Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Mit barn vil ikke sove
Foto: Nimastock Nogle perioder tager det bare aaalt for lang tid at putte. Heldigvis er der råd.

Mit barn vil ikke sove

Søvn: Sådan gør du, når det tager to timer at putte

Dit barn plejede at være så nem at putte. Men hvad gør du, når det pludselig en dag tager op til to timer - selv om hun er møgtræt? Få eksperternes gode råd her.

Faktaboks

OM EKSPERTERNE

Jeanette Wegge-Larsen

Sovecoach, socialpædagog. Har i otte år hjulpet familier til bedre sovevaner. Driver hjemmesiden sovecoach.dk.

Helen Lyng Hansen

Sundhedsplejerske, forfatter. Har bl.a. skrevet Helens bog om børn og søvn og driver hjemmesiden netsundhedsplejerske.dk.

Marian Petersen

Søvnforsker, foredragsholder. Har i over ti år forsket i søvn og har en doktorgrad i emnet fra Lund Universitet. Tilknyttet det private søvninstitut scansleep.dk.

Hvis du har et barn, der er let at putte om aftenen, er det bare med at nyde det. For måske ændrer det sig en dag. Det er i hvert fald en klassisk søvnudfordring, at nogle børn pludselig bliver meget svære at få i seng. 

LÆS OGSÅ: 5 udfordringer ved søvn – sådan gør du

Vi har taget udfordringen med til eksperterne, som ser på, hvad man kan gøre, hvis man har en toårig, som er blevet en lille terrorist ved sovetid. Tidligere var hun ellers nem at få til at falde til ro: Godnathistorie og maks. 10 minutter senere snorksov hun. Men nu! Hun får godnathistorie og sang, og hun er helt rolig og træt.

Men når hun kommer ned i sengen, tænder der en ild i hende, og hun knokler rundt, sparker, snakker og fiser rundt i sengen. Det tager en-to timer, inden hun falder til ro, selv om hun er møgtræt. Hun har fået lov til at blive længere oppe – men kl. 23.30 er hun stadig i fuld vigør. Mor og far er frustrerede og har ingen tid til sig selv og hinanden, og når vækkeuret ringer tidligt næste morgen, er den lille pige jo dødtræt. 

Jeanette Wegge-Larsen,


sovecoach

Det er en klassiker. Det er en kendsgerning, at trætte mennesker, som sidder stille eller ligger ned falder i søvn. Men der sker gerne det modsatte med børn. Når de bliver trætte, sker der et eller andet i deres krop, så de i stedet for at lægge sig ned og falde til ro, liver op og holder sig i gang i sengen. Jeg plejer at sige, at det kan virke som om, at børn er født med et ‘kæmpe-imod-søvn-gen’. Dette betyder, at i stedet for at falde til ro, når de bliver trætte, så gør de det eneste, som rent fysisk kan holde dem vågne, nemlig at producere adrenalin.

Mit gæt er, at hun er tryg nok. Hun er glad og fiser rundt, og jeg tror på, at I som forældre har gjort alt for at gøre hende tryg.

For jer handler det derfor om, at tænke ‘bolden over på hendes banehalvdel’ igen og få ‘jer selv tilbage ved roret’. Når I først har opstillet de rette betingelser for at lægge sig til at sove:

  1. Tidspunktet: Sengetid kl. 19-19.30.

  2. Stedet hun sover: Hendes seng

  3. De ritualer, I har inden sengetid: Bog, sang, evt. lidt massage i sengen.

Derefter er det op til hende, hvornår hun vil lukke øjnene, og så handler det om for jer at gøre så lidt som muligt og trappe hjælpen væk, så hun ender med at kunne ligge derinde og falde i søvn selv.

LÆS OGSÅ: “Det tager halvanden time at putte Anna”

Ofte er børn på to-tre år til at lave små aftaler med, og hvis man laver dem i børnehøjde, så børnene kan se en fordel i at samarbejde, så kan projektet faktisk blive et sjovt samarbejde, hvor I udstikker rammerne, og hun synes det kan betale sig at være med.

