Ondt i maven gravid

Foto: Getty Images Bekymrer du dig over, at du har ondt i maven eller hovedpine? Få jordemødrenes beroligende råd.

Ondt i maven gravid

De 11 største bekymringer som gravid - og jordemoderens råd til at overkomme dem

Vokser min mave, som den skal? Må en plukve gøre ondt? Og tør jeg overhovedet at føde? Her får du to jordemødres bud på og råd til de ­bekymringer, du måske vil møde undervejs.

1. Er det her overhovedet det rigtige?

Uanset om du har kæmpet for at blive gravid eller været heldig i første forsøg, kan du sagtens blive ramt af tvivl. Er jeg god nok til at blive mor – og har jeg overhovedet valgt den rette partner at få børn med? Ja, selvfølgelig er du god nok, men det er helt naturligt at tvivle. Spørgsmålene, du stiller dig selv, er en del af processen mod at forstå, at dit liv nu forandres for altid. For hurtigt at få tvivlen ud af verden er det vigtigste at tale om det. Med din kæreste, mor, bedste veninde eller lægen – det vigtigste er ikke med hvem, men i stedet at du får sat ord på det, du tænker. Dermed bliver du også bevidst om, hvilke forventninger du har til både dig selv og den kommende far – og mulighed for at justere dem, så de ikke føles som et pres fra starten.

LÆS OGSÅ: VIDEO: 9 måneder – "Yay, jeg er gravid!"

Om eksperterne

Lise Løkke 
Jordemoder på akutmodtagelsen for gravide på Hillerød hospital og har derudover mange års erfaring med jordemoderkonsultation.

Anne Ruby 
Privat jordemoder med egen klinik, hvor hun tilbyder jordemoderhjælp, hjemmefødsel og fødselsforberedelse. Anne Ruby står bag Yojo.dk – online babyunivers, hvor nybagte familier kan finde masser af råd og vejledning.

2. Hvor længe må mit barn være stille?

Du er vant til, at den lille baby tumler løs i maven, men pludselig går der et par timer uden en eneste bevægelse. Er der så grund til at blive urolig? Ikke umiddelbart, så længe du ikke er omkring terminen. Ligesom voksne kan fostre også have inaktive dage eller have vendt sig, så bevægelserne ikke mærkes så tydeligt. Barnets bevægelser ændrer sig typisk også gennem graviditeten. I takt med at barnet vokser, vil det være nødt til at folde sig mere og mere sammen, således at bevægelserne groft sagt går fra kolbøtter og spark til at være meget mere rullende og møvende til sidst. Prøv i første omgang at drikke noget koldt, læg dig med hænderne på maven, og forsøg at få kontakt til den lille ved at nusse eller puffe blidt. Det vil barnet i langt de fleste tilfælde reagere på. Hvis du har forsøgt dette en hel dag og stadig ikke mærker bevægelser derinde, så giv jordemoderen et kald.

3. Bliver barnet derinde?

De fleste gravide kender nogen, der har prøvet at miste et barn tidligt i forløbet eller har måske selv stået i situationen før. Derfor fylder frygten for, at det skal ske, ofte en del, især de første par måneder. Egentlig er den reel nok – ifølge sundhed.dk ender mellem 15 og 20 procent af alle graviditeter med en spontan abort. Men det skyldes næsten altid, at der er noget galt med fosteret, og det er altså ikke noget, du kan påvirke. Derfor er det bedste råd, at du forliger dig med tanken om, at du intet kan gøre og bare nyder at være gravid.

LÆS OGSÅ: 8 ting, du ikke skal sige til en gravid

4. Bliver mit barn påvirket af kvalme og ondt i maven?

Måske kaster du op mange dage i træk – eller du bliver hårdt ramt af influenza. Og påvirker det så barnet? Slet ikke, vil svaret være i langt de fleste tilfælde. Din krop er nemlig godt tanket op med ekstra ressourcer, dit barn kan trække på, hvis du er syg og ikke spiser eller drikker så meget. Der skal meget mere end en lang periode med morgenkvalme eller nogle dage med omgangssyge til, før du bør blive bekymret. Det vigtigste er, at du får væske – så drik rigeligt, spis det du kan, og hvil så meget som muligt. Først hvis du har været vedvarende syg i flere dage eller har meget høj feber, skal du kontakte din læge. Du kan nemlig være ramt af en genstridig infektion, der kræver behandling.

5. Hvor mange plukveer er for mange?

Uh, de er ikke altid så rare, men allerede halvvejs i graviditeten kan du opleve at få plukveer. Det er livmodermusklen, der spontant trækker sig sammen og kortvarigt gør maven hård. Plukveer er en af de hyppigste graviditetsgener og betyder hverken, at du er ved at gå i fødsel eller bør holde dig helt i ro. De kan opstå flere gange i timen og forekommer hyppigere, når du er aktiv. Kun hvis de bliver meget smertefulde eller dukker op mere end hvert tredje minut, er det nødvendigt at give din jordemoder et kald. Hvis du gerne selv vil mindske generne, er det en god ide at slappe af og ligge på siden. Som oftest vil du opleve flere plukkeveer, når du har været gravid før. De kan komme tidligere, og du kan tydeligere føle dem. I slutningen af graviditeten vil de ofte i perioder, især sidst på dagen, komme regelmæssigt og gøre ondt.

