Line Knutzon: “Hvad så, hvis I ikke har sex i to år?”

Hvad får nutidens børn med sig, som vi, deres forældre, ikke fik?
De får større adgang til viden om resten af verden. Men hvis du er ligeglad med verden og kun bruger den som en stor buffet, er det jo hip som hap. For 100 år siden, når folk tog til Italien med hestevogn, fik de et granatchok. I dag kan børn sige ‘skal vi kun til New York i fem dage?’. Sådan må det aldrig blive!

Der er ikke noget ved at rejse til Hawaii, hvis du bare ligger på stranden og tænker ‘det er ligesom at ligge på Helgoland’. Børn har brug for at have værdier med hjemmefra og fra det omgivende samfund for at kunne bruge den større adgang til noget – og til at have respekt for, hvad det koster jorden, at de rejser rundt.

LÆS OGSÅ: Farvel til den perfekte mor

Hvad kan vi mødre lære af vores børns fædre?
Der sidder sådan nogle sætninger på spring som ‘mænd kan lære os, at børn godt må lege vildt og falde og slå sig’. Men de svar er bundet op på nogle forestillinger om fædre og mødre, som egentlig ikke er mine. Jeg har børn med to eksmænd, som er vidt forskellige, og jeg har lært meget af dem begge.

Min ene eksmand har for eksempel  lært mig at lave lektier med børn. Det kunne jeg slet ikke finde ud af, for jeg har aldrig lavet en lektie i mit liv! Men det har ikke noget specielt at gøre med, at han er en mand. Man kan altid lære noget af andre mennesker, synes jeg.

Hvad kan nutidens fædre blive bedre til?
Jeg ville sætte pris på, at de hjalp med til at styre deres piger uden om prinsessesyndromet. Jeg får myrekryb, når moderne fædre kalder deres piger for ‘små prinsesser’. Det er så gammeldags, og jeg får lyst til at råbe ‘come on, vi lever i 2013. Stop det dog!’.

Når du siger ‘min lille prinsesse’, banker du din datter hen i et hjørne, hvor hun kan sidde og rede sit hår. Jeg får det på samme måde, når en mor kalder sin dreng for ‘en rigtig lille mandemand’. Vi er moderne mennesker og kan godt gøre noget aktivt for at ændre forestillingerne, for eksempel ved at undlade at sige bestemte ord. Så lad os gøre det – sammen!

LÆS OGSÅ: Far fortæller: “Mine older fik 14 børn”

Hvad er den største udfordring for børnefamilier i dag?
For middelklassen og opefter er det at rumme det naturlige kaos, som børn forårsager. Mine yngste børn er 17 år nu, og jeg ville da gerne have børn på tre år igen! Det er den mest intense og vidunderlige tid, mens børnene er små. Din eksistens får en meget klar berettigelse.

Med fare for at blive hende med de store børn, der står med løftede pegefingre, har jeg tit lyst til at tage nogle af de unge børnefamilier og sige ‘så slap dog af. Hvad så, hvis I ikke har et sexliv i to år? Det kommer jo tilbage!’ For dem under middelklassen er det at være en økonomisk trængt familie rigtig hårdt, og piberiet om mangel på søvn eller et sløvt sexliv runger hult, når man ved, hvor utrolig hårdt nogle familier sidder i det i dagens Danmark.

Hvad er forældre i dag rigtig dygtige til?
Vi er måske blevet en anelse bedre til at blive skilt. Mine forældres generation var den første, der for alvor blev skilt, og derfor blev der taget en masse dårlige beslutninger. Det var for eksempel meget almindeligt, at moren fik det ene barn, og faren fik det andet. Jeg tror, der bliver taget nogle lidt mere fornuftige og ansvarlige beslutninger i dag. Vi er også blevet bedre til at snakke med vores børn – vi har fundet ud af, at det er virkelig sjovt, og vi sidder ikke bare og venter på, at de skal i seng.

Læs videre på næste side …

Hvad kunne vi forældre blive bedre til?
Ikke at gå ned over, at jeres hjem ligner Jerusalems ødelæggelse. Det er lige meget. Tro mig, når jeg siger, at du en dag vil savne de tider, hvor skraldespanden bugnede af bleer, der lå gamle sutter med nullermænd under sengen, og sofaen var smurt ind i tomatsovs.

Det er jo livsforandrende at få børn, og for nogle er det ekstremt angstprovokerende, for de kan slet ikke trække vejret, når det roder. For andre er det den endelige befrielse. Livet er jo kaos – det er noget mærkværdigt noget, som vi desperat forsøger at kontrollere. Hvis du kan lære at give lidt slip og gå med i stedet for at gå imod, når dine børn er små, bliver du rustet til at kunne rumme kaos. Og det er så hurtigt forbi, selv om du ikke tror det nu.

LÆS OGSÅ: Skab et familieliv, du elsker

Hvad er den største udfordring for børn i dag?
At vælge. ‘Vil du have den bluse eller den bluse?’ ‘Vil du til Indien eller til Norge?’ og så videre. De skal lære at sortere og vide, hvilke informationer de gerne vil opsøge, INDEN de åbner for sluserne. I dag er det mere end nogensinde vigtigt at være forankret i et ‘jeg’ og vide, hvem du er, hvor dine grænser går, og hvilke behov du har. Når det er sagt, synes jeg, børnene er ret gode til at navigere i det.

Hvor ville du sætte ind med en pose millioner, hvis du var statsminister?
Jeg ville sætte penge af til gode, uddannede voksne, der aktivt kan gå ud og række børn og unge, som har det svært, en stor, varm voksenhånd. Jeg har aldrig mødt et barn eller en ung, der ikke var fuld af livskraft og vilje til at være i verden sammen med de andre. Men nogle skal have en hjælpende hånd. Heldigvis har vi jo kræfter som Lisbeth Zornig (stifter af Huset Zornig, der hjælper socialt udsatte familier, red.) med alle de ting, hun sætter i gang. Den indsats ville jeg gerne bruge penge på.

Hvad kunne børn godt bruge mere af?
Lidt mere sjov i gaden! Middelklassens børn har det fint, og det er et spørgsmål at lære at forvalte det og forstå, hvor fint man har det – og bruge det til at drage omsorg for andre.

Hvad er det vigtigste for at give vores børn en god barndom?
At du mærker, hvad det er for et barn, du har, og indretter dig, så det menneske kan få lov til at være sig selv. Alle børn fødes med et væsen, og det er så vigtigt at lytte efter, hvad enten det er larmende og kaotisk eller lille og stille. Jeg har et stort advokathjerte over for de små stille, som bliver presset til at være noget, de ikke er. De er kreative, gode til fordybelse og følsomme – så dem er der ingen, som skal forstyrre i at være generte!

LÆS OGSÅ: Bubber: “Nærvær kan ikke skemalægges!”