Så fortæl hende, hvad der er meningen. Gå ud, hvis hun bare fjoller rundt, og kom ind igen, hvis hun har brug for jer, og hold jer til den aftale og de rammer, I har stukket ud. Det kan være i form af tre mantraer:

  1. Anerkend

  2. Bekræft at du vil hjælpe

  3. Gentag hensigten eller hvad der er meningen.

Derefter tænk, at alt hvad der forgår, når I har sagt godnat skal følge disse tre mantraer, være relativt kedeligt, med så lidt som muligt hjælp, og trap hjælpen væk.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske og forfatter

Mange børn vil, når de er to-tre år gamle, have rigtig svært ved at sove. De protesterer voldsomt over at komme i seng, de har meget svært ved at koble fra og overgive sig til søvnen, og når de endelig sover, så sover de ofte også uroligt og kan vågne om natten, græde, søge deres forældre.
Nogle børn bliver i denne alder bange for mørke og kan have glæde af en lille natlampe med dæmpet belysning. De har også brug for, at døren til børneværelset står åben, så de kan høre forældrene og fornemme, at de ikke er alene. Og de vil ofte have brug for, at vi sidder der, læser historie, taler lidt om dagen og alle oplevelserne – og på den måde hjælper dem af med lidt af deres tankemylder.

LÆS OGSÅ: Søvn: 7 trin til et godt putteritual

Når børn bliver to år, så vil de ofte også være meget bevidste, og derfor ved de godt, at når de er lagt i seng, så sidder mor og far og hygger inde i stuen. Det vil de naturligvis gerne være en del af, derfor protesterer hun, når mor og far siger godnat og går ud. Hun synes ikke, det er okay, at hun skal være på værelset alene, hun føler sig udelukket fra det hyggelige, mor og far har.

Her kan det være en god ide at bruge det, som jeg kalder ‘stryge-tøj-metoden’. Det går ud på, at man stiller sig på værelset eller lige uden for døren og stryger tøj eller ordner vasketøj. Det er vigtigt, at forældrene står, så barnet og forældrene kan se hinanden, så hun ikke behøver rejse sig for at se, om de er der. Hun skal puttes med historie som nu, og i stedet for at gå fra hende, så stiller mor og far sig og laver noget praktisk. Det at lægge tøj sammen er kedeligt, og derfor signalerer mor og far, at når pigen skal sove, så sker der ikke noget spændende, der er ikke noget hun går glip af.

LÆS OGSÅ: “Vi er ved at blive skøre af ikke at sove!”

Hun kan også kalde ‘moaar?!’, og mor kan svare ‘ja, jeg er lige her, nat-nat’, så hun hører, at mor er der, og så mor reagerer på hende, men stadig holder mor fast i, at det er sovetid nu. Hun kan rejse sig og kigge efter mor, og mor kan sige ‘læg dig ned skat, læg dig ned’, så hun hører, at det er dette, som forventes af hende nu. Det, at hun selv lægger sig, vil give større sandsynlighed for, at hun bliver liggende. På den måde kan hun stille og roligt vænnes til at sove i sin seng og fornemme, at hun er træt og har brug for at sove. Og hun kan være helt tryg, for mor og far er der, de går ikke fra hende.

Marian Petersen, søvnforsker

Det rigtige tidspunkt for at blive puttet ændrer sig gennem opvæksten. Det kan sagtens være, at den lille skal tidligere i seng end for seks eller otte måneder siden. Udfordringen er at fange ‘søvntoget’, når det kommer. Fra trætheden/søvntoget melder sig, er der en tidsramme på cirka 30 minutter, før søvntoget er passeret. Hos en toårig, der mere og mere oplever egen vilje, kan det give de problemer som beskrevet.

Det hjælper ikke at køre den lille træt om aftenen, der er ingen gevinst for hverken barnet eller forældre. Læg mærke til, hvornår de første træthedstegn viser sig, i stedet for at uret skal bestemme tidspunktet for at blive puttet. Være enige som forældre om, hvordan der skal puttes, og hvordan reaktionen skal være, hvis den lille ikke vil som I. Hvis der ikke er problemer med at sove i løbet af dagen, så overvej, hvordan soveritualet er her.

LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan sover dit barn bedst

LÆS OGSÅ: Søvn: Bløde forældre har svært ved at putte

LÆS OGSÅ: Må børn sove i dobbeltsengen?

Se, hvad vi ellers skriver om: Børns søvn, Baby og Tumling