Jan fik altid samme idé, når han kørte rundt – så blev drømmen til virkeligheden
Hver gang, Jan Hansen kørte forbi et tomt område
i sin hjemby, simrede en idé i ham. Kunne man
ikke anlægge en park til glæde for alle i Klippinge?
Heldigvis er han gift med Birthe From, som kan
lige det, han havde brug for. Tag med på besøg i et
skønt åndehul på Sydsjælland.
"Jeg tænker på den hver
eneste dag," siger Jan, 65.
Han har boet i byen, der har
knap 500 indbyggere, siden
1994. I 2007 kom Birthe til. Og de har gjort en vigtig forskel
for deres medborgere.
Jan
fortæller om, hvordan han fik
en god idé: "I udkanten af byen lå et
stort ubrugt område med
nogle jordbunker på, og når
jeg kørte forbi, tænkte jeg,
at det måtte kunne bruges til
gavn for fællesskabet. Vi har
ikke noget forsamlingshus, og
mange talte om, at der manglede en legeplads og et sted for
hunde."
Parkens to sheltere er
opkaldt efter de ældste af
Birthe og Jans seks børnebørn:
Molly og Max.Foto: Sara Skytte
I 2018 begyndte han at tegne
nogle skitser, der udviklede
sig til en model i pap. Birthe,
63, mindes med et smil: "Vi tilbragte næsten al
vores fritid med at klippe og
klistre. Og vi flyttede rundt og
rundt på de små brikker, der
repræsenterede forskellige
planter og områder."
Jan, der er udlært gartner,
forklarer: "Det var vigtigt at få anlagt
forløbet af stierne rigtigt, for
gæsterne skal møde overraskelser. En have, hvor man
kan overskue det hele fra ét
sted, er kedelig.
Oprindelig
ville jeg have anlagt forskellige haverum i cirkler. Men så
kom jeg til at tænke på, hvad
der var sjovt, da jeg var dreng.
Det var spiraler, man kunne
gemme sig i."
Da Jan præsenterede sit
oplæg til en bypark for Stevns
Kommune, gik der kun få
måneder, før han fik et stort
ja. Parterne indgik den aftale,
at Klippinge Borgerforening
har brugsret til området,
der er kommunalt ejet.
I en
weekend mødte 20-30 folk fra
byen op.
"Og så plantede vi bare løs.
I spiraler," siger Jan.
Annonse
For alle aldre
Nu står der en bypark på
35.000 kvadratmeter med et
stisystem på en kilometer,
3.500 planter, bl.a. frugttræer og bærbuske, legepladser, træningsredskaber til
voksne, borde og bænke m.m.
Både Jan og Birthe er aktive
i Klippinge Borgerforening,
og den korte "kommandovej"
var en fordel. Jan fik ideerne
og tegnede dem, Birthe, der
til hverdag arbejder med it i
Region Hovedstaden, skaffede penge – mange penge
– bl.a. via ansøgninger til
fonde.
"Et perfekt samarbejde," bemærker Jan.
Det første, der blev
anlagt, var den høje
bakke, hvorfra man har en
imponerende udsigt over
parken. Et af de næste projekter var det indhegnede
hundeområde, som også
har skabt glæde blandt de
tobenede.
"Hver søndag klokken 10
mødes hundegruppen her.
Før kendte byens hundeejere
ikke hinanden, nu ses en
del af dem privat," siger Jan
begejstret.
På en legeplads møder vi
femårige Eddie, der er på
ferie med sin familie. Han
tester en vippe grundigt
og godkender den. Også de
lokale børn fra skolen og børnehuset er glade for parken,
som nu også tilbyder overnatning i to fine sheltere.
Eddie er glad for de
gode legepladser i
Klippinge Bypark.Foto: Sara Skytte
"Ved at tage rundt og via
nettet undersøgte vi, hvad folk
forventer af et shelter nu til
dags. Vi fandt ud af, at et toilet
og rindende vand er vigtigt, så
det har vi," siger Birthe.
Gæster, der lejer et shelter,
får oplyst koden til toilettet.
Alle andre må ringe til Birthe.
På vej rundt støder vi på
Ingrid Søndergaard, 78, og
den et år ældre Annelise
Møller.
Annonse
Annelise (tv.) og Ingrid
bruger byparken flittigt.Foto: Sara Skytte
De er naboer til parken
og går ture her omtrent hver
dag. De har boet i Klippinge i
henholdsvis 39 og 42 år. Ingrid
blev forbavset, da hun hørte
noget om et anlæg. "Det var jo en brakmark,
så jeg tænkte: "Hvad kommer
der dog der?" Men da arbejdet
gik i gang, tænkte jeg: "Ej, det
bliver da godt"."
Annelise er enig: "Det var dejligt at få et godt
sted til børnebørnene."
Begge kvinder fremhæver de arrangementer, byparken
lægger jord til, f.eks. julefest
og sankthansbål.
Naturen trives
Både Jan og Birthe har fuldtidsjob, og heldigvis hjælper
mange i byen til.
Der er nedsat
en aktivitetsgruppe, en gruppe
pensionister udfører praktisk
arbejde, og en gruppe sørger
for at tømme affaldsspandene.
Græsset slår Jan selv hver
anden eller tredje fredag. "Mange tror, jeg er ansat
ved kommunen," siger han med et
smil.
For Jan er det
vigtigt at bruge
naturmaterialer
i parken. Og at
tilgodese dyrelivet. Gamle
rødder i bunker og kæmpe
insekthoteller er en vigtig del
af indretningen.
"Flere har gjort opmærksom på, at der står nogle
brændenælder et sted. Men vi har ikke ukrudt her, nej
vi har "anden vækst". Og
sommerfuglene har brug for
brændenælderne," fastslår
Jan.
Birthe indskyder: "Ikke alene
insekterne trives, vi ser spidsmus og harer
og flere og flere fugle."
Jan slår selv
græsset i
Klippinge
Bypark.Foto: Sara Skytte
Udenbys gæster har for
længst fået øje på den attraktive park. "Da vi opdagede, at her
også kom udlændinge, måtte
vi skynde os at oversætte alle informationer til engelsk og
tysk," fortæller Birthe.
Annonse
Ordbøgerne fandt hun ikke
frem. "Nej da, vi brugte AI" (kunstig intelligens, red.).
Parret har mange planer
for fremtiden. En af legepladserne skal udvides med et højt
klatretårn med rutsjebane.
Og et stort madpakkehus med
indlagt el og infotavler er på
vej, så skoleklasser på besøg
kan lære om planter og dyrelivet.
At opleve en spæd idé
udvikle sig til en stor populær
bypark må føles fantastisk.
Birthe siger beskedent: "Jo, vi er stolte og glade. Vi
får også meget ros."
Når Jan inden for en
overskuelig fremtid går på
pension, er der ingen tvivl
om, hvor han vil lægge sine
kræfter: "Jeg elsker det her sted.
Jeg har altid ønsket et landsted – nu er byparken den
have, jeg drømte om."
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.