alt.dk Børn

NEJ til skældud: "Skældud fjerner os fra os selv og børnene"

Mød familien Ekstrand, der siger nej tak til skældud, og i stedet lægger vægt på at lære børnene, at have respekt for egne og andres behov.

Af: Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn PLUS, nr. 7, 2013. Af: Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn PLUS, nr. 7, 2013.

Børn Børn

Vores Børn Vores Børn

23. Aug 2013 - 12:48

“Giv plads til barnets følelser”

Hanne Kühn, pædagog, leder af den private institution Valby LilleFri.

Er det okay at skælde ud?

Nej, jeg tror ikke, at et barn har noget ud af at blive skældt ud, men ingen er jo perfekte. Som far eller mor har du følelser i klemme og kan komme til at skælde ud. Men når du arbejder pædagogisk med børn, skal du ikke skælde ud.

Hvad sker der med et barn, der bliver skældt rigtig meget ud?

Et lille barn, der bliver skældt meget ud, lærer ikke andet, end at ‘nu gjorde jeg noget forkert igen’. Hvis det samme barn hele tiden får skældud, vil det hurtigt miste selvværdet og synes, at det ikke duer til noget.

Hvilke alternativer er der til skældud?

Der er mange andre værktøjer. I den institution, hvor jeg arbejder, bruger vi martemeo-metoden, som handler om at se, læse og bekræfte barnet. Vi anerkender barnet ved at sige ‘jeg kan se, at du er ked af, du ikke må lege med den der’ – og på den måde give plads til barnets følelser. Det handler om at tro på, at barnet gerne vil det gode. Ingen børn vil være ‘umulige’, men vi får umulige børn, hvis vi ikke ser og tager os af dem.

4 billeder

“Find en mellemvej”

Lola Jensen, familievejleder og forfatter til blandt andet Den store far, mor og børn.

Hvad sker der med børn, når voksne skælder ud?

Der er to retninger, det kan gå i: Den ene gruppe – og det er den største – skal have mere og mere for at forstå, at det er alvor. Den anden gruppe bliver angste. Begge grupper får skadet selvværdet, når de bliver skældt ud.

Hvis vi ikke skal skælde ud, skal børnene så bare have lov til alt?

Nej, selvfølgelig ikke. Men jeg synes, man skal finde en mellemvej mellem den gamle yderpol, som var ‘nej’ og ‘stop’, og den nye yderpol og strømning i tiden, hvor man overdænger barnet med ord a la ‘jeg anerkender, at du har følelser om, at jeg er nødt til at sige nej’ – børn bliver rundtossede i hovedet af det!

Hvilke alternativer har vi til skældud?

Masser! Det er nemt at undgå skældud, men det er fast, hårdt arbejde. Når barnet er under to år, har det ingen fornuft, så her anbefaler jeg, at du slet ikke bruger ordet ‘nej’. Det vil alligevel bare øge fokus på det, barnet ikke må. I takt med alderen kan du så begynde med grænserne, men stadig med fokus på alt det, barnet gerne må.

4 billeder

“Skældud går udover selvværdet”

Marion Thorning, sundhedsplejerske, master i konfliktmægling og forfatter til blandt andet Mens tid er – konfliktløsning mellem børn og forældre.

Hvad gør det ved et barn at blive skældt ud?

Det får barnet til at føle sig mindreværdig og uelsket. Selvfølgelig er det i orden at blive vred over noget konkret og hæve stemmen over det. Barnet vil stadig ikke bryde sig om det, men så længe du holder dig på egen banehalvdel – ‘JEG vil ikke have, at …’ – tager det ikke varig skade.

Hvilke konsekvenser har skældud i en konflikt?

Når du skælder ud, giver den kun barnet tre måder at reagere på:

1. Det kan angribe tilbage – det gør børn sjældent.

2. Det kan flygte, eventuelt mentalt ved at gå ind i sig selv.

3. Det kan ‘fryse’ og ligesom ikke mærke noget – og det går ud over selvværdet!

Hvordan løser vi konflikter uden at skælde ud?

Ved at gå i dialog. Børn kender ikke verden og reglerne, og dem skal vi lære dem ved at fortælle dem igen og igen. Så er der selvfølgelig situationer, hvor du har forklaret og begrundet nok. Der kan du venligt spørge ‘skal jeg forklare dig det igen?’, og hvis barnet så siger ‘nej’, kan du roligt sige ‘så gør du det NU’ med din alvorlige stemme. Ordrer er okay, men det er tvang og trusler ikke.

