Vi sender syge børn i vuggestue

For ikke så længe siden hang et opslag nede i Sommerfuglen. A4-arket indeholdt en venlig opfordring til os forældre: ‘Børn, der har kastet op om natten, er ikke friske til at komme i institution morgenen efter. Så vil I ikke nok lade være med at aflevere dem?’ 

Jeg listede ind på stuen i forventning om at møde en løftet pegefinger fra pædagogen, der tog imod min søn den morgen. Men en snak afslørede, at hun hverken var specielt forarget eller vred på de forældre, der indimellem ser sig nødsagede til at skippe et småskrantende barn af sted – med alt hvad det indebærer af smitterisiko og ekstra arbejdsopgaver. Hun udtrykte snarere sympati med den kattepine, vi ofte står i, når junior – igen – er lige på grænsen mellem syg og rask. For som hun sagde: ‘Hvad skal I gøre? Chefen venter, mødet er linet op, bedsteforældrene arbejder også, og i øvrigt var du hjemme med et feberramt barn i sidste uge’.

LÆS OGSÅ: Forældre: "Hvem melder sygt barn?"

Desværre er det ikke kun de små sommerfuglebørn, der indimellem sidder og hænger i et hjørne på stuen. Pædagogernes fagblad, Børn & Unge, undersøgte problematikken i 2013, og tendensen er ifølge fagforbundet BUPL den samme i dag. 

37 procent af de adspurgte pædagoger svarede, at de hver fjortende dag eller oftere oplever forældre, der afleverer syge børn. 85 procent af pædagogerne svarede desuden, at de havde haft forældre under mistanke for at stikke ungen en febernedsættende pille sammen med havregrøden – med det formål at holde feberen i skak indtil middagstid. Noget, som pædagogerne kalder ‘klokken 13-feberen’. Så er det om at skynde sig at få de vigtigste arbejdsopgaver ryddet af vejen, inden vuggestuen ringer og siger, at lille Ida har feber og skal hentes, synes agendaen at lyde. En agenda, som langt fra er omkostningsfri for dagligdagen i institutionen, forklarer Birgitte Conradsen, der er næstformand i BUPL. 

– Med den normering, der er i institutionerne, er det svært at dække det ekstra behov. Planlagte aktiviteter risikerer at blive aflyst, mens en pædagog går fra for at passe et febersygt barn og ringe til
forældrene, og kollegaen skal måske være alene med resten af børnegruppen. Det giver støj og konflikter blandt børnene, og det stresser pædagogerne, siger hun og peger desuden på risikoen for, at bacillerne tager halvdelen af stuen, børn som voksne, med i faldet.

LÆS OGSÅ: Trin for trin: En god aflevering i vuggestuen

En uheldig sidegevinst er desuden, at tillidsforholdet mellem dig og dit barns pædagog bliver brudt, hvis hun opdager, at Ida langt fra er frisk som en hav-ørn, når du uden et ord har vinket farvel og er ræset ud af parkeringspladsen. Det kan skabe en irritation hos pædagogen. Samtidig forstår Birgitte Conradsen dog godt forældrenes dilemma.     

– Jeg tænker, at de forældre er vildt pressede og går rundt med dårlig samvittighed hele dagen. Pædagogerne fortæller om forældre, der hellere vil have, at vuggestuen ringer og kalder dem hjem, end at de selv melder ‘barn syg’ om morgenen. Så er ansvaret for at måtte gå fra arbejde flyttet et andet sted hen, siger Birgitte Conradsen, som efterlyser en kulturændring på arbejdsmarkedet, så det bliver legitimt at melde pas på jobbet, når bakterierne huserer blandt de mindste. 

Syge børn vil have mor

Det er jo ikke rimeligt, at børn og voksne i institutionerne konstant skal gå rundt i et miljø af hoste, snot og småfeber. Derudover kommer de følelser, det sløje barn selv står tilbage med. For selv om dit barn hverken har magt eller ord til at sige fra til at komme i vuggestue, kan hun nemlig sagtens mærke, at den er gal, når hun bliver sendt af sted i underdrejet tilstand, lyder det fra børnepsykolog John Halse. – Dit barn har en følelse af, at ‘det her er forkert’.  Ligesom du som voksen bliver småklynkende og føler ubehag ved at forlade de trygge rammer, når du er syg, vil dit barn have det på samme måde. Skulle man bruge voksenord, vil dit barn have en fornemmelse af et svigt, siger John Halse, som forklarer, at følelsen af svigt på længere sigt kan indlejre sig i dit barn, hvis det ofte oplever at blive sendt af sted med blanke øjne og snottud.LÆS OGSÅ: Snot og forkølelse – hvad er fup og faktaDu oplever måske, at dit barn leger og løber rundt, på trods af at panden er halvvarm. Er det så ikke okay at komme over og få lidt underholdning i vuggestuen? John Halse forklarer, at dit barn har en evne til at mande sig op og tage del i det, der kræves af hende, også selv om helbredet skranter – præcis som du selv står ud af sengen og laver havregrød til ungerne, når du har det skidt. At dit barn ikke ligger helt brak betyder altså ikke, at hun er klar til institutionslivet. 

