Lyt til dit barn uden at kritisere

Den svenske familieterapeut og adfærdsforsker Petra Krantz Lindgren har en mission: Hun vil gerne have, at der kommer færre konflikter i familierne, og at børn føler sig værdsat, respekteret og forstået. De to ting hænger ifølge hende sammen. Og også sammen med, hvordan vi taler til hinanden.

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

Derfor har hun skrevet bogen “Børns selvfølelse” der handler om, hvordan vi omgås i familien, og hvor der er konkrete tip til samtaler. Et af hendes vigtigste budskaber er, at man skal lytte oprigtigt og nysgerrigt til sine børn.

Her kan du læse kapitel 5 i bogen:

Eksempel: Når børnene plager

Havari i supermarkedet. Alle forældre (og børn) har prøvet det. Det sker som regel foran fryseren med is, disken med slik eller hylden med legetøj og følger som regel den samme logik:

– Far, skal vi ikke have is?

– Nej, der bliver ingen is i dag!

– Hvorfor ikke deeeet?

– Fordi du allerede har fået tre is i denne uge.

– Men far, jeg vil!

– Det vil du sikkert, men der bliver ingen is. Hold nu op med at plage!

––Men faaaaaaar!

Hvad gør man for at undgå, at børnene bryder sammen, fordi de ikke får is, slik eller legetøj? Det tænker mange forældre over.

Jeg plejer at svare, at jeg synes, det er det forkerte spørgsmål, man stiller. Jeg tror nemlig ikke, at børnene bryder sammen, fordi de ikke får de ting, de gerne vil have. Jeg tror, at børnene bryder sammen, fordi de ikke føler sig forstået.

Når et barn ligger på gulvet ved fryseren med is og skriger, er det ikke primært, fordi hun vil have is. Hun vil have, at hendes far forstår, at hun vil have is.

Med hjælp fra færdighederne og adfærden bag den empatiske lytning kan faderen formidle denne forståelse til sin datter:

– Far, skal vi ikke have is?

– Nej, det skal vi ikke, min lille is-elsker.

– Hvorfor ikke?

– Fordi jeg gerne vil have, at du spiser ordentligt. Selv om du gerne ville spise is og slik hver dag, ikke?

– Jo, det ville jeg! Jeg vil have is!

– Det ved jeg godt … Hvilken is er din yndlings?

– Top Hat! Og Sandwich og Piggelin …

– Mm, Piggelin kan jeg også godt lide! Og Magnum med hvid chokolade. Kan du lide den?

(Forælderen og barnet fortsætter med at tale om is: Hvilke is de kan lide, og hvilke de ikke kan lide, hvilke is de vil smage næste gang og så videre).

Dette barn kommer højst sandsynligt ikke til at bryde sammen, når faderen lidt senere passerer fryseren med is uden at købe noget.

Hun føler sig forstået, respekteret og taget alvorligt. Men når faderen bare siger nej, uden at bekræfte hendes følelse og vise, at den er okay, så oplever barnet det, som om faderen blæser på hendes følelse, og endda også, som om han blæser på hende.

Det skaber ubehag og skuffelse hos barnet og en længsel efter at fortælle, at hun rigtignok er vigtig og vil tages alvorligt.

Den, som lytter opmærksomt mellem linjerne, når barnet fortvivlet skriger på is, hører netop dette: »Tag mig alvorligt!«

Børn ved næsten altid, hvad de vil, men ikke altid, hvad de har bedst af. Derfor hverken kan eller bør børnene få deres vilje i alle sammenhænge.

Derimod vil jeg gerne have, at vi voksne bestræber os på (som faderen i eksemplet) at lade børnene »få deres følelse frem.«

Når vi møder børnenes ønsker med empati, oplever de, at vi forsøger at forstå dem, og at vi respekterer dem. Det er godt for selvfølelsen. Det er med til at skabe tætte og tillidsfulde relationer.

LÆS OGSÅ:  Derfor behøver du ikke lege med dit barn

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

LÆS OGSÅ: "Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv"