Motorikken
Motorik fra 0-4 år.
Vores Børn

Motorikken

Styrk motorikken hos baby og tumling

Det kræver hverken en gymnastiksal eller komplicerede instrukser at hjælpe dit barn til en god motorik. Fysioterapeuten, babymotoriklæreren og gymnastikinstruktøren guider dig her til, hvordan du bedst styrker minis motorik.

Af Rikke Dinnetz, Vores Børn, november 2010 21.jan.2011 Børn

Motorik er vigtigt fra dit barn og du kan hjælpe den på vej, fra barnet er helt spæd. Se, hvilke øvelser der passer til dit barns alder.

0-6 måneder: Træn hoved-bøfferne, baby

I det første halve år er det vigtigt, at dit barn hver dag ligger på et fast underlag, hvor det kan strække og bøje sig og flakse med armene. Sådanne bevægelser, der endnu ikke er koordinerede, kaldes totalbevægelser. De giver din baby en masse erfaringer som ‘hvor stor er jeg?’ og ‘hvor er underlaget og gulvet?’ Dit barn øver sig i denne periode i at få kontrol over sit hoved. Det er derfor vigtigt, at du hver dag lader dit barn ligge på maven på et fladt underlag, fortæller børnefysioterapeut Hannah Harboe.

LÆS OGSÅ: Motorik: “Jeg troede, Ida var i gang med magtkampe”

– Det er forskelligt fra baby til baby, hvor lang tid de har brug for at ligge på maven hver dag. Nogle babyer bryder sig ikke om det, fordi gulvet trykker mod deres lunger og mave, især når de lige har fået mad. Så kan de ikke ligge der så længe, siger hun.

Er dit barn ikke glad for at ligge på maven, så lad det ligge der i kort tid, men mange gange i løbet af dagen. Læg gerne noget farvestrålende babylegetøj foran, så den lille får lyst til at løfte hovedet. Det er vigtigt, at dit barn får en oplevelse af velvære og behag ved stillingen, så respektér, når det ikke vil mere. Du kan supplere øvelsen med at have baby liggende på din arm med maven nedad, mens du går rundt. Når du sidder ned, kan baby ligge på maven oven på dine ben. På den måde er dit barns hoved frit, så det kan træne at rejse det. Når baby løfter hovedet, så smil, og sig ‘nej, hvor er du dygtig’. Når du ligger i sofaen, kan du også lægge dit barn på maven oven på din mave. Så arbejder de små hovedmuskler, samtidig med at dit lille myr har verdens bedste udsigt til mors skønne ansigt!

Du kan også hjælpe dit barns balance- og rotationsevne på vej ved at hjælpe det med at trille rundt, når det ligger på ryggen. Tag fat om hoved og skulder/ryg, og hjælp din baby med at rulle blidt om på maven.

Ifølge fysioterapeut Mette Grefstad, som underviser i babymotorik, er det også en god idé at styrke din babys balancesans.

– Det kan du gøre ved, at I er to, der gynger dit barn i et lagen. Sving både helt stille og roligt og gerne vildere, hvis din baby kan lide det, siger hun.

Du kan også styrke din babys motorik ved at give babymassage.

– Dit barn har brug for at mærke sig selv i den store, nye verden efter at have boet i din livmor med helt faste, fysiske grænser. Berøring som for eksempel babymassage hjælper dit barn til at mærke sin krop. Eller du kan fylde badekarret med plastikkugler og give dit barn et herligt kuglebad, anbefaler Mette Grefstad.

Jo flere sanseindtryk barnet får, jo mere bevidst bliver det om sin egen krop. Og kropsbevidsthed er en forudsætning for en god motorik. Så hver gang du aer dit barn, puster det blidt i ansigtet, bader det, tager brusebad med det og lægger det på forskellige slags underlag styrker du motorikken.

LÆS OGSÅ: Motorik: Få en sund balance

HUSK I det første halve år er det vigtigt, at du bruger autostol og vippestol mindst muligt. Dit barn sidder her i en passiv ‘bananstilling’, hvor det ikke kan træne hovedet. Lad højst baby sidde i vippestol 15 minutter ad gangen, og brug kun autostol, når du kører.

6-12 måneder: Bassen bliver mobil

Fra baby er et halvt til et helt år, sker der en rivende motorisk udvikling: Dit barn lærer både at rulle fra ryg til mave og omvendt, at sidde op, at kravle og måske at rejse sig op og tage de første skridt. Det er stadig vigtigt, at din store baby leger på maven, så hovedmusklerne trænes. Du kan desuden styrke dit barns motorik ved at lægge det i kravlestilling oven på en stor pude eller blød (bade)bold. Lad babys ben røre jorden, og støt dit barn ved at holde det på underbenene og kun ganske let på hoften. Denne øvelse giver junior lyst til at lære at kravle og styrker samtidig dit barns ryg-, balle- og nakkemuskler. Det fortæller fysioterapeut og underviser i babymotorik Mette Grefstad.

