-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Julie Damhus: "Jeg har både en dygtig mor og svigermor, der strikker til mig og børnene"
Julie Damhus er uddannet som industridesigner med speciale i keramik. Kom lidt tættere på den kreative keramiker her.
Julie Damhus er uddannet industridesigner med speciale i keramik, og for 4,5 år startede hun Julie Damhus Studio op.
Kom lidt tættere på den kreative keramiker her:
Mit bedste kreaprojekt…
Jeg lavede alle mulige sjove kreaprojekter med børnene, da de var hjemme under coronanedlukningen. Det bedste blev et lege-udekøkken bag legehuset. Vi fandt nogle gamle trækasser og satte en bordplade på, fik lidt hylder op og fik malet lidt, så det blev ensartet.
Mit værste kreaprojekt…
Da jeg havde min første graviditet, satte jeg mig for at strikke en trøje og hue til mit første barn. Jeg gennemførte projektet, men blev utålmodig og derfor blev resultatet også derefter. Jeg brugte mange timer på det, men det er vist godt, at jeg har både en dygtig mor og svigermor, der strikker til mig og børnene.
Mit næste kreaprojekt…
Jeg er altid i gang med at indrette et nyt rum på vores store gård. Næste projekt er entréen, og jeg tænker det er på tide, at jeg skal have et rum med en rosa væg.
Jeg samler på…
Keramikkopper! Jeg elsker at finde nye keramikere og dermed nye keramikkopper. Funktionen i en kop er vigtig for mig, og det ved man først, når man sidder med en god kop kaffe og prøver en ny kop. Jeg udvider dermed også forståelsen af, hvordan en kop skal se ud.
Jeg har for meget af…
Gamle møbler og gamle ting. Vi bor på en meget gammel gård fra 1848, og dem vi overtog gården fra samlede på gamle ting. De skulle videre til en lille ældrebolig, så de lod en masse ting stå. Det nyder vi godt af nu og prøver at mikse det ind med nye ting.