4 billeder

“Skældud bliver forbudt om 100 år”

Erik Sigsgaard, cand.pæd. og forfatter til bøgerne Skældud og Skæld mindre ud.

Hvad sker der med et barn, der bliver skældt ud?

Meget og voldsom skældud giver barnet følelser af skyld og skam. Det kommer til at tænke ‘det er også mig, som får mor til at blive så vred og ked af det – dumme mig’. Barnet føler sig ikke respekteret, elsket og værdsat, og det går ud over dets handlekraft og vilje. Det kan opleve, at ‘mor kan slet ikke lide mig mere’, og det er frygteligt belastende.

Kan skældud aldrig være godt – hvis barnet for eksempel gør noget farligt?

Nej, jeg kan ikke komme på eksempler på, at skældud er en god løsning. Men du kan godt komme til at skælde ud, hvis barnet for eksempel løber ud på vejen. Her kan du med stor fordel bagefter sige undskyld til barnet og forklare, at du råbte, fordi du blev bange.

Kan vi helt undgå skældud?

Jeg tror, at vi om 50-100 år vil se på skældud på samme måde, som vi i dag ser på at slå børn – som noget utænkeligt. Men det tager tid af afskaffe det. Jeg synes, at vi voksne skal sætte realistiske mål for at skælde mindre ud – og hjælpe hinanden med at nå dem.

(4 billeder)

Faktaboks

Mor: Christine Ekstrand, 36 år, studerende, på barsel.

Far: Allan Ekstrand, 40 år, økonom.

Børn: Pil, 9 mdr., Rose, 5 år og Holger, 8 år.

Skældud virker ikke

Faktaboks

26 %: Ja, selvfølgelig – det hører med.

51 %: Af og til, men ikke for meget.

15 %: Kun i yderste nødstilfælde.

8 %: Aldrig! Børn tager skade af det.

Kilde: 3.119 besvarelser på voresbørn.dk

Vi bryder os ikke om skældud, for det får den nære kontakt mellem os og børnene til at forsvinde. Du kan godt tænke ‘skældud er nødvendigt for at trænge igennem’, men vi oplever det omvendte: At hvis vi skælder vores børn ud, så kommer vi netop ikke igennem. I stedet fjerner vi os fra os selv og børnene, og begge parter bliver kede af det.

Læs, hvad eksperterne siger om skældud hér

Regler skaber ikke et godt fællesskab i familien

Du kan argumentere for, at børn skal lære regler for at kunne indgå i et fællesskab, og det kan der være noget rigtigt i. Men vi tror, at børn bliver gode til at indgå i et fællesskab og i samfundet, hvis de lærer at have respekt for egne og andres behov.

Vi mener, at børn har godt af tydelige forældre, men vi tænker, at regler ikke altid skal gennemføres for enhver pris, og her er skældud en metode, vi gerne vil undgå. De kan selvfølgelig godt lære en bestemt adfærd af regler, men vi vil hellere lære dem et bestemt sindelag, og vi tror, at de i højere grad lærer af at efterligne os end at få noget forklaret.

Der er altid et behov bag

En klassisk situation kunne være, at vi gerne vil have ryddet op, og barnet vil noget andet. Her øver vi os i, at vores første reaktion ikke bliver ‘hvorfor har du dog ikke ryddet op?’. I stedet prøver vi at anerkende det dybereliggende behov bag.

Læs også

LÆS OGSÅ

Børneopdragelse: Er I altid enige?

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?

Det kan være, at vi har haft travlt hele ugen, og at barnet har behov for at slappe af, for nærhed eller for leg – eller måske blot for en forsikring om, at der er tid til alt det bagefter.

Annonce

De voksne har ansvaret

Børn ved altså godt, at voksne ikke er perfekte

Nogle siger, at børn skal vide, at voksne ikke er perfekte. Hos os er det slet ikke et problem, for vi ER jo ikke perfekte! Selv om vi øver os i at undgå det, kommer vi alligevel til at skælde ud – det ligger i rygmarven fra vores egen barndom.

Læs også

LÆS OGSÅ

JA til skældud: "Skældud markerer, at grænsen er nået"

Men det må aldrig blive en sovepude, at fordi børnene skal opdage, at vi ikke er perfekte, behøver vi ikke at gøre os umage. Vi gør os jo umage med så meget andet – hvad de skal spise, og at de skal sidde sikkert i bilen – hvorfor ikke også gøre det med måden, vi kommunikerer på?

LÆS OGSÅ: JA til skældud: "Skældud markerer, at grænsen er nået"