LÆS OGSÅ: Tjek dit barns motorik

Din baby kan stadig have glæde af at blive gynget i et lagen eller en hængekøje. Det styrker balancen. Prøv også at dreje lagenet rundt, så du stimulerer dit barns rotationsevne (evne til at dreje rundt). Når baby har lært at sidde op, kan du med fordel bruge sæbebobler til at styrke det lille myrs motorik.

– Når dit barn sidder op og prøver at fange sæbebobler, træner det at kunne få kroppen ud til siden og tilbage igen. Den bevægelse gør, at dit barn senere bliver bedre til at gå, forklarer Mette Grefstad.

Samtidig styrker sæbebobleøvelsen afvægrerefleksen, så dit barn lærer at tage armen ud, hvis det mister balancen.

Dit barns motorik bliver jo også styrket i helt almindelige hverdagssituationer. For eksempel udvikler baby sin finmotorik, når hun skovler ærter og rugbrødshapser ind (hvis du altså ikke mader)!

Når barnet ligger på puslebordet, kan du også stimulere motorikken ved ikke selv at bruge kræfter på at sætte baby op. Tag i stedet fat i de små hænder, og lad dit barn gøre arbejdet selv, anbefaler Mette Grefstad. I takt med, at dit barn udvikler sig fysisk, bliver det mere og mere bevidst og synes, at det er skønt, når du er glad. Derfor handler det ikke kun om at stimulere baby til bevægelse, men også om at reagere positivt på det, som du gerne vil have frem.

– Hvis du vil have dit barn til at rulle fra mave til ryg, kan du udfordre det til at række ud efter noget spændende babylegetøj. Når dit barn så endelig ruller om på maven, så giv masser af ros! Jo mere positiv feedback du giver, jo mere vil dit barn prøve igen, siger børnefysioterapeuten Hanna Harboe.

Baby begynder nu også at sætte pris på ‘borte- tit-tit’-lege. Legene lærer dit barn, at selv om du står bag en dør, er du ikke forsvundet, men kommer frem igen. Det bliver i stand til at lave indre billeder og forstå, at mennesker og ting ikke bare forsvinder, selv om man ikke kan se dem. Den erfaring er rar at have med, når separationsangsten (angsten for at være adskilt fra dig) sætter ind omkring de otte måneder. Kan dit barn bevæge sig fremad i otte-ni måneders-alderen, kommer det sikkert lettere igennem separationsangsten, da det så selv kan følge efter dig. Kravler dit barn ikke endnu, kan separationsangsten motivere dit barn for at lære det, fordi det med al magt vil prøve at bevæge sig derhen, hvor du er.

HUSK Lad ikke dit barn sidde op, inden det har lært det. Så længe barnet ikke selv kan sætte sig op, må det allerhøjst sidde op i ti minutter. Ellers runder baby i ryggen og kan komme til at hænge i leddene.

1-2 år: Pavestolt og sikker til bens

Som dit barn vokser, bliver det mere og mere forankret i sig selv og lærer sig selv bedre at kende. Dit barn er pavestolt af alt, hvad det kan, ikke mindst når det begynder at tage sine første skridt. Så jo mere du ser og anerkender alle de nye bevægelser, dit barn kan, jo bedre. Omvendt skal du ikke stresse over alt det, som dit barn ikke kan endnu, råder børnefysioterapeut Hannah Harboe.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du babys motorik

– Sammenlign dit barn med sig selv! Børn er forskellige rent motorisk, understreger hun.

Er dit barn ikke begyndt at gå endnu, så tag en dyb indånding, og pas på du ikke – med de bedste intentioner – kommer til at fejlstimulere dit barn.

– Mange velmenende forældre prøver at lære deres børn at gå ved at holde dem i armene og gå rundt med dem. Men det er ikke godt for gangen! For når dit barn har sine arme over hovedet, bliver bevægelserne og vægtfordelingen helt forkert, siger Hannah Harboe. Derimod kan du støtte dit barn ved at rose det, når det øver sig i at stå op, sætte sig på hug og gå langs sofaen. Stil små krav ved at sige ‘kom herop, skat!’ eller ‘kom herhen!’ På den måde motiverer du dit barn til at lære at gå selv, når det er parat.

Hannah Harboe understreger, at milepælene (lære at sidde, kravle, gå, og så videre), også er medfødte. Dit barn lærer at gå, når det er fysisk parat, så der er hverken grund til stress eller bekymring. Det bedste, du kan gøre, er at støtte dit barn ved at opmuntre det til at prøve igen og igen og igen.

Ifølge motorikunderviser og fysioterapeut Mette Grelstad kan du med fordel puste sæbebobler foran dit barn for at motivere det til at gå, når det er parat. Hun fortæller desuden, at hverdagen er fuld af motoriske udfordringer for din lille tumling.

