemme. At der i Holland, for eksempel, er 30 procent, der vælger at føde hjemme. Og at raske kvinder med forventet normal fødsel i Danmark faktisk har ret til at vælge en hjemmefødsel. Så kan det jo ikke være helt uansvarligt.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel – I rolige og vante omgivelser

Klokken 21.15
I huset i Næstved dufter der gennemtrængende af ingefær, og stearinlys brænder i alle vindueskarme. To spændte søskende er draget af sted med deres mormor og onkel Michael, og Loises jordemor ankommer samtidig med hendes bedste veninde, Line, der skal assistere ved fødslen. Stemningen er opløftet. Loise tager en svingom med Christian på køkkengulvet til en stribe gamle pophits, der drøner ud af anlægget. Bagefter lytter jordemoren til Loise, undersøger hende og bekræfter, at fødslen er i gang.

Klokken 22.00
Køkkenet er varmt. Der er chokolade i små skåle på spisebordet. Christian har dæmpet musikken en anelse. Loise er pludselig blevet mere stille. Veerne ruller nu regelmæssigt ind over hende, og udvidelsen er i fuld gang. Mens resten af selskabet får en kop aftenkaffe, sætter Loise sig på en stor yogabold med hænderne foldet om maven og koncentrerer sig fuldt ud om at gå de næste timers bølger af veer i møde.

“Jeg havde brug for at gå ind i mig selv. Ens naturlige impuls er jo at kæmpe imod smerterne, men der har jeg lært noget fra mine første fødsler,” forklarer Loise.

Hun lukker øjnene og ser en bølge for sig. Forsøger at tænke på at arbejde sammen med veen om at gøre plads til, at lillebror kan komme ud. Det gør ondt. Selvfølgelig gør det det. Men for Loise hjælper det at tænke positivt og fokusere på en ve ad gangen.

Klokken 22.45
Efter knap en times koncentreret rokken frem og tilbage på bolden vil Loise gerne op i karret på det nye børneværelse. Hun trækker i en hvid skjorte købt til at føde i. Selv om man er midt i en fødsel, kan man godt være blufærdig. Med et suk stiger hun op i karret og lader maven synke ned under vandspejlet. Jordemoren, Line og Christian tager opstilling omkring karret. Line skal tage billeder. Christian holder om Loise bagfra, og jordemoren holder sig egentlig mest i baggrunden.

LÆS OGSÅ: Smertelindring – det kan du få under fødslen

Loise falder til ro i karret. Hun kigger rundt på babytøjet, der ligger klar. På tegninger fra Alberte og Emil August til deres nye lillebror. På et foto i vindueskarmen med hele familien. Karret føles som det rigtige sted at være.

“Jeg var fuldstændig i kontakt med min krop. Vandet var ikke gået, og da jordemoren sagde, at jeg skulle prikke hul på fosterhinden, gjorde jeg det bare. Det virkede naturligt.”

Loise stikker simpelthen en finger op og kan mærke den bløde hinde og et hårdt barnehoved bagved. Syret. Og fuldstændig rørende på samme tid. Jordemoren hjælper lidt med, og så skyller vandet ud af Loise og hiver baby lidt længere ned i bækkenet.

Klokken 23.57
Da fostervandet er ude, går fødslen ind i sidste fase. Loise prøver at undgå at bide tænderne sammen. Hun har lært til gravidyoga, at hvis hun låser i kæben, så låser hun også i bækkenet. Det duer ikke, når det gælder om at give slip. I stedet holder hun krampagtigt fast om karrets kant. Så hårdt, at Line et kort øjeblik bliver nervøs for, at hun skal rive hul i plastikken. Pressefasen er en intens affære.

“Det værste er at føde hovedet. Det er nemmere med kroppen. Så jeg var meget lettet, da jeg mærkede, at jeg fik hovedet presset igennem.”

Jordemoren instruerer Loise i, at hun skal skubbe baby bagud i vandet, når han kommer ud. Helt roligt. Der er masser af tid, for han har jo ligget i vand inde i maven og vil stadig få ilt gennem navlestrengen, så han kan sagtens svømme i fødekarret som en lille delfin, før han skal trække vejret første gang.

Loise lukker øjnene. Og så sker det endelig. I en sidste presseve mærker hun babykroppen glide ud. Hun skubber ham bagud, og jordemoren drejer ham, så Loise forsigtigt kan trække ham op på sit bryst. Hun puster lettet ud og læner sig langsomt tilbage i karret med en varm klump hos sig, der giver lidt lyd fra sig. Hun er lykkelig. Hendes søn er perfekt, og fødslen har været, præcis som hun drømte om.

