"Vi har kun Anders' billeder på væggen og mine puder, gardiner og duge overalt"

Den hvide villa ligger højt, ganske tæt på havnen i den gamle porcelænsby Gustavsberg uden for Stockholm. I et glasindrammet indgangsparti byder sæsonens blomster velkommen i potter og fra stativer. Her har tekstildesigner Anette Gullmander og kunstner Anders Wallin skabt et hjem, hvor deres professionelle og private liv går hånd i hånd.

– Vi har kun Anders' malerier på væggene og mine puder, gardiner og duge overalt, siger Anette og griner.

– Det er ikke, fordi vi er selvoptagede, men fordi vores hjem også er studie, kontor og showroom.

– Værker af andre kunstnere og personlige minder fylder væggene langs trappen til anden sal, hvor vi har samlet kunst og fotos og værker af børn, familie og venner. Det var rart at samle det på den måde.

Villaen på 300 kvadratmeter blev bygget i 1868, oprindeligt som et epidemihospital for indbyggerne i industrisamfundet, som dengang var plaget af skarlagensfeber og tuberkulose. Senere blev villaen brugt som dyrlægeklinik med masser af behandlingsrum.

Da Anette og Anders mødte hinanden i 2010, boede han allerede i huset og havde slået vægge ned og sat flere vinduer i, og snart begyndte de sammen at forbedre huset. Ovenpå blev soveværelset, værelset og badeværelset renoveret. Og i stueetagen blev køkkenet genopbygget, så det blev mere rummeligt og lyst. Parret har også skabt et kreativt arbejdsmiljø med det store studie, der er et kombineret kontor, sy- og skærerum samt showroom fyldt med tekstiler og kunst, i centrum. Stemningen er hjemlig og visse steder en anelse plettet. I hvert fald på flere af de hvidmalede gulve, som med tiden har fået præg af forskellige kunstprojekter med malerpletter i forskellige farver.

– Stænkmaleriet er en rest af mit allerførste mønster, siger Anette, der efter at have arbejdet i modelverdenen, som makeupartist, i en tøjbutik, med homestyling og som dekoratør begyndte at skabe sine egne designs.

– Jeg var meget inspireret af gammeldags stænkmalet tapet og sad hjemme på gulvet og sprøjtede tekstilmaling på et stof. Da jeg indså, at det var både pænt og praktisk, begyndte jeg at producere mønstre i større skala.

Takket være den digitale teknologi blev Anette i stand til at få trykt sine mønstre på metervarer, hun foretrækker semi-bleget hør, og sad snart ved symaskinen og syede puder. Da hun blev nomineret til en designpris på designmessen Formex i Stockholm, tog virksomheden fart. I dag har Anette op til femten mønstre i forskellige farver.

– I dag arbejder jeg mere med lidt større, organiske mønstre baseret på pigmenter, der flyder ud og gør, hvad de vil. Det bliver meget frit og naturligt, siger hun.

Den naturlige følelse dominerer også indretningen, der er lys, gedigen og ægte. I stuen har Anette klædt sofaen i beige hør, der passer perfekt til hendes pudesamling, og der er planter overalt. Sommerblomster i entréen, et figentræ i et lerkar, et frodigt bonsaitræ i potte og snittede blomster i vase lige fra den elskede have.

– Jeg har planter i mit blod, siger Anette.

– Som barn var jeg meget hos min bedstemor og bedstefar, de havde en fantastisk have, hvor jeg gik og studerede blomsterne. Drivhuset var det første, jeg fik sat op her i haven, og vi bruger det hele tiden. Interessen for haven går hånd i hånd med mit arbejde og vores liv her. Kunst og kreativitet handler i høj grad om at komme tæt på naturen.