Hvad gør vi ved vores generte dreng?

Spørgsmål:

Jeg håber meget, at du kan give os et godt råd. Vores søn på seks år er meget genert. Han vil for eksempel helst være fri for at hilse på gæster, også sine bedsteforældre, som han ellers kender godt og ser tit. Og det tager lang tid, før han er “tøet op” og vil tale med dem, når de er her.

I børnehaveklassen holder han sig for sig selv. Lærerne siger, at det ikke er unormalt, at nogle børn er lidt sky, men vi er bekymrede over, at han ikke rigtig leger med nogen – heller ikke efter skole.

Vi vil gerne skubbe lidt bagpå og har også prøvet at presse ham blidt til at sige pænt goddag eller til at lave en legeaftale med nogen. Men det hjælper ikke. Er det en fase, og skal vi bare lade ham være, til det går over? Eller kan vi hjælpe ham, så han bliver mindre genert? Og hvordan?

Svar:

Børn i seksårsalderen befinder sig i en livsfase, hvor de går fra førskolealderen til skolealderen. Denne livsfase er præget af, at barnet i sig har et rigtigt legebarn med fantasi og store lege, samtidigt med at barnet nu udvikler evnen til bevidst læring, sådan som det sker i skolen.

Barnet er i denne alder på en måde et produkt af dets fortid som førskolebarn og har samtidigt skolebarnets muligheder i sig. Når barnet kommer i denne alder, ser vi også, at det bliver mere og mere påvirket af klassekammeraternes meninger, holdninger og accept.

Ja, det betyder nu mere end forældrenes meninger, holdninger og accept, og det kan nogle gange være så hårdt for mange børn. Derfor er det vigtigt, at vi voksne stadig er derhjemme, for netop i denne alder har barnet brug for trøst, støtte og gode råd fra far og mor.

LÆS OGSÅ: Pas godt på din sensitive dreng

Når i kære bekymrede forældre skriver, at jeres søn er genert, er det vigtigt at vide, om han altid har haft denne personlighed, eller om det er noget nyt. Har han altid været en genert, lille dreng og måske et sensitivt barn, så er det jo hans personlighed, og så må i støtte ham i, at det er ok at være den, han er.

Sensitive børn kendetegnes blandt andet ved, at de tænker, før de handler. de skal lige se tingene lidt an, før de går i gang med en opgave eller kontakter andre. De skal føle, at de har overblik, og at de er trygge ved omgivelserne, før de kan ”folde sig ud”.

Det er også disse børn, der trives godt alene. Det er ikke fordi, de er ensomme, men de finder gerne én eller to gode venner, som de trives godt med. Det afgørende er kvaliteten i barnets relation til andre – og ikke hvor mange sociale kontakter, barnet har.

Så hvis jeres søn altid har været et stille, sensitivt barn, er det meget vigtigt, at i respekterer ham som sådan – at i udstråler, at det er ok, at han lige skal kigge bedsteforældrene an, før han kontakter dem. I skal endelig ikke mase på, for at han skal være en anden person.

Men hvis han i børnehaven var en udadrettet dreng med mange sociale kontakter og nu stille har ændret adfærd, ja så skal i reagere, idet det vil være et tegn på, at et eller andet er galt i hans liv. Så her må man udforske, hvad årsagen til personlighedsændringen kan være, og man må handle på det.

Jeg vil dog anbefale jer at hjælpe ham med at finde en ven eller to. Det er vigtigt, at han føler, at han har bare én eller to gode venner. I hans alder kan i nok bedst hjælpe ved at finde ud af, om der er en eller anden aktivitet, han godt kan lide – musik, svømning, badminton, spring, gymnastik – og gennem denne aktivitet få en ven, som har samme interesse. De kan så følges ad til for eksempel svømning og bagefter slutte af med kakao og kage.

På den måde opbygger man et venskab gennem en aktivitet, og det kan så måske udvikle sig. For en enkelt ven skal man gerne have.

Med venlig hilsen

Margrete Brun Hansen

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige sport til dit barn