Line Schjelde bolig
SPONSORERET indhold

Line Schjelde om særligt møbel-fund: ”Jeg runder dagligt rummet til storskrald i vores Vesterbro-gård”

Kom på besøg hos Line Schjelde, der bor i en andelslejlighed på 104 kvadratmeter på Vesterbro i København med sin mand og to små piger.

Af:: Susanne Baden Jensen Foto: Line Schjelde
11. jul. 2021 | Bolig | ALT.dk

Som barn kunne Line Schjelde bruge timevis på at flytte rundt på familiens møbler, hvis hun kunne slippe afsted med det.

I dag har den 32-årige PR Manager valgt at fokusere sin Instagram-profil på netop den interesse, hvor over 35.000 følger med, når hun deler ud af sin interesse for boligindretning.

Stilen er et mix af rolige og lyse naturmaterialer – blandet med farver og skønne fund, blandet andet fra et storskraldsrum i ejendommens fælles gård på Vesterbro.

Kom med hjem og se det smukke hjem hos ugens instagram-bolig, som er @merimeri.dk.

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Line Schjelde, jeg er 32 år og arbejder til daglig som PR Manager for rejsesøgemaskinen KAYAK, men jeg er dog på barsel lige nu. Jeg bor i en 104 kvadratmeter stor andelslejlighed på Vesterbro med min kæreste, Mads, og vores to piger, Nola på tre år og Evi på to måneder.

Entre Line Schjelde.
Knagerne i entreen er fra Iris Hantverk.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Så længe jeg kan huske, har boligindretning interesseret mig. Som barn kunne jeg bruge timevis både på at flytte rundt på mit værelse, men også i resten af mine forældres hus, når jeg en sjælden gang kunne slippe afsted med det. Jeg havde en barnedrøm om at arbejde med indretning, når jeg blev stor.

At dele ud på Instagram har været en naturlig forlængelse af min blog merimeri.dk, hvor jeg deler ud af hverdagens små øjeblikke, livet med børn i byen og inspiration til bolig og garderobe.

Mit fokus på Instagram er lidt mere centreret omkring bolig, fordi jeg havde lyst at zoome ind på netop vores indretning, og hvordan vi bor og lever. Det er nemlig noget, jeg også selv finder stor inspiration i at kunne følge med i hos andre.

Stue Line Schjelde.
Kurvestolen er fra Sika-Design og sofaen er fra Sofacompany.

Beskriv din stil?

Min stil er varm med fokus på naturmaterialer, som eg og bambus. Det er krydret med en masse farver og skæve fund, som en balance til mit behov for samtidig at indrette mig enkelt.

Spisestue Line Schjelde.
Rispapirlamperne er fra Silvan, vase fra Anissa Kermiche, plakater fra Moderna Museet og Paper Collective.

Hvad bliver du inspireret af?

Det er især på Instagram, at jeg henter inspiration. Jeg elsker, hvordan man her får så mange unikke indblik i, hvordan andre har valgt at indrette noget så privat som deres hjem.

Køkken Line Schjelde.
Køkken med udsigt.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Jeg runder dagligt vores rum til storskrald i vores Vesterbro-gård, fordi jeg ikke så få gange har gjort mig nogle virkelig gode fund her.

Det bedste må være vores sidebord i rå marmor, som jeg aldrig kommer til at skille mig af med igen. Jeg kan godt lide tanken om, at man selv i et skralderum kan finde inspiration til nye boligglæder.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Den smukke Shell-vase fra Ferm Living. Jeg har sukket efter den længe og med indretningen af vores nye reol i stuen, havde jeg pludselig den perfekte undskyldning for at slå til.

Shell vase Line Schjelde.
I reolen står Lines seneste køb - Shell-vasen fra Ferm Living.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Det må være vores sofabord i bambus og glas, som vi har haft i snart ti år. Det er et gammelt loppemarkedsfund, som har den perfekte størrelse. Af og til overvejer jeg at skifte det ud med et bord, der måske er mere oppe i tiden, men indtil videre har jeg altså ikke kunne nænne det.

Bambusbord Line Schjelde.
Bambusbordet er et gammel loppemarkedsfund.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Vores store billedvæg i vores alrum. Jeg tror, at den er så populær, fordi billedvægge er noget, hvor alle kan være med i større eller mindre skala. Vores er et virvar af farver og mønstre, og jeg tror, at mange finder inspiration i netop dét, som kontrast til alt det hvide.

Billedvæg Line Schjelde.
Billedvæggen i spisestuen høster mange likes på Instagram.

Dit yndlingsrum i boligen?

Det må være alrummet, som er vores hjerterum i lejligheden. Det åbne køkken, hvor vi elsker at lave mad med Nola.

Køkken Line Schjelde.
Line og Mads' køkken er et klassisk hvid IKEA-køkken.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Vi har for ganske nylig fået en gulv-til-loft bogreol fra Tylko, som jeg stadig bruger tid på at komme helt på plads med. Det er jo et evighedsprojekt at nusse rundt med sådan en.

Derudover drømmer vi om at male vores køkken-alrum i en fin tone, men det kræver tilløb, fordi det skal jongleres med en to måneder gammel baby på armen.

Reol Line Schjelde.
Gulv-til-loft bogreol fra Tylko.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Citatplakater. Jeg har været der kortvarigt, men kan simpelthen ikke forestille mig at invitere dem indenfor i min indretning igen.

Soveværelse Line Schjelde.
Sengetøj fra Ellos, pudebetræk fra Linge Particulier og lampe fra House Doctor.

Dine favorit-Instagrammere?

@femte.til.venstre, @_mernee og @ditteblog.

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

Vær ikke bange for at mixe forskellige materialer og at bruge masser af farve. Men tænk over at lade nogle farver og materialer være gennemgående igennem din indretning, for på den måde finder man alligevel en rød tråd, der giver en ro for øjet.

Nolas værelse Line Schjelde.
Nolas fine værelse.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Vores lejlighed ligger i en over 100 år gammel ejendom. Alt er skævt! Men det er også, hvad jeg især holder af ved den. De skæve hjørner, det hældende gulv, og at det hele virker lidt patineret.

Nolas værelse Line Schjelde.
De indbyggede skabe på Nolas værelse er fra Cph Wood.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

At den har sjæl og hjerterum. Højt til loftet, original stuk – og en lille skæv detalje med, at vi har to trin imellem den ene ende af lejligheden og den anden.

Det er en gammel, sammenlagt lejlighed