Er I kørt træt i lektierne? Sådan gør du lektielæsning til en succes
Hvad gør du, når juniors lektier er for svære? Og hvordan motiverer du dit barn, når han hellere vil være alle andre steder? Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen giver dig sine bedste råd til, hvordan du hjælper dit barn med lektierne.
Lektielæsning er nødvendigt. Det ved du.
Alligevel har du en anelse svært ved at motivere dit barn, når opgaverne driller. Og når junior for tredje gang er gledet ned ad stolen og nu ligger og roder rundt på gulvet, skal du virkelig grave dybt efter overskuddet.
Ja, det kan da være hyggeligt at sidde dér ved spisebordet med dit barn, der læser højt. Knapt så hyggeligt er det, at du er blevet pinligt bevidst om, hvor langt tilbage kvadratrodsligninger og kryds-og bolle-komma ligger i bevidstheden. Måske er junior også træt og uoplagt.
Heldigvis er der masser af gode råd at hente, hvis både du og dit barn er kørt surt i de daglige hjemmeopgaver.
Her giver børnepsykolog Margrethe Brun Hansen sine bedste tips til, hvordan du gør lektielæsningen både kreativ, sjov og succesfuld.
Hvornår og hvor længe skal man læse lektier?
Lektielæsning bør ifølge Margrethe Brun Hansen altid ske på et planlagt klokkeslæt. Det bedste tidpunkt er gerne, når dit barn kommer hjem fra skole og 20 til 30 minutter derefter. Her er de nemlig mest motiveret for læring og har mest energi. Er dine børn små, kan du sløjfe reglerne. Så handler det nemlig om, hvornår du selv har mulighed for at være med.
En god tommelfingerregel er desuden, at små børn maksimalt kan side en halv time og koncentrere sig, mens de lidt større kan klare tre kvarter til en time.
1. Start med skoletasken
At være mor eller far har mange forpligtigelser, roller og hatte, men når det kommer til lektielæsning er opgaven simpel: Du skal lære dit barn, at hun har et stykke arbejde, der skal gøres. Og her kan du næsten ikke starte for tidligt, mener Margrethe Brun Hansen.
- Tag dem ved hånden helt fra 0. klasse og start med at lære dem det helt elementære. De skal for eksempel lære at pakke deres taske selv, smide madpakkerester ud og tjekke, at deres penalhus har alt, de skal bruge. Det er en del af at lære at lektielæse, for på den måde lærer børnene at strukturere deres arbejde, siger hun.
Opgaverne skal naturligvis justeres efter alder, niveau og temperament, og når junior først har lært at strukturere et arbejde, vil han begynde at kunne gå til sine hjemmeopgaver selv. Måske vil han endda være selvkørende undervejs.
2. Sluk telefonen
Når der laves lektier, er tv, mobiltelefon og andet forstyrrende grej slukket. Og det gælder ikke kun for dit barn, understreger Margrethe Brun Hansen. Du skal nemlig være til rådighed uden at have hovedet begravet i din telefon.
- Du kan eventuelt læse en bog eller en avis eller lave aftensmad, når de store er godt i gang. Så er du klar, hvis de skal bruge dig, og du kan spørge ind undervejs, siger børnepsykologen.
Har du små børn, må du pakke dine egne gøremål sammen. Her bør du nemlig sidde med ved bordet hele vejen igennem, da de har langt mere brug for din hjælp og din støtte.
3. Skab god stemning og vis interesse
Lektier kan være en temmelig kedelig pligt, som du (også) skal trækkes igennem, når du helst vil i gang med aftensmaden eller ordne det sidste arbejde. Men det er vigtigt, at du går til opgaven med en god pose energi og tålmodighed. Ellers vil det nemlig smitte af på dit barn, understreger Margrethe Brun Hansen.
- Se det i stedet, som at her giver du noget nærhed og socialt samvær til dit barn. Husk, at det skal være rart at være sammen, og at lektielæsningen også kan blive kvalitetstid mellem jer. Interesse er det vigtigste, du overhovedet kan give, siger hun.
Har du større børn, der helst laver lektier alene, kan du spørge, om du må se resultatet, når de er færdige. Det er ikke kontrol, mener børnepsykologen. Det er ren og skær interesse.
- Vis dem, at du interesserer dig, og at du gerne vil vide, hvad de går og laver. Det gælder specielt børn på mellemtrinnet, der stadig ikke er helt selvkørende.
4. Giv ikke op, når det bliver svært
Det er så godt som uundgåeligt, at du på et tidspunkt bliver skakmat. Pludselig kan du ikke gennemskue juniors regnestykker eller huske reglerne for nutids-r. Du må bare ikke lade dig slå ud, understreger Margrethe Brun Hansen. Så har du nemlig kun lært dit barn én ting.
- Du skal meget hellere sige, at du ikke er så god til lige netop den opgave, men at I kan finde én, som kan hjælpe jer. Det kan være far, onklen eller naboen. Det vigtigste er, at du viser, at du gerne vil lære det, og at der altid er en løsning, når bare man arbejder for det, siger børnepsykologen.
