DecorRaid
SPONSORERET indhold

Tinder for bolignørder: Kan du swipe dig til det perfekte møbel-match?

Ny interiør-webshop lader dig swipe mellem borde, stole og nipsgenstande, som var de matches på din Tinder-app.

Af: Amalie Louise Bernitt Foto: DecorRaid
19. feb. 2019 | Bolig | ALT.dk

Alle bolignørder ved, at det kan være en tidskrævende opgave, når jagten går ind på en ny sofa, lænestol, reol eller blot en plakat til væggen.

Ofte resulterer møbeljagten i evindelige Google-søgninger eller med drømme til umulige Instagram-løsninger, du ikke kan finde på diverse webshops.  

Men det behøver slet ikke at være så besværligt, mener iværksætterne Laura Lund Kjergaard og Nanna Bach Munkholm på henholdsvis 23 og 25 år.

De har nu forsøgt at sætte en stor streg over bøvlet research med web-appen DecorRaid, der samler over 50.000 danske produkter til din bolig, som du frit kan sortere i med blot et højre- eller venstre-swipe.

Nøjagtigt som du kender det fra datingappen Tinder. 

- Vi synes, at der manglede et sted, hvor al boliginteriør var samlet. Det findes for tøj med bl.a. Boozt, men der manglede noget lignende for boligindretning. Du kan Google, men så skal du navigere mellem hundredvis af boligsider. Vi vil gerne samle det hele og gøre det inspirerende og sjovt med en swipe-funktion, fortæller Laura Lund Kjergaard til ALT.dk.

LÆS OGSÅ: 8 gode råd til at indrette en lille bolig

DecorRaid
Swipe dig til en ny stol, et flot bord eller reolen, du altid har drømt om. Det virker - men kræver tid. Foto: DecorRaid

En blanding af Instagram og webshop

DecorRaid er indrettet på den måde, at des mere du swiper mellem de danske designs, des mere vil robotten kende din stil – og des mere vil den præsentere dig for lige netop den møbeltype, du søger.

Smart, simpelt og nemt, mener inværksætterne bag.

- Formålet er at få så mange som muligt af de forskellige danske webshops, som har interiør, ind hos os, så vi kan skabe et bredt udvalg. At vi samler det hele ét sted, så boligindretning bliver nemmere. I forhold til inspirationen er det planen, at DecorRaid skal være en blanding af en online webshop og Pinterest og Instagram, hvor du kan købe de ting, du ser, ved at klikke dig direkte videre til forhandleren, forklarer Laura Lund Kjergaard.

ALT.dk har været i gang med swiperiet, og funktionen holder nøjagtigt, hvad den lover: Du kan swipe dig til både god stil og pæne resultater.

LÆS OGSÅ: 4 tips til den nye kunstkøber

Decorraid
Laura Lund Kjergaard og Nanna Bach Munkholm på 23 og 25 år står bag DecorRaid. Foto: DecorRaid

Er du forfalden til hurtige overblik, skal du dog være opmærksom på, at det kan være en smule tidskrævende med blot én enkelt møbelvisning ad gangen. Måske fordi det næste swipe altid lokker - lige indtil du pludselig har swipet i en uendelighed. En tendens, der nok ikke klinger helt hult hos de fleste Tinderbrugere. 

Og så skal du vide, at det ikke er alle produkter hos de udvalgte virksomheder, du kan finde i swipe-galleriet. Laura Lund Kjergaard og Nanna Bach Munkholm bedømmer nemlig selv, hvornår møblerne lever op til deres høje kvalitetskrav for dansk design.

Ikke desto mindre kan du lige nu finde produkter fra mere end 800 forskellige brands - lige fra Hay, Imerco, House Doctor og Royal Copenhagen til Georg Jensen, Eva Solo, Kähler og Dialægt.

Prøv selv – måske kan du swipe dig til dit næste møbel-match?

Anbefalet til dig