-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
6 tips: Sådan undgår du duggede ruder
Hvorfor dugger mine ruder altid til her om vinteren, og hvad kan jeg gøre ved det? Få svaret her.
Der kommer dug på ruderne, fordi husstandens beboere – både dyr og mennesker – udleder fugt gennem ånde, sved og de ting, vi foretager os. At der kommer dug på vinduet, er derfor et tegn på, at man ikke lufter nok ud i forhold til, hvor meget fugt der dannes i boligen.
Sådan undgår du duggede ruder:
- Luft ud. Det bedste middel mod duggende vinduer er at huske at lufte ud flere gange dagligt. Indeklimaeksperter er enige om, at den optimale udluftning sker ved gennemtræk 2-3 gange om dagen af 5-10 minutters varighed.
- Tør fugten af vindueslisterne. Hvis vandråberne får lov at blive siddende i kanten på vinduet, kan der opstå skimmelsvamp. Skimmelsvamp kan give hovedpine, irriterede øjne, næse og luftveje og i værste fald også åndedrætsbesvær.
- Brug emhætten under madlavningen, og luk døren, når du går i bad.
- Tør ikke vasketøj indenfor. Indendørs tøjtørring øger fugtigheden i rummene og skaber et dårligt indeklima. Temperaturen er faktisk ikke afgørende for, hvor hurtigt tøjet tørrer, så hvis du har en carport eller overdækket terrasse, tørrer det fint, selv om det er frostvejr.
- Hold en ensartet temperatur. Når varm luft kommer ind i et uopvarmet rum, stiger luftfugtigheden, og så dugger ruderne. Der bør ikke være under 17 grader i din bolig, og der må helst ikke være mere end 4-5 graders forskel på de varme og kolde rum.
- Skift vinduet, hvis duggen sidder mellem glaslagene. Så er dit vindue nemlig punkteret og har mistet sin kuldeisolerende egenskab. Du kan også med fordel skifte vinduet, hvis det kun har ét lag af glas. Det kan være en dyr måde at komme duggen til livs på, men til gengæld sparer du penge på varmeregningen.