Jobbet opsluger os

Når nu vores børns behov er så åbenlyse, kan det så virkelig passe, at et sygt barn ikke får os til at blive hjemme? Ja, det kan det, mener Pernille Tanggaard, der er lektor i sundhedssociologi på SDU og har forsket i sammenhængen mellem familie og arbejdsliv. – Arbejdsmarkedet er blevet meget krævende. Det fordrer, at du som medarbejder er meget til stede, gør dig synlig og tager ekstra arbejdsopgaver. Det presser familielivet tilbage og betyder, at det bliver vanskeligt at tage de her dage til at være hjemme med et sygt barn. For så føler arbejdsgiveren måske ikke, at han kan regne med dig, siger Pernille Tanggaard.LÆS OGSÅ: Debat: Bør vi arbejde mindre?Hun oplever, at presset om tilstedeværelse på arbejdspladsen er steget i takt med den stigende globale konkurrence om arbejdsplader og efter finanskrisen, hvor mange oplevede – eller i hvert fald frygtede – at miste deres job. På papiret tog vi ellers et skridt i retningen af større fleksibilitet til at passe syge børn, da vi i midten af 00’erne fik retten til barnets første sygedag. Men én ting er, at dit barns sygeperiode ofte ikke er overstået efter at først den ene, så den anden forælder – imod reglerne – har holdt ‘barn syg’. Noget andet er, når vi vælger ikke at benytte os af retten, påpeger Pernille Tanggaard. – Nogle steder er det helt legitimt at melde ‘barn syg’, især i det offentlige. Men på det private arbejdsmarked er det at være synlig på jobbet ofte så vigtig en dyd, at det er svært at komme og sige, at ‘nu er Alfred syg igen’, siger Pernille Tanggaard, der ligesom BUPL-næstformanden mener, at det er kulturen på arbejdsmarkedet, den er gal med. 

Bedre forhold i Sverige

Hun peger på, at debatten om sammenhængen mellem arbejds- og familieliv fra politisk hold ikke har fyldt særlig meget herhjemme. Det har skabt en ubalance i forhold til, at den gængse konstellation i dag er to udearbejde forældre. Hvordan vi får det til at hænge sammen med familielivet, må komme af sig selv hen af vejen, synes holdningen at være. Sådan er det ikke i vores nordiske nabolande. Her har arbejds- og familieproblematikken været på politikernes dagsorden i årevis, og det har skabt resultater. I Sverige har forældre ret til at blive hjemme fra arbejde 120 dage om året tilsammen, indtil barnet er 12 år. Gennem Försäkringskassan er forældrene sikret knap 80 procent af deres sygedagpengeberettigede indkomst under dette fravær – ligesom de kan videregive retten til betalt fravær til andre, eksempelvis bedsteforældre. Hvorfor ikke lade os inspirere af Sveriges model? Det mener Lise Bardenfleth, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening ikke, der er nogen grund til. – Jeg synes faktisk, at vi på det danske arbejdsmarked har en lang række tiltag, der gør arbejdsdagen smidig. Medarbejderne har i vidt omfang flextid, mulighed for at tage en hjemmearbejdsdag, orlovsordninger og også ret til barnets første sygedag. Det er ikke fleksibilitet, der mangler, siger hun. 

Ansvaret er dit

Hun kan heller ikke genkende billedet af medarbejdere, der ikke tør at melde ‘barn syg’ af frygt for at blive overset på arbejdspladsen.– Det er svært at sige, hvad den enkelte oplever. Men hvis det er tilfældet, at du ikke føler, at du kan benytte dig af dine rettigheder, så er det kun dig selv, der kan gøre noget ved det. Det er rigtig svært for en arbejdsgiver at vide, hvis du møder på arbejde, selv om dit barn er syg. Så ligger bolden hos dig og ikke hos arbejdsgiveren, siger Lise Bardenfleth, som tilføjer, at bedre muligheder for at passe syge børn er noget, der altid kan tages op ved overenskomstforhandlingerne.LÆS OGSÅ: 10 trin: Fra barsel til jobFinansforbundet har for eksempel forhandlet sig frem til, at deres medlemmer under standardoverenskomsten har ret til ‘frihed med løn’ i fem dage, når junior er syg. Men står du på spring til en forfremmelse nede i banken, tøver du måske alligevel med at benytte dig af den ellers fornemme ordning? Det billede kan arbejdsmarkedsforsker Pernille Tanggaard i hvert fald genkende. Vores ambitioner efter at gøre karriere rækker ofte så langt, at vi indimellem er villige til at lade hensynet til familien komme i anden række. – Arbejdslivet fylder utrolig meget i det moderne liv og er en meget stor del af vores identitet. For mange af os er det rigtig svært at afgive noget af vores arbejdsidentitet i forhold til at påtage os en omsorgsidentitet, siger Pernille Tanggaard. 

Meld rent ud

I den ideelle verden kunne du være begge dele. Hundrede procent dedikeret medarbejder og hundrede procent omsorgsfuld mor. Ligesom det i den ideelle verden altid ville være en nem afgørelse, hvorvidt dit barn sagtens kunne sendes af sted eller havde bedst af at være hjemme. Det er det bare ikke altid. Og det er måske også en del af forklaringen på, at der er halvsyge unger i landets institutioner: Det kan være svært at afgøre, hvad dagsformen er til. Når du står med et grænsetilfælde, er ærlighed vejen frem, anbefaler børnepsykologen.  

– Vær opmærksom på, at du ikke bilder dig selv ind, at dit barn er mere rask, end det er, fordi det passer ind i dine planer, siger John Halse, som også opfordrer dig til at melde rent ud til vuggestuen, når pilen både kan pege i retning af syg og rask. 

På den måde sender du dels et godt signal til pædagogerne, dels beskytter du dit barn ved at give vuggestuen mulighed for at være opmærksom på lille Idas behov, hvad enten det kan klares med lidt ekstra omsorg fra en kærlig pædagog eller det bliver nødvendigt at – skræk og ve – kalde dig hjem fra arbejde. Igen. 

LÆS OGSÅ: Gode råd, når børnene er syge

LÆS OGSÅ: Test: Har du styr på børnesygdommene?

LÆS OGSÅ: Sygt barn: De 12 uundgåelige sygdomme