Casper Christensensen og Isabel Friis-Mikkelsen
SPONSORERET indhold

Casper Christensen sælger sin eksklusive palævilla - se den her

Komiker og entertainer Casper Christensen sælger sin vilde liebhaverbolig i Hornbæk.

Af:: Redaktionen Foto: Dansk Boligformidling og Lars E. Andreasen
09. jan. 2021 | Bolig | ALT.dk

Hvis et nyt hjem står på listen over nytårsfortsæt hos en af landets mest kendte komikere Casper Christensen, så er han i hvert fald et skridt tættere på mål:

Entertainerens eksklusive liebhaverhjem i den lille nordsjællandske by Hornbæk er nemlig netop kommet til salg på det offentlige boligmarked her få dage inde i det nye år.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Det er blot lidt over 12 måneder siden, at Casper Christensen og hustruen Isabel købte den bevaringsværdige palævilla fra 1910 - med Hornbæk Plantage og en privat sø i baghaven. Den gang gav parret 11,4 millioner kroner for deres nye hjem.

Siden da er den historiske villa med ti værelser og 314 kvadratmeter bolig ifølge salgsopstillingen fra ejendomsmæglerfirmaet Dansk Boligformidling blevet gennemrenoveret, således at alle døre og vinduer er nye, køkken og badeværelser opdateret og så er den tidligere garage blevet omdannet til kontor og hjemmebiograf.

Se flere billeder af deres liebhaverhjem her.

Casper Christensen bolig
Foto: Dansk Boligformidling

LÆS OGSÅ: Casper Christensen er blevet far (til fire)

Dyreste i området

Hele molevitten kan nu blive din for svimlende 24 millioner kroner, hvilket placerer Klovn-skaberens liebhaverhjem som det dyreste hus i området - og hvis det bliver handlet til noget nær udbudprisen, slår den dyreste villahandel sidste år med længder.

Her var årets dyreste villahandel i den nordsjællandske badeby et 220 kvadratmeter stort hus helt ned til vandet på Lochersvej, som blev købt af forretningskvinden og Hornbæk-borgeren Ilse Jacobsen for 15.450.000 kroner.

Prisen på Casper Christensens hjem kan da også omregnes til en kvadratmeterpris på 76.000 kroner, der er ganske betragteligt over gennemsnittet for villaerne i Hornbæk. Ifølge Boliga.dks statstik koster de udbudte huse i Hornbæk-postnummeret nemlig i gennemsnittet 31.650 kroner lige nu.

Hvad der skal ske, når huset bliver solgt, melder historien ikke noget om endnu:

Vi sætter dette fantastiske hus til salg i det nye år, fordi vi, mig og familien, står foran et nyt spændende eventyr, som jeg ikke kan fortælle om endnu, fortalte Casper Christensen til Ekstra Bladet lige inden årsskiftet.

Casper Christensens tilstedeværelse på den danske underholdningsscene går flere årtier tilbage med nærmest utallige succeser på CV’et: lige fra Casper & Mandrilaftalen til Langt fra Las Vegas og selvfølgelig tv-serien, der blev til flere film; Klovn.

Se flere billeder af Casper Christensens palævilla her.

Anbefalet til dig