Leder: "Hvem melder sygt barn?"

Jeg tør næsten ikke at skrive disse ord af frygt for at blive ramt af nemesis: Det er måneder siden, at mine børn har været syge. 

Sådan var det ikke sidste vinter. Mit lille vuggestuebarn nåede knap nok at slippe sin penicillinkur, før termometeret igen viste 40,2. Og når feberen endelig var væk, nåede han kun i vuggestue en lille uges tid, før hans barnekrop igen bukkede under for sygdom. 

Det stod på i månedsvis. Faktisk behøvede jeg sjældent at tænde lys om natten for at tage temperaturen på ham, for jeg kender tegnene i mørke. Klynken afløst af gråd. Måske snot og hul hoste, og så den brandvarme lidt slatne lille krop i min favn. Trøst, kærtegn, sagte nynnen mod hans ører og det frustrerede skub til min mand i den anden side af sengen. Hvem tager ‘barns sygedag’ i morgen? Sms til mormor, til barnepigen… Hvem har vi ellers på listen, der kan træde til med få timers varsel, når nat bliver til hverdag fuld af stram kalender, kolleger der venter, og ting der skal nås?

Allerhelst vil jeg smide, hvad jeg har i hænderne, når mine børns øjne bliver feberblanke, og de rækker ud efter moar. Jeg vil sidde tæt med dem under dynen og fylde dem med saftevand, til sygdommen slipper sit tag i deres små, medtagede kroppe. Det gør jeg naturligvis også, når det er slemt. Men hvad når det sker uge efter uge? Hold op, hvor var vi rådvilde sidste vinter, da vores yngste var syg igen og igen og igen. Så ofte, at jeg dukkede mig ved andres nok velmenende spørgsmål.  ‘Var han ikke også syg i sidste uge?’ Det er sin sag at forklare sin chef og kolleger, at man er nødt til at blive hjemme med den lille… for fjerde gang på en måned. 

Du kender det sikkert godt. Det er selvsagt ikke en nyhed, at børn er syge af og til – men vores arbejdsmarked har udviklet sig på få generationer, så det ikke længere er så oplagt, hvem der tager tjansen i familien – for mor er med stor sandsynlighed ikke hjemmegående, og bedsteforældrene er ikke nødvendigvis på pension eller bor lige rundt om hjørnet. Og helt ærligt, så rækker én barns sygedag per familie som en skrædder i helvede. Hvilke børn er kun syge én dag?

I Sverige har alle forældre ret til 120 barnets sygedage tilsammen på et år med 80 pct. løn. Hvis vi ønsker et arbejdsmarked, hvor vi samtidig hænger sammen som mennesker og som familier, skal vi måske kigge over sundet efter inspiration – eller mod nogle af de få arbejdspladser herhjemme, som har løsninger for deres medarbejdere, så de kan blive hjemme, til barnet er rask nok til at komme tilbage i institution. 

Selv om ingen forældre ønsker at sende deres syge barn i vuggestue, er der desværre mange børn, der kommer af sted, før de burde. Hvorfor? Fordi det er så pokkers svært at få kabalen til at gå op med god samvittighed. Og det er synd. Både for de stakkels unger, der ikke er på toppen, men også for alle de andre børn og pædagoger, som bliver væltet omkuld af smitsomme vira og bakterier. 

Og sådan kører det i ring.  Jeg håber bare, vi slipper lidt endnu. 

Læs endnu mere om børn og sygedage i magasinet, som er på gaden nu.