Sådan bliver I klar til første skoledag
Første skoledag er en stor dag for dit barn, men bestemt også for de stolte forældre, der med ét giver afkald på sit lille børnehavebarn. Det kan være et emotionelt og lidt skræmmende skift pludselig at være forælder til et skolebarn, men med et par tommelfingerregler kan du ruste dig, så både du og dit barn får en tryg og positiv skolestart.
Penalhuset er pakket, madkassen fyldt, og de nye skoletasker sidder på ryggen af dit spændte barn, der lige om lidt træder ind på de bonede gulve i 0.A, 0.B eller måske 0.Z? Ligegyldigt, hvilket nummer i rækken af 0. klasser dit barn starter i, er det en spændende, men også lidt skræmmende tid, det går i møde. Under alle omstændigheder er det en del anderledes fra børnehaven, hvor de voksne primært havde fokus på omsorg. Og selvom lærerne i skolen bestemt også har det, er der her langt mere fokus på det faglige.
Det skal både du og dit nye skolebarn lige vænne jer til, fortæller Jette Lentz, der er ledende skolepsykolog i København:
– I skolen kan du ikke forvente, at lærerne holder øje med, om dit barn har jakke på i skolegården, eller om madpakken bliver spist. Som mor skal du støtte dit barn i at blive mere selvstændigt, og det kan godt tage lidt tid at få styr på.
Derfor er det godt at hjælpe dit barn lidt på vej. Pak skoletasken, find tøj frem og smør madpakken sammen, mens I snakker om, hvad barnet har lavet i skolen i dag, eller hvad de skal lave i klassen i morgen.
Sådan klæder du dit barn på til en god skoletid
- Tal med dit barn om skolen. Find tidspunkter, hvor dit barn er udhvilet og har lyst til at tale om skoledagen.
- Hent dit barn lidt tidligere fra enten skole eller fritidshjemmet i begyndelsen, så det barn får tid til at kapere de mange indtryk.
- Anerkend, og ros dit barn for små ting som for eksempel at pakke skoletasken selv, være med til at smøre madpakke og så videre.
- Støt nye kammeratskaber, og lav små legegrupper hos hinanden.
- Sørg for, at der er tjek på skoletasken, madpakken, drikkedunk, penalhuset, skoleskemaet og bøger, men vigtigt er det også at undgå at komme for sent. Det gør dit barn trygt, at du har styr på sagerne.
- Lav rutiner, der passer til skolelivet. Stå op i god tid, få en god nattesøvn, og hav ritualer, så dagen kan begynde uden stress.
- Husk at rose dit barn, når du kan se, at hun begynder at mestre og gøre de små ting af sig selv.
Lad dit barn finde sig tilrette
I forhold til børnehaven vil dit barn opleve, at der pludselig er mindre frihed til leg. I timerne skal man kunne sidde stille, høre efter og række fingeren op. Selv frikvarteret vil være struktureret, og fra at være blandt de ældste børn i børnehaven, er dit barn pludselig igen et af de yngste. Blandt de mange andre børn kommer dit barn til at bruge kræfter på at finde sig til rette, og for nogle vil det gå nemt, mens det for andre vil være en stor mundfuld.
– Nogle børn har haft det svært i børnehaven og får det nemmere i skolen, fordi de føler sig tryggere i faste rammer. De oplever, at de pludselig får ny anerkendelse, fortæller Jette Lentz og fortsætter:
– Til gengæld kan det være svært for et barn, der har været vant til at styre en flok børn på børnehavens legeplads. Pludselig vil barnet opleve, at der ikke er fokus på leg, og at det får mere anerkendelse i frikvarteret end det gør i timerne.
Ligegyldigt, hvad dit barn kommer fra i børnehaven, kan du tage temperaturen på dets trivsel i den nye, store skole ved at snakke med barnet selv om det.
Snak med dit barn
Spørg løbende konkret ind til, hvad dit barn synes, der er sjovest og bedst at lave i både frikvartererne og timerne.
Var det sjovt at få læst en historie op? Var det sjovt at stave sit navn? Var det sjovt at gynge på legepladsen? Hvem hjælper dig, og hvem hjælper du, når det bliver svært i eksempelvis frikvarteret? I så fald vil du kunne høre, opleve og mærke, hvis der er noget, der virker forstyrrende eller knapt så rart for dit barn.
– Dit barn vil måske opleve, at det skal forholde sig til en dag med mange skift. Det kan blive forvirret over, at der er mange forskellige voksne i løbet af en dag, og der kan være stor forskel på den måde, lærerne og pædagogerne møder børnene på, siger Jette Lentz
Det er derfor godt, hvis du selv er synlig. Eksempelvis kan du blive lidt på fritidshjemmet, når du henter eller være lidt i klassen, inden det ringer ind om morgenen. Naturligvis kun, hvis det er okay med lærerne. I den sammenhæng fortæller Jette Lentz også, at jo bedre du som forælder kender de voksne, jo bedre kan du også forstå dit barn, hvis det kommer hjem og er ked af det, forvirret eller har haft en dum oplevelse. Det er en fælles opgave at hjælpe barnet til at bidrage i et mangfoldigt fællesskab, som skolen er.
Tid til at sunde sig
I de første uger i skolen vil dit barn højst sandsynligt reagere på den store omvæltning. Præcis hvordan afhænger af, hvordan dit barn er af natur, men også hvordan de andre børn, lærerne og pædagogerne er.
