Alt var planlagt til den perfekte skitur - en lillebitte fejl udløste det totale kaos

Solen skinner på de nypræparerede spor på fjeldet. Rygsækken er pakket med kakao, tur-chokolade og rosiner.

Propagandabilleder i perfekte lysforhold tages og sendes til familie og venner.

– Se lige, hvor hyggeligt vi har det.

Skiene er spændt på. Det idylliske eventyr af en skitur for familien på fem, skal snart tage sine første tag med stavene på langrendsruten.

Et ældre ægtepar passerer os i modsat retning og smiler: "Ej, hvor er I dygtige til at stå på ski," siger de til os.

LÆS OGSÅ

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Stolt smiler jeg tilbage.

 ALT ligger til rette for, at det bliver en fantastisk skitur.

Der er bare et lille problem:

Efter to dage i børneskilift, hvor man er blevet trukket op af en skilift, er den normalt så standhaftige treårige slet ikke klar til scenariet, der møder hende efter cirka 100 meter:

Den første bakke.

Det er, som om man kan se tankerne kværne under den lyserøde hue, mens frustrationen bygger sig op:

LÆS OGSÅ

Line og Bjørn havde besluttet ikke at få flere børn – en dag i Ikea skete det utænkelige

I 2016 blev Lines mand, Bjørn, steriliseret. De havde i forvejen to skønne børn, og de var enige om, at de ikke skulle have flere. Men en forårsdag i 2017 i Ikea blev der vendt op og ned på deres liv.

"Hvad? Skal jeg SELV GÅ? Bliver jeg ikke trukket op af en wire, for derefter at suse ned ad bakken mellem fars ben? Hvad i alverden er det her for noget?!"

Hun er fuldt klar over, at vi skal ud på ski, men er åbenbart ikke godt nok informeret om, hvad der faktisk skal ske med disse ski.

Far og mor har lavet en lille fejl. Men når man har med små børn at gøre, kan selv den mindste fejl vælte en forbløffende stor læs.

– JEG VIL IKKE GÅ. VRÆLLLL!!!!

Den lille diva ligger pludselig med skiene på, men lænet bagover ned i skisporet i en slags omvendt v-stil, med solen i øjnene og med tårer og snot.

LÆS OGSÅ

Louise var lamslået over en fødselsdag i datterens klasse: ”Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde”

Der var engang, hvor forældre ikke blandede sig synderligt i deres børns legeaftaler, fritidsaktiviteter eller venskaber – og plejede egne venner, frem for at dyrke de andre forældre i klassen. Sådan er det ikke længere, og det kan være vanskeligt at melde sig ud af det ræs, det sommetider udvikler sig til.

Efter mægling i nogle minutter, virker situationen helt fastlåst. Hun er blevet ramt af et akut tilfælde af spaghettiben, og synker sammen, så snart hun forsøges stablet på benene.

Fortvivlelsen breder sig i rækkerne.

Familiens rastløse følelsesmenneske på syv har fået nok.

– GÅ NU! Du ødelægger alt!

Han spænder skiene af og løsner kælkene fra rygsækken.

– Ja, god idé, lad os gå og kælke lidt imens. Dette kan jo tage sin … eh … Vi har jo god tid, siger jeg.

Nogle minutter (som føles som en lille evighed) senere er vores lille treårige på benene igen.

Lige indtil der høres et voldsomt skrig, mens en kælk slynges gennem luften. Bakken er åbenbart hverken stejl nok eller glat nok. Tværtimod består den af tør og dyb sne.

LÆS OGSÅ

Nyt studie afslører forældres skjulte favoritter hos deres børn

En undersøgelse viser, at nogle børn i en børnegruppe bliver foretrukket frem for andre. Ekspert udfordrer dog nogle af undersøgelsens konklusioner.

Frustrationen over dette har kulmineret i en konfrontation med søster på fem, hvis kælk nu er blevet kastet flere meter hen over fjeldlandskabet.

– Min kælk! Han kastede min kææælk!

– Hvad?! Kastede du kælken?! Hent den og sig undskyld!

Men den ældste, som har taget den mislykkede kælketur som et stort personligt nederlag, har absolut ingen planer om at hente kælken.

– Hent kælken, ellers … ellers får du ikke … chokolade!

– NEJ! DETTE ER VERDENS VÆRSTE DAG OG VERDENS STØRSTE LORTETUR!!!–

Okay. Det var det. Nu er bægeret officielt flydt over hos de voksne.

– Sådan kan du ikke sige! Du SKAL hente den kælk!

Derefter følger mere skældud, flere tomme trusler, skrigeri og skuffelse. Da gemytterne omsider falder til ro, er spaghetti-benene tilbage hos den treårige.

Selv den normalt så tålmodige femårige ser ud til at have resigneret.

– Far, jeg har sne i skoene. Mine sokker er våde.

– Jeg har også sne i skoene, istemmer den ældste.

Jeg begynder at smågrine.

LÆS OGSÅ

Mathias deler barslen ligeligt med sin kone: ”Det er ikke ferie – det er benhårdt arbejde”

Fædrene er blevet spillet mere på banen med den øremærkede barsel – men Mathias valgte at udvide og tage halvdelen på sine skuldre. Det har ført til alt fra mindre amning, nemmere putning og hudmæthed til mental load og mindeværdige momenter mellem far og Sol.

Hele situationen er nu blevet så bund i bunden og absurd, at det hele er begyndt at blive tragikomisk. Her står vi som på et postkort i de mest idylliske omgivelser, man kan forestille sig, mens alt alligevel falder fra hinanden omkring os.

Det normale ville måske have været at tvinge os videre. Gennemføre turen koste, hvad det koste vil. Tage nogle idylliske familiebilleder med kakao og tur-chokolade – og lade som om det har været verdens bedste tur og verdens bedste dag.

– DETTE ER VERDENS VÆRSTE DAAAAG, bliver der igen råbt ud over fjeldet.

– Jeg skal på toilet, høres fra den kollapsede skiløber.

Vi voksne ser på hinanden og nikker synkront.

– Skal vi bare … vende om?

Vi vender om. Resten af dagen leger børnene omkring skihytten, og der bliver serveret kakao og tur-chokolade. Om aftenen er vi enige om, at det alligevel blev en fin dag.

Vi har desuden fået et minde for livet: Vi vil altid huske dagen, da vi tog på verdens korteste skitur.

Nogle gange er det faktisk ingen skam at vende om.

Denne artikel er først publiceret hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.

LÆS OGSÅ

Én fejl begår mange, når børnene skal lege i kulden

Kuldecreme kan i værste fald gøre ondt værre, fortæller ekspert.