Hvad laver dit barn egentlig på Facebook?

Computere, telefoner og internettet er en uundgåelig del af børns liv i dag. De er dårligt trådt ud af deres første børnesko, før de sidder foran skærmen og spiller alverdens onlinespil .

Et par år senere vinder pigerne virtuelle ‘gopenge’ og berømmelse på sitet ‘Gosupermodel’, og de lidt større drenge går lystigt i krig med deres figur i spillet ‘World of warcraft’, mens de chatter løs med venner og fjender. Og før vi får set os om – og deres skriftmæssige færdigheder tillader det – har de deres daglige gang på profiler, hvor de ivrigt holder omgivelserne opdateret med deres gøren og laden med statusopdateringer og billeder og chatter med deres online venner på livet løs.

Vinklen er ofte bekymret, når medierne fortæller om børnenes brug af sociale sites på internettet. Her kan de jo møde en masse mærkelige mennesker, og her er de fjernt fra den virkelige verden og ægte sociale kontakt. Derfor kan det virke alarmerende, at en ny undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge viser, at mere end hver fjerde barn mellem 9 og 10 år har en profil på nettet.

Hvor det før især var Arto, de yngste sociale netværkere færdedes på, er Facebook i dag stedet, hvor man er på trods af, at man faktisk skal være 13 år for at oprette en profil på Facebook. Børnene snyder sig simpelthen til en plads i de voksnes cyperspace ved at opgive forkert alder. Alligevel er eksperterne ikke så urolige. Og det mener de heller ikke, at vi forældre bør være. Men vi skal sætte os ind i børnenes færden på Facebook og tage stilling til den.

Venner i cyperspace

– Sociale mødesteder som Facebook fungerer langt fra som en erstatning for menneskelig kontakt. Vores undersøgelser viser tværtimod, at siderne har mange sociale funktioner for børnene, fortæller Gry Hasselbalch fra Medierådet for Børn og Unge, der er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen.Ifølge Gry Hasselbalch bruger børnene Facebook til at styrke og vedligeholde de relationer, som de har i forvejen i deres offline liv.– De prikker lige deres bedste veninder på skulderen (med Facebooks poke-funktion, red.) for at sige ‘jeg er her stadig’, og de holder kontakten med bedsteforældre og andre familiemedlemmer, som de ikke har så meget kontakt med i hverdagen, forklarer Gry Hasselbalch.Samtidig bliver børnene online venner med vennernes venner, som de i virkeligheden ikke kender så godt, og det giver dem følelsen af at være en del af et større socialt fællesskab.

Et teknologisk spejl

Brugen af Facebook er en afspejling og naturlig forlængelse af børnenes sociale hverdag, ligesom for mange af os forældre. At chatte med vennerne på Facebook har en social funktion og gevinst, ganske som i det virkelige liv. Derfor er børnene heller ikke sikret mod at være udenfor, blot fordi de er på Facebook:– Det at være en del af netværket kommer hverken af at være på eller ikke være på de sociale netværk. Nettet er et værktøj til at vedligeholde sit sociale netværk, mener Gry Hasselbach.En anden vigtig funktion, som Facebook og andre sociale sites har, er at de giver børnene plads til at lege med deres identitet og afprøve grænser. Børnene bruger siderne som en slags spejl. Med statusopdateringer, links, applikationer, test, kommentarer, medlemskab af bestemte grupper – som en musikgenre eller skole – og med billeder promoverer børnene sig selv: ‘Når jeg viser mig på denne her måde, så reagerer omverdenen sådan’.– De leger simpelthen med deres identitet og prøver grænser af. Det har altid været en naturlig del af at vokse op og finde sig selv. Nu foregår det bare også på nettet, fortæller Gry Hasselbalch.

Klæd dit barn på

At Facebook kan tjene mange positive formål for vores børn, er dog langt fra det samme, som at vi bare kan læne os tilbage og lade vores børn passe deres netliv selv.– Mange forældre bruger børnenes tid foran skærmen som en babysitter på samme måde som fjernsyn. Men mens forældrene nogenlunde ved, hvad de kan forvente sig af DR’s børnetime, så ved mange intet om, hvad der foregår i børnenes verden på nettet. Og det kan være et problem, understreger Gry Hasselbalch.Nettet giver nemlig adgang til en voksenverden, som kan være svær at håndtere for børnene, hvis de ikke som udgangspunkt guides af deres forældre.– De mindste skal selvfølgelig guides teknisk. En 5-årig, der sidder alene på Facebook og spiller ‘Pets’, kan nemt få forvildet sig forkerte steder hen, derfor bør vi faktisk sidde sammen med dem i den alder, siger Gry Hasselbalch.Det gælder også, når børnene bliver ældre – selvom børnene virker sikre.– ‘Facebook udmærker sig fra andre sociale netværk ved at være et mere lukket netværk. Her kan man selv gennem privatindstillingerne vælge, hvem af ens venner, der må se hvad, og man kan være i fred for uvedkommende. Men godt en tredjedel af de 9-10-årige bruger slet ikke privatindstillingerne – de ved simpelthen ikke, hvordan man gør, fortæller Gry Hasselbalch.

