Når det kun er mor, der dur...

Familiens problem:

Familien bestående af Ulla og Jens og deres døtre Kaja 6 år og Isabella på 3 er flyttet på landet. De sidste par måneder har Ulla derfor taget sig mest af børnene, mens Jens har haft fokus på at sætte familiens nye hus i stand. Resultatet er, at Ulla føler sig overbebyrdet, men pigerne synes kun, det er mor, der dur.

Når Jens prøver at tage over, møder han stor modstand og skrig og skrål fra børnene. Familien ønsker hjælp til, hvordan Ulla kan blive bedre til at sige fra, og hvordan Jens kan blive bedre til at tage over, uden at få den kolde skulder.

Coaching: 

Jesper Juul: Hvad skal vi tale om?

Ulla: Vores situation efter vi er flyttet på landet og har sat hus i stand. Jeg har været meget alene med børnene, mens Jens har arbejdet. Planen var, at jeg bare skulle sige til, når jeg kunne tænke mig, at Jens tog over.

I stedet har det bare kørt i ring med, at jeg føler mig helt vildt brugt, og skal klare det hele, og når Jens så skal ind og tage over, så gider pigerne ham ikke, og så kører den onde cirkel. De begynder at hyle og skrige efter mig, og så er der ingen ro omkring det.

Jesper Juul: Og det er blevet helt anderledes, end det var før?

Ulla: Det har i perioder været sådan før…

Jens: Vi mærker det mere nu. Hvis jeg for eksempel arbejder hele lørdagen, så opstår problemet, når jeg prøver at hjælpe til med pigerne sidst på dagen. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gå ind og skabe kontakten, og Ulla har ikke overskud til at sætte mig ind i det. Jeg får ikke sagt, nu er jeg her, og har I lyst til at være sammen med mig? I stedet trækker de mere og mere over mod Ulla, som har svært ved at sige fra i tide.

Jesper Juul: Hvad mener du med, at hun har svært ved at sige fra i tide?

Ulla: Jeg får ikke sagt fra, før at min grænse er overskredet, og så overskrider jeg børnenes grænser ved at råbe højt eller være kort for hovedet. Jeg får ikke spurgt Jens i tide, om han vil tage over. I stedet vrisser jeg pludselig: ”Nu må du altså tage over,” og så er jeg væk. Jeg vil gerne lære at sige fra på en god måde.

Jesper Juul: Så du har brug for hjælp fra Jens. Jeg kunne godt tænke mig, at du formulerede et forslag til, hvordan han kunne hjælpe dig med at tage bedre vare på dig selv?

Ulla: Det første, jeg tænker, er, at han kan give mig et kram, lige inden det kammer over. Jeg får ikke selv øje på det, og måske kan Jens hjælpe mig med at standse op, inden det sker.

Jesper Juul: Jens, er du i stand til at mærke eller se, at det er på vej?

Jens: Ja, det er jeg. Der bliver en meget hektisk energi.

Ulla: Det er et svært område. For jeg kan godt blive irriteret, når Jens prøver at hjælpe mig og sige: ”Jeg kan godt selv!”

Jesper Juul: Jeg fornemmer, at når du først får tændt for motoren, så slukker du ikke bare igen. Du er ikke trænet i at mærke dine egne grænser og tage vare på dit eget velbefindende, og sådan er der jo masser af mennesker, der har det. I de tilfælde er det vigtigt, at den partner, man har, både kan mærke det og griber ind. Men I er nødt til at have en kontrakt om, at det er i orden, for ellers løber Jens hovedet ind i ballade.

At give et knus er et godt bud til at starte med. Det vigtige er, at Jens tager initiativ og siger: ”Det er i orden, du er træt, gå en tur eller gå ind og læg dig eller gå ud i køkkenet.” Ikke som en kommando, men noget, der kærligt fjerner Ulla fra scenen, så børnene ikke sidder tilbage med oplevelsen af at være den varme kartoffel, der bliver givet videre.

Det er lidt det, der sker nu. Det er ikke fordi, at de ikke kan lide Jens, men de kan ikke lide den rolle, de får. Og i virkeligheden klamrer de sig kun til Ulla for at hjælpe hende og ligesom sige: ”Hold nu op med at være så stresset, Mor.”

