Læsejl
SPONSORERET indhold

Lav dit eget læsejl

Skab både læ og skygge på stranden med et fint hjemmelavet læsejl.

Foto: Anitta Behrendt
26. jul. 2010 | Bolig | BoligLiv

Lav dit egen læsejl


Du skal bruge:

  • Ca. 2 meter stof, tråd
  • 7 lige grene på hver 2,5-3 meter
  • Sejlgarn.

Lignende stof fås hos Stof & Stil.

Sådan gør du:
Derhjemme: Zigzag over kanterne af stoffet. Fold den øverste kant 10 cm om til vrangen, og sy en løbegang.

På stedet: Læg den længste gren til side, og bor 3 af grenene godt ned i sandet på en lige linje, så de står med ca. 50 cm imellem sig. Den midterste gren skal stå lodret, mens de andre skal stå skråt ind mod den midterste og krydse den foroven. Bind grenene sammen med sejlgarn 30-60 cm fra toppen. Bind snoren skiftevis op og ned imellem grenene og rundt om dem, så de til sidst står stabilt. Mål stoffets bredde, og placer de resterende 3 grene en stofbredde fra de første 3 grene. Bind grenene sammen på samme måde som beskrevet ved de første grene. Træk stoffet på den sidste og længste gren ved at stikke grenen igennem løbegangen. Læg grenen med stof på tværs af de to ‘stativer’. Stræk stoffet ud, og bind hjørnerne fast forneden på de to bageste grene med sejlgarn.

Læsejl