– Bare det at gå på trapper styrker motorikken – ligesom en tur på en scooter eller trehjulet cykel ned ad gangen styrker musklerne og balanceevnen.

Mette Grefstad råder dig desuden til at lade dit barn selv gøre forskellige bevægelser.

– Når I spiser, så lad dit barn selv tørre sig om munden – det styrker koordinationen, når din pode skal ramme sin lille mund. Lad også dit barn selv tage strømperne af og hjælpe med at tage armen ud, når trøjen skal på, anbefaler motorik-underviseren.

2-4 år: Gymnastik og leg hitter

Hold på hat og briller, for nu er der for alvor gang i den. Din livlige lille varyl er sikkert ellevild med at springe omkring og lave rav i den! Kolbøtter, hop i sofaen og sanglege som “Åh, boogie, woogie woogie” og “Jeg gik mig over sø og land” er stensikre hits, der alle styrker motorikken.

LÆS OGSÅ: Motorik: Vend bunden i vejret på baby

Det bedste, du kan gøre for at stimulere dit barns motorik i denne alder, er at inspirere barnet til at bevæge sig i dagligdagen. Det fortæller gymnastikinstruktør og fysioterapeut Tine Munk Ramskov, mor til tre og medforfatter til DGI-hæftet Gymnastik på hjemmebane.

– Det gælder om at inspirere dit barn til at bruge kroppen, lege og have det sjovt – og når du har en stor tumling eller et børnehavebarn, er det hele kroppen, der skal i sving, siger hun og tilføjer:

– Der er ikke noget rigtigt eller forkert – det handler simpelthen om bevægelsesglæde!

Ifølge Tine Munk Ramskov er det let at skabe bevægelsesglæde hos dit børnehavebarn eller store vuggestuebarn, for børn motiverer sig selv naturligt.

– Se mulighederne i de rammer, der er! Dit barn kan gå baglæns balancegang mellem sofaen og sofabordet eller gå på line på kanten af gulvtæppet. Har I skakternet køkkengulv, kan I lege, at I kun må gå på de sorte felter. Kun fantasien sætte grænser, siger Tine Munk Ramskov.

Du kan også foreslå nogle sjove gymnastikbevægelser, finde et godt sted i stuen og hjælpe med at flytte en stol, hvis I vil have mere plads til at udfolde jer fysisk. For eksempel kan I lægge jer udstrakt på gulvet med armene strakte over hovedet og rulle af sted som træstammer. Prøv at holde fødderne samlet. Som dit barn vokser, kan I udvide bevægelsen ved først at fælde træet og falde, inden I ruller. Ved at lave ‘træstammen’ styrker dit barn blandt andet rotationsevnen.

– Når dit barn står på ét ben eller hopper omkring på stuegulvet, så ros derudaf! “Sig ‘nej, hvor ser det spændende ud, som du leger’, og grin med, når dit barn hopper, danser og hinker,” siger Tine Munk Ramskov.

Allerbedst er det, hvis du selv deltager i legen, når du har mulighed for det. Sæt noget god musik på, og vælg på skift, hvordan I skal bevæge jer. Det er sjovt at få mor med på at rulle som en træstamme og hoppe som en sprællemand – eller få hende til at finde på helt nye bevægelser, der stimulerer til opfindsomhed og kreativitet.

I modsætning til os voksne, der hurtigt kan begynde at kede os, hvis vi laver den samme bevægelse flere gange i træk, så elsker børn i to-fire-års-alderen gentagelser. Så fortvivl ikke, hvis barnet insisterer på, at I skal hoppe som en frø igen og igen … og igen. Det har sin logiske forklaring.

– Det er, fordi dit barn arbejder på noget, som hun netop har fanget. Det bedste, du kan gøre, er derfor at lade dit barn blive i glæden ved den samme bevægelse i stedet for at haste videre med en ny, forklarer gymnastikinstruktøren.

Tine Munk Ramskov opfordrer desuden til, at du iagttager dit barn, når det laver den samme bevægelse. Børn giver nemlig hele tiden sig selv nye udfordringer, så for hver gang dit barn laver en bevægelse, bliver den nuanceret.

– Måske ser det ud, som om dit barn laver det samme hop hver gang, men sandsynligvis finder hun nye udfordringer i sit hop, for eksempel at lande blødere, hoppe højere, eller på ét ben, forklarer hun.

Det er også rigtig fint, at du kommer med forslag til, hvordan en bevægelse kan nuanceres. Drejer dit barn rundt som propellen på en helikopter, så kan du for eksempel sige ‘wow, skat, det ser ud, som om det er sjovt at snurre rundt! Kan du også dreje den anden vej?’

Kilde: Tine Munk Ramskov, medforfatter til Gymnastik på hjemmebane.

LÆS OGSÅ: Styrk babys sanser med tumlelege

LÆS OGSÅ: Derfor er god motorik så vigtigt for dit barn

LÆS OGSÅ: Motorik: Tjek de 3 sanser hos dit barn


Henter...