Jens: Jeg kan næsten mærke Ullas stress før hende. Når hun sætter sig et mål, så skal hun bare nå det. Og når jeg mærker det, er det svært at sige: ”Gå en tur, skat.” Især hvis hun ikke selv kan mærke det.

Jesper Juul: Ja, men hvis Ulla skal kunne blive mindre aktiv, så kræver det, at du bliver pro-aktiv og holder op med at stille spørgsmål. Du skal sige noget pro-aktivt, såsom: ”Ulla, DU er ved at køre træt, hold op!”

Og så må I finde ud af, om det er nok, at hun tager en dyb indånding, eller om hun skal i seng eller ud at gå en tur. Indstil dig på, at du bliver upopulær nogle gange – vær kærlig, giv hende tid til at indse, at din fornemmelse er bedre end hendes egen, når hun er stresset, og at det her er fornuftigt at slippe styrepinden og overlade den til de andre. Hvis du spørger: ”Ulla…tror du ikke…?” Så bliver du en forstyrrende faktor, som får bidt hovedet af.

Det her handler ikke om at investere flere kræfter i børnene eller i huset. Det handler om at installere en omsorg for Ulla, som hun ikke er i stand til selv. Og det kan jo være svært at se, fordi hun virker så 

Jens: Det ville også give en bedre overgang for børnene, hvis jeg kan overtage på en god måde.

Jesper Juul: Ja, for så undgår de at blive reduceret til en pakke, der bliver kastet fra den ene til den anden. I stedet rydder du op i ledelsen og overtager styringen. Så kan det være, de siger: ”Jeg vil have min mor!” Og så kan du sige: ”Fint, men det kan du ikke få!”

Børn vil gerne have deres forældre hele tiden, og de bliver lidt ubarmhjertige, hvis man ikke melder sig aktivt på banen. Så får man mere status som vikar. Men du er jo ikke tjent med den rolle, det er der ingen, der er.

Og som det er nu, trænger Ulla til en, der går lidt mere aktivt ind og siger: ”Tag nu en pause, og slap lidt af.” Og gerne noget, som ungerne også kan bruge. Meld dig på banen og sig: ”Nu får I jeres far,” og få så Ulla og hendes stærke vibrationer ud af rummet, så du har plads til at overtage ledelsen.

Jens: Jeg har før spurgt Ulla, om ikke hun havde lyst til at løbe en tur. Fra nu af vil jeg holde op med at spørge og i stedet sige: ”Skat, tag dig en løbetur.”

Efter coaching:

Ulla: Vi gik straks i gang med at lave en familiekontrakt med fokus på, at Jens skulle op i tempo, og jeg skulle ned i tempo. Vi aftalte, at jeg gerne må bede ham komme op i gear, og at når han kommer hen og krammer mig, så er det tid til, at jeg går en tur og får luft.

Vi har førhen diskuteret meget og længe, men har nu aftalt, at en af os går en tur, hvis vi sidder fast i en diskussion. På den måde får vi stoppet diskussionen, inden den koster os timevis af energi, og vi er gået i seng uden at sige godnat, og har spildt masser af tid. Det er uværdigt for os begge. Og koster alt for dyrt.

Vi har også valgt at få parcoaching efterfølgende, så vi kan arbejde videre og få afklaret, hvad det er, vi vil med vores parforhold og vores liv.

Børnene var også med til at lave kontrakten og ønskede sig blandt andet en familiekrammer hver dag. Det gør, at vi pludselig får grinet, kildet hinanden eller sloges på den gode måde dagligt.

Desuden har vi aftalt med børnene, at de kan komme og sige til, hvis de synes, stemningen bliver ubehagelig. Kaja er kommet nogle gange, hvor stemningen var dårlig og spurgt: ”Er I ved at blive skilt nu?”

Så har vi lyttet til hende og fortalt, at sådan er det ikke, men at vi er en familie, der er meget sammen, og vi også har vores problemer. Det er også en del af det at være en familie, og så må vi tage fat i tingene, som de kommer.

Det med at have nogle aftaler omkring, hvordan vi udvikler os selv, har været rigtig godt. Og det er noget, vi vil arbejde videre med fremover.