– Du kan opleve, at dit barn bliver usikkert, fordi det hele er nyt, og der pludselig bliver lagt vægt på faglige kompetencer. Dit barn vil i de første par uger måske have en kortere lunte, blive indelukket eller have brug for, at du bliver lidt længere, når du skal sige godnat, og det vil for nogle børn tage et godt stykke tid. Vær opsøgende og nysgerrig på dit barn i forhold til, hvordan det oplever overgangen fra børnehave til skoleliv, pointerer Jette Lentz.
Børnehaveklasselæreren vil også følge dit barns trivsel løbende, og bliver dit barn ved med at være utryg, vil læreren tage en snak med dig for at hjælpe det til at falde så godt til i klassen og på skolen som muligt. Men bare rolig. De fleste børn falder hurtigt til i de nye omgivelser. Det kan også være, at dit barn reagerer, fordi Asger, Lau eller Olivia fra børnehaven ikke er der mere, og det kan være en hård omgang at knytte nye venskaber. Især for pigerne:
– Piger har ofte tætte relationer, og måske savner de deres bedste veninde fra børnehaven. Fortæl din datter, at hun nok skal få en ny veninde, men forklar hende også, at det er godt at have mere end en veninde. Det er vigtigt, hun lærer at have flere veninder, så hun ikke pludselig står der på legepladsen og føler sig mutters alene, forklarer Jette Lentz.
Vær en medspiller
Dit barns oplevelse af at starte i skole handler i høj grad om din indstilling som forælder til situation. For de signaler, du sender til dit barn, bliver opfanget på et splitsekund af dit nu store skolebarn. Bemærk de små situationer i de sociale samspil hvor barnet mestrer og lykkes med at gøre noget, det tidligere har haft svært ved.
– Det er især vigtigt at tale godt og dyrke fællesskabet med de andre forældre. Børnene mærker nemlig hurtigt, hvis forældrene har det godt sammen. Og omvendt. Men er der god stemning forældrene imellem, giver det masser af tryghed for barnet, siger Jette Lentz.
I starten af skoleåret vil børnehaveklasselæreren tage initiativ til et forældremøde, og her er det oplagt at vise din åbenhed overfor de andre forældre ved at sige hej, lave aftaler på tværs af klassen om eksempelvis legegrupper, fælles fødselsdage, fællesspisning eller sågar en forældremiddag.
Det er i situationer som disse, at du som forælder får rigtig meget ud af at gøre en indsats for at lære nye voksne og børn at kende, siger Jette Lentz og fremhæver afslutningsvist:
– For klassens generelle trivsel betyder det meget, at forældrene viser interesse for mangfoldigheden, for alle børn og de andre forældre, selvom I alle ikke er ens. Alle børn i en klasse er også forskellige, og det skal vi lære og respektere, og gør forældrene også det, smitter det af på børnene.
Selvom det måske er lettest at holde sig til de forældre, du allerede kender fra børnehaven, men det giver dig en fornemmelse af dit barns omgangskreds og disse bagland. En fornemmelse, ja, men også en tryghed i din mave, når du har stor kendskab til de rammer og forhold, dit barn er en del af hver dag.
6 gode råd til at give dit barn en god skolestart
Gå i skoletræning
Hvis du er bekymret for, om dit barn vil befinde sig godt på skolen, kan du besøge skolen inden skolestart. Hils på lærerne, og se klasseværelset, skolegården samt se legepladsen an, så du fornemmer, hvad der venter dit barn.
Meld dig til at gøre en forskel
Du kan vælge at få indflydelse i skolebestyrelsen og blive inddraget i det pædagogiske arbejde i klassens klasse- eller forældreråd. Det kræver selvfølgelig lidt af dig, men det giver ro at have indblik og indflydelse.
Slip din egen skoletid
Hvis du selv har haft en svær skolegang, er du nødt til at arbejde med det, så du ikke ubevidst kommer til at give negative følelser videre til dit barn. Du kan tale med en veninde, din mand, en bekendt, der måske også har haft det svært, eller en professionel.
Følg med hver dag
Skolen forventer, at du eksempelvis læser et kvarter med dit barn hver dag, hjælper med små opgaver og i det hele taget tager et kig i skoletasken hver dag. I folkeskolen vil du hurtigt blive præsenteret for forældre-intra, der er et dialogværktøj på nettet, hvor du kan kommunikere med lærerne og de andre forældre i klassen. Her vil børnehaveklasselæreren lægge ugeplaner, dagbøger, billeder og andre vigtige informationer ud om dit barns skolegang.
Vær positivt indstillet
Der en del nye tiltag i skolerne i dag, som du ikke kender fra din egen skolegang. Vær som udgangspunkt positivt indstillet, og stil spørgsmål, så du forstår, hvorfor dit barn lærer bogstaverne på en anderledes måde og pludselig skal stave eller regne på en anden måde, end I gjorde, da du var barn.
Lyt til og vær nysgerrig på dit eget barn – ingen er ens
Det er vigtigt, at du er engageret samtidig med, at du skal finde en balance i dit engagement. Nogle forældre har for høje ambitioner og stiller for store krav til deres børn, og det er en gråzone, for der er stor, stor forskel på børn. Nogle læser allerede i 0. klasse, mens andre først knækker læsekoden flere år efter, og der skal du som forælder være varsom med at presse dit barn, så det ikke mister lysten til at lære. Det handler om at lytte til dit barns stemme.