6. Hvor ondt må det gøre?

Ondt i bækkenet, en trykkende fornemmelse i maven eller små jag i siden. Av, der kan være mange forskellige smerter forbundet med at bære på et barn i ni måneder. Men ifølge eksperterne hører det med til at være gravid, fordi kroppen skal give sig, når barnet vokser. Organerne bliver presset sammen, og hormonerne gør dine led blødere – derfor kan du også hurtigere opleve smerter, når du er aktiv. I de fleste tilfælde er det dog helt ufarligt, og det bedste råd er derfor at lægge dig ned, slappe af og at se tiden lidt an. Hvis det er bækkensmerter, kan du eventuelt kontakte en fysioterapeut og få gode råd til, hvordan du kan bruge din krop uden at få så ondt. Først hvis mavesmerterne kommer meget pludseligt eller er kraftige og vedvarende, skal du ringe til sygehuset – det kan være et tegn på blindtarmsbetændelse.

7. Risikierer jeg at briste under fødslen?

Kan min krop nu virkelig klare fødslen? Det spørger mange sig selv om, når fødslen nærmer sig. Især frygten for at briste fylder en del. Men selvom de fleste vil ende med at få et par sting, er det altså under en procent af alle fødsler, der ender med alvorlige skader. De senere år har sundhedspersonalet fået ny viden og værktøjer til netop at hjælpe kvinder med at undgå at briste ved at bruge bestemte håndgreb eller varme klude. Du kan forberede dig ved for eksempel at øve afspænding og massere dit mellemkød et par minutter hver dag fra uge 34 og frem til fødslen – ifølge undersøgelser kan det mindske risikoen for bristninger for nogle førstegangsfødende.

8. Er min mave for stor eller lille?

Din gravide venindes mave er måske større end din, selvom du er længere henne. Eller måske har du lidt for ofte fået spørgsmålet, om du ventede tvillinger? Mange har nok en kommentar til din voksende mave, men i virkeligheden siger størrelsen intet om, hvordan du eller dit barn har det. Alle gravide har forskellige kroppe, og mens nogle kan skjule maven i lang tid, vil det hos andre kunne ses tydeligt allerede i første trimester. Derfor er det vigtigt, at du vender blikket væk fra andre og i stedet kigger på dig selv. For hvis du selv kan se, der sker en udvikling – og mærker dit barn bevæge sig og trives i dig – er der intet at være bekymret for. Hvis du alligevel er det, så snak med din jordemoder ved næste konsultation.

9. Hvad skal der ske med mit arbejde?

Du er på vej ind i et nyt liv som barslende mor, og det betyder også et – midlertidigt – farvel til arbejdsmarkedet. For nogle endda lang tid før fødslen, fordi graviditeten gør det sværere at yde, som man plejer eller udløser en sygemelding. Men husk på, at det sikkert ikke er første gang, chefen oplever det – så skyldfølelsen over ikke at kunne arbejde, som du plejer, kan du derfor godt pakke væk. Brug derimod lidt tid på at opsætte nye og mere realistiske forventninger til din indsats på jobbet. Det er i alles interesse, at du har det så godt som muligt, og derfor er det vigtigt at få taget snakken og sætte nogle grænser, så du ikke presser dig selv for hårdt.

10. Hvordan får jeg den bedste og mest rolige fødsel?

Du er tæt på termin og klar til at gå fra at være kommende til nybagt mor. Men hvordan bliver forløbet, og hvad kan du selv gøre for at få en god fødsel? Først og fremmest handler det om at få så meget viden som muligt via fødselsforberedelsen. Derefter kan du nemmere danne din egen holdning til alt, lige fra hvilken musik du gerne vi høre, til antallet af mennesker på stuen, og om du selv vil tage imod dit barn. Det er en god ide at skrive det hele ned og lave et slags arbejdspapir med en ønskeliste til fødslen, hvor du også forklarer lidt om, hvordan den ideelle fødsel ville være for dig, og hvordan du reagerer på smerte. Snak med din partner om det, og giv det til jordemoderen, når du møder ind på fødegangen.

11. Sendes jeg hjem fra hospitalet, før jeg er klar?

Først var meldingen fra Hvidovre Hospital, at alle nybagte forældre med ukomplicerede forløb skulle sendes hjem fra fødeafdelingen efter otte timer. Men så tog Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden affære. Fødende har derfor endnu ret til et to-dages barselsophold på Danmarks største fødeafdeling. Der er dog fortsat store forskelle fra hospital til hospital. På Rigshospitalet skal førstegangsfødende uden komplikationer eksempelvis hjem efter fire timer, på Nordsjællands Hospital efter 4-6 timer og på Sygehus Lillebælt 2-24 timer. Hvis du er utryg ved at skulle hjem, så sig det til sundhedspersonalet. Når du forlader fødegangen, vil du formentlig også opleve, at der falder ro på. Når du er hjemme og tryg, udskiller dine brystvorter nemlig ammehormoner og feromoner, som beroliger både dig og baby. Er der det mindste, så tøv ikke med at ringe til den døgnbemandede akutlinje i din region.

Artiklen er oprindeligt udgivet i 2016. Efter aftale med eksperterne er den opdateret af Mette Seimann Simensen.

LÆS OGSÅ: Du ved, du er flergangsgravid, når…

LÆS OGSÅ: Fingrene væk fra min gravide mave

LÆS OGSÅ: Mærkelige madvaner under graviditeten

Se, hvad vi ellers skriver om: Fødsel og Gravid

610x200_woordy_dmjpg.jpg