"Min kærestes søn driver alle til vanvid"

Hjemmets brevkasse

Jeg har et spørgsmål til dig, som har tynget mig et godt stykke tid. Jeg bor sammen med min kæreste og hans søn på 14 år. Drengen lider af ADHD og autisme. Han bor hos os, fordi han ikke kan med sin mor. Sidst de skulle holdt ferie sammen, overfaldt han sin mor, siden har han boet her fast og været her i alle ferier.

Min stedsøn er meget overvægtig, både min mand og jeg har gjort alt for at få ham til at bevæge sig mere, men det nægter han. Han tilbringer tværtimod stort set al sin tid foran computeren. Vi ser ham stort set kun, når vi skal spise, eller han er nede for at hente noget i køleskabet. Nu har han boet i snart tre år, og jeg føler mig brugt og udnyttet af drengen. Han hjælper aldrig til, hvis hans far forsøger at få ham til at lave noget, får han kun et flabet svar tilbage. Situationen herhjemme er så anspændt, at jeg overvejer at gøre det forbi med hans far, selvom jeg elsker ham overalt på jorden.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg føler mig forfulgt i mit eget hjem

Drengen går på en specialskole, hvor de også mener, at min mand og jeg er nedslidte og har brug for en pause. De har talt om at finde en aflastningsfamilie, hvor drengen kan være i ferier og nogle weekender.

Han kan dog heller ikke finde ud af at opføre sig ordentligt på skolen, så de er bange for, at en aflastningsfamilie også vil kaste håndklædet i ringen. Sidst han var hos en plejefamilie, fik de meget hurtigt nok og kørte ham og hans ting tilbage til skolen igen.

Min kæreste føler, at han ikke kan klare mere, og vi aner ikke, hvad vi skal gøre for at få hjælp. Har du et råd?

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Skal vi sige lige ud, at vi ved, de snyder os?

Vibeke Dorph svarer

Når du beskriver din stedsøns opførsel, så lader han jo i den grad til at have brug for hjælp og støtte fra nogen, der forstår og kender til hans diagnoser. Jeg ved ikke nok om disse, men jeg ved, at det er så alvorlige diagnoser, at krav og skældud ret sikkert ikke er vejen frem.

Drengen er jo ikke bare en almindelig, doven teenager, han er i den grad handicappet også socialt, og det er synd for både jer og ham, at I bruger så mange kræfter på at ærgre jer over en opførsel, som er en del af hans lidelse, og som han ikke selv kan gøre for. Dette ikke sagt for at bebrejde jer, det er sagt for, at I i stedet skal bruge jeres kræfter på at få den hjælp, både I og drengen helt åbenlyst har akut brug for. For det kan ikke være meningen, at I skal stå så meget alene med en dreng, der har så massive problemer, at selv hans mor har givet op, og hans plejefamilie sender ham hjem.

Vi lever officielt stadig i et velfærdssamfund, men det er desværre efterhånden blevet nødvendigt at slå meget hårdt i bordet for at få den hjælp, man har brug for. Forbered jer derfor på, at det bliver hårdt, men hold fast i, at I skal have en aflastningsfamilie samt råd, hjælp og vejledning i, hvordan I får en bedre dagligdag med drengen.

I kan selvfølgelig starte med at kontakte jeres kommune, men jeg ville nok først kontakte henholdsvis Landsforeningen Autisme på tlf. 7025 3068 og ADHD-foreningen på 7021 5055. De vil kunne rådgive jer langt bedre i, hvordan I får hjælp fra jeres kommune.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg føler mig vraget af min veninde - og savner hende helt vildt

ADHD-foreningen har i øvrigt kurser i, hvordan man som forældre får en bedre hverdag med teenagebarn, der lider af ADHD. Begynde med at kontakte de to foreninger og hold fast i, at I skal have hjælp. Ikke bare for jeres, men så sandelig også for jeres drengs og hans fremtids skyld.