LÆS OGSÅ: Fars fødselsoplevelse: “Jeg følte mig som en verdenshersker”

Klokken 24.15
Vi ånder lettet op i hele familien. Det gik godt. Heldigvis. Jeg må jo indrømme, at den der positive tilgang gør et eller andet. Loises tro på sin egen krop, på sine fornemmelser og på, at hendes fødsel skulle være en god oplevelse, er et meget bedre udgangspunkt end den usikkerhed, som mange af os møder op på hospitalet med. Jeg tror stadig ikke, jeg ville gøre det selv, men jeg forstår hende bedre nu.

Vi skåler for vores nye nevø og tænker på hans søskende. Sikke en oplevelse de følgende timer må være for dem! Jeg forestiller mig glæden ved at dele en ny baby med sine store børn hjemme i egen dobbeltseng. Uden at skulle tysse på dem af hensyn til andre patienter. Uden at de skal forholde sig til læger, sygeplejersker og fremmede omgivelser – det misunder jeg dem.

Stolte store søskende

Alberte og Emil August er blevet vækket og er på vej hjem. Loise kommer op af karret, føder moderkagen og får tørt tøj på. Jordemoren lægger diskret moderkagen væk, men lader navlestrengen sidde på lillebror. Der går knap 20 minutter, før de hører hoveddøren gå.“Jeg kunne høre de små skridt, da Alberte og Emil August kom spurtende op ad trappen. Og så var det jo bare at brede armene ud og tage imod dem. Der er plads til os alle fem i dobbeltsengen,” fortæller Loise.Alberte får lov at klippe navlesnoren over – med tungen lige i munden. Det er noget sejt noget at klippe i. Bagefter giver hun lillebror tøj på for første gang. Hun insisterer også på at sætte en træstork op i haven, selv om det er midt om natten. Naboerne skal fra morgenstunden kunne se, at hun er blevet storesøster.LÆS OGSÅ: Efter fødslen: Hej hormoner!“Det betød meget for Alberte at være med lige efter fødslen. Hun havde syet sengetøj at putte ham i og glædet sig helt vildt. For hende var det en helt anden oplevelse, end hvis hun havde været på besøg på hospitalet,” siger Loise.

En planlagt fødsel

Mange forestiller sig måske noget med blod over det hele, et værre svineri, når det gælder en fødsel hjemme i stuen.“I virkeligheden bestod oprydningen mest i at få tømt fødekarret. Selvfølgelig var der nogle praktiske ting, Christian tog sig af. Til gengæld var jordemoren nærværende længe efter fødslen. Hun skulle ikke se til nogen andre fødende og blev indtil ved totiden om natten og tjekkede, at lillebror viste interesse for brystet.”“Man kan jo aldrig planlægge sin fødsel fuldstændig, men man har jo lov at prøve. Mens jeg var gravid, sagde jeg hele tiden, at jeg håbede på at føde hjemme. Det endte med at blive en fuldkommen særlig og helt fantastisk oplevelse, som jeg glæder mig til at fortælle min søn om, når han bliver stor nok.”

Er hjemmefødsel noget for dig?

• Alle danske kvinder har ret til at føde hjemme. Spørg din læge eller jordemor, hvilket tilbud du kan få i den region, hvor du bor.
• Læs mere om hjemmefødsel på Hjemmefoedsler.dk, der har generel info og statistik, der er nyttig, uanset hvor du bor.
• På Hjemmefoedsel.net kan du møde andre kvinder, der har valgt at føde hjemme.
• Cirka halvdelen af alle hjemmefødsler foregår i vand, og endnu flere er i badekar op til selve fødslen. Du kan leje et kar for 600-700 kroner eller købe et for cirka 1.300 kroner, som kan bruges som badebassin bagefter.

Kilde: Hjemmefoedsler.dk (Region Sjællands hjemmefødselsordning).

Loises bedste råd til en god fødsel

• Betragt din fødsel som en unik oplevelse. Du vil huske din fødsel resten af dit liv. Hvis du har en positiv indstilling, betyder det noget for din oplevelse.
• Luk ørerne for skeptiske kommentarer. Det er din fødsel.
• Find den rette fødselsforberedelse. Hvis du vil føde dit barn hjemme, så forbered dig sammen med andre gravide, der satser på en hjemmefødsel.
• Brug ingefærklude mod smerter. Opvredne klude kogt med ingefær hjælper på smerterne i udvidelsesfasen.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Kan man føde uden smerte?

LÆS OGSÅ: Guide til fødslens faser

Se, hvad vi ellers skriver om: Barsel, Fødsel, Gravid og Hjemmefødsel