Små børn går nemlig i stå, hvis ikke du viser, at du engagerer dig. Samtidig er der er en stor læring i at vise, at man med nysgerrighed kan komme langt.
Skal du belønne dit barn for at læse lektier?
Der findes et hav af holdninger til lige nøjagtig denne sag. Ifølge Margrethe Brun Hansen bør du ikke give hverken stjerner eller penge, når dit barn tømmer skraldespanden eller laver sine lektier. I stedet kan du belønne med fri leg og hyggetid, når lektierne er færdige. Så kan junior få en times skærmtid eller en bolle og en kop te, så han har noget rart at se frem til.
5. Find læring i hverdagen
Lektielæsning behøver ikke altid at være lig med tør grammatik ved spisebordet. Det kan også foregå i haven, i køkkenet eller på ferier. Der findes nemlig en uendelig stor læring i de små hverdagsting, vi foretager os, mener Margrethe Brun Hansen, og hun anbefaler derfor, at du gør dig kreativ med opgaverne.
- Når du ved, at dit barn for eksempel har svært ved at regne, så tag ham med i køkkenet og bag en god chokoladekage i stedet for at pumpe ham med opgaver om deciliter og milligram. Det bliver både sjovere og mere håndgribeligt, siger hun.
I kan også tage på cykeltur og tale fart, hugge brænde og regne brøker eller gå i haven og se på kryb. På ferier kan I gå på spændende museer. Får du først øje for det, kan stort set alt være en læring, fortæller Margrethe Brun Hansen. Og så er det kun en ekstra gevinst, at børn lærer bedre, når undervisningen bliver en del af hverdagen.
6. Undgå dommerrollen
Motivation er kodeordet for god lektielæsning. Når dit barn siger, at han ikke kan, er det derfor uhyre vigtigt, at du aldrig bliver skuffet, presser ham for hårdt eller giver op. I stedet anbefaler Margrethe Brun Hansen en anden løsning:
- Du kan eventuelt sige, at lige nu kan du ikke, men hvis du øver dig, så kan du godt. Det er ligesom at lære at sjippe. Du kan alt, hvis du arbejder for det. Vi skal bare lige træne det lidt, siger hun.
Får I kæmpet jer igennem opgaven, kan du rose dit barn med sætninger som ”orv, det var hårdt, men se, du kom igennem det” eller ”hold da op, hvor var det godt”. Lad dem få små, sikre succeser, men pas også på, at du ikke kommer til at ynke dem.
7. Sæt struktur på
Overblik er ikke kun noget, vi voksne nyder godt af. Har du små eller halvstore børn, kan det derfor være en god ide at gå planen igennem, inden I går i krig med hjemmeopgaverne.
- Fortæl dit barn, at han først skal læse op på sine dansklektier, derefter er der lidt pause, så kommer matematiksagerne og til sidst skal han pakke gymnastiktøj til i morgen. Det skaber en forudsigelighed, som de fleste børn er glade for, siger Margrethe Brun Hansen.
Er du indehaver af et uroligt barn, kan det også være en god ide med pauser og at skrive punkter ned og sætte hak, når tingene er klaret. Så er det nemlig lettere at følge med i planen.
8. Tag dit barn alvorligt
Ikke alle børn er ens, og for nogle kan lektielæsningen være en daglig kamp, mens det for andre er en snild sag, der bare skal overstås.
Klager dit barn dagligt over sine lektier, skal du tage det alvorligt. Typisk skyldes klageriet nemlig, at børnene enten ikke kan finde ud af opgaven, at tingene er blevet for lette, eller at det hele bare ikke rigtigt giver nogen mening.
- Sig altid ”det er godt, at du siger det, for jeg kan godt mærke, at du synes det er træls”. Spørg ham, hvorfor han ikke gider, og fortæl så dit barn, at du synes, at I skal prøve at finde en løsning sammen, så han synes, at det bliver sjovere, anbefaler Margrethe Brun Hansen.
Har junior svært ved at følge med, kan du fint gøre lektierne lettere i en periode, og har han for let ved opgaverne, kan du bede læreren om hjælp. Der skal nemlig være harmoni mellem dit barns evner og de opgaver, han skal løse, mener børnepsykologen, og derfor giver det mening at tage fat i næste mulige læringsskridt, i stedet for kun at fokusere på, hvor junior ”burde” være.
Det handler om de små, sikre succeser. Så kan I altid bygge på senere.
Om eksperten
Margrethe Brun Hansen er børnepsykolog med mere end fem årtiers erfaring bag sig. Hun har arbejdet med børn, siden hun var 17 år, og har siden uddannet sig som pædagog og senere cand.psyk. med speciale i børn og familierådgivning.
Hun er forfatter til en lang række bøger, bl.a. bestsellerne ”Rød stue kalder” og ”De kompetente forældre”, og har medvirket som ekspert i adskillige TV-programmer. Derudover er hun en eftertragtet foredragsholder.
Privat er hun gift med Jørgen, mor til Rasmus og farmor til Emma og Gustav.
