Søs Fenger: “Se dit barn som et ligeværdigt menneske”

Sårbarhed

Jeg var alene med August, fra han var fire år, og vi flyttede til Danmark fra Stockholm, hvor hans far blev boende. Når man er enlig mor, og faren bor ret langt væk, går man ind i forældreopgaven med en kæmpe sårbarhed og fokus.

Man har ingen at læne sig op ad, og man er nødt til hele tiden at ransage sig selv: ‘Gjorde jeg det rigtige, sagde jeg det rigtige?’. Jeg tog det meget alvorligt. Jeg læste bøger om børn og opdragelse, men mange af dem kunne jeg ikke rigtig bruge, fordi de havde den der holdning ‘så gør du bare sådan, det dør de ikke af ’.

Men jeg var jo skrækslagen for at gøre noget forkert! Hen ad vejen fandt jeg familieterapeuten Jesper Juuls bog Mit kompetente barn. Han skrev, at man skal respektere børn som ligeværdige. Da jeg læste det, var det, som om nogle brikker faldt på plads inde i mig. At børn er mennesker ligesom os. De er bare mindre.

LÆS OGSÅ: Karen-Helene Hjorth: “Stol på, at du ved bedst”

LÆS OGSÅ: Sara Marie Maltha: “Dit barn kan lære dig sindssygt meget om dig selv”

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: “Lyt til, hvad dit barn i virkeligheden siger”

Respekt

Rådet satte ord på en følelse, jeg selv havde indeni, som handlede mere overordnet om den måde, jeg var sammen med mit barn på. Den måde, jeg snakkede med ham på, legede med ham på. Jeg har for eksempel aldrig forstået, når folk taler babysprog til deres børn. Eller når barnet har lavet en helt almindelig tegning af et træ, og så udbryder den voksne ‘hvor ER du dygtig!’. Eller når der står en emsig mor og svarer på alle de spørgsmål, barnet bliver stillet.Sådan noget, synes jeg, er virkelig respektløst. Det er at tale ned til barnet – at behandle det, som om det er et laverestående væsen.

Plads

At behandle mit barn ligeværdigt handlede for mig om at vise August, at der var plads til ham og alle hans følelser. Jeg kan for eksempel huske en episode, efter vi flyttede fra Sverige. Det var ikke så dramatisk, men alligevel var det jo et kæmpe indgreb i Augusts liv. Han gik og var lidt stille og indelukket, og jeg tænkte, at det var vigtigt, at han vidste, at jeg kunne bære hans sorg.Børn vil jo aldrig nogensinde belemre deres medmennesker med deres sorg – klapper bare i. Så jeg satte ham ned og holdt på hans små skuldre og sagde ‘du skal vide, at du altid kan komme til mig, hvis du er ked af det med mig og far’. Så begyndte han at tudbrøle.Jeg kunne mærke, at han virkelig oplevede, at jeg fattede, hvad hans liv gik ud på lige der. At han godt måtte have sine egne tanker og synspunkter om verden, selv om de ikke var rare.LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

Privatliv

Rådet betød også, at jeg blev meget opmærksom på at vise August, at jeg ikke var ude på at tromle ind over hans liv. Jeg respekterede, at han havde lov til et privatliv, selv om han var et barn. Som forælder kommer man nemt til at gøre krav på hele barnets liv, men i virkeligheden skal man jo føle sig heldig og velsignet, hvis ens barn vil dele nogle ting med én.Man kan ikke tiltuske sig adgang til sit barns verden. Hvis man viser sit barn den respekt helt fra begyndelsen, så tror jeg, at man danner grobunden til et ligeværdigt forhold.

Tilbage til: 4 kendte mødre: Et råd gjorde mig til en bedre mor