Takt og tone på nettet

Selvom din 9-årige knægts privatindstillinger er indstillet, så han kun kan mingle med ‘rigtige’ venner, og han måske er så hjemmevant på nettet, at du dårligt kan følge med, så har han sandsynligvis brug for din hjælp alligevel. For én ting er tekniske færdigheder, noget helt andet er sociale og etiske kompetencer, som er så vigtige for et godt socialt online liv. Ifølge Gry Hasselbalch bliver mange børn overraskede over effekten af deres online handlinger og fortryder bagefter, at de har gjort nogle sure eller kede af det ved at lægge billeder eller videoer af dem på internettet.Som forældre skal vi derfor tale med vores børn om, hvad de laver på nettet, og hjælpe dem med at forudse konsekvenserne af deres handlinger, før de lægger en tekst eller et billede ud. For selvom de måske synes, det er supersjovt, at deres veninde ser skæg ud på et billede, er det langt fra sikkert, at veninden synes det samme, når hun pludselig ligger til offentlig skue.Gry Hasselbalch tror ikke på forbud, men mener godt, at du sammen med dit barn kan lave et regelsæt om, hvem hun må tilføje som venner, hvor lang tid hun må bruge på Facebook, hvilke applikationer hun må bruge, om hun må lægge billeder ud, og i så fald hvilken slags og af hvem, og så videre.

Med de voksne i cyperspace

Der er altså meget, du kan gøre for at hjælpe dit barn på Facebook, men måske tænker du, hvorfor han eller hun overhovedet skal være der? Kunne børn ikke bare nøjes med deres egne online fællesskaber som Arto og Harbbo?– Det er Facebook, vi hører om i medierne, og det er her, de voksne og de ældre søskende er, så det er helt naturligt, at børnene søger derover. At de yngre børn gerne vil være venner med deres forældre, bedsteforældre, større søskende og måske endda forældres venner og kammeraters forældre adskiller sig ikke fra den virkelige verden, hvor mønsteret også er, at yngre børn søger de ældres venskab og anerkendelse. Ligesom det er mønsteret, at vores børn får lyst til at lukke døren igen – både i det virkelige liv og på Facebook – når de bliver lidt ældre, fortæller Gry Hasselbalch.

Venner med mor og far?

Og så længe vores børn vil vide af os og være venner på Facebook, kan vi jo lige så godt drage nytte af det, for det er en uovertruffen måde at følge med i, hvad de foretager sig. Alligevel mener Gry Hasselbalch, at vi bør stoppe op og tænke os om en ekstra gang, før vi hovedkulds kaster os ud i ‘venskabet’.

– Det er jo ikke kun os, der bliver lukket ind i vores børns verden og kan følge med i, hvem de er venner med, og hvad de foretager sig. Vi lukker også vores børn ind i en del af vores verden, som vi måske ved nærmere eftertanke ikke ønsker, siger hun.

Hvor åben du som forælder vil være omkring dit liv på Facebook, er i bund og grund en privatsag. Familier opdrager forskelligt, og to 9-årige kan håndtere et indblik i voksenverdenen meget forskelligt. Derfor mener Gry Hasselbalch ikke, at man kan opstille nogle generelle retningslinjer for, hvorvidt forældre skal være venner med deres børn på Facebook, og hvad de så derfra må foretage sig på stedet. Derimod mener hun, at vi som forældre skal tage stilling til vores valg, ikke kun i forhold til vores egne børn, men i høj grad også, når vi pludselig sidder med en håndfuld venneanmodninger fra naboens børn eller vores datters slyngveninder.

– Pas på med bare at tilføje dine børns venner, for når du gør det, påtager du dig automatisk et ansvar for, hvad du viser frem – nøjagtig som når du åbner døren til dit hjem og lukker legekammeraterne ind i stuen, mener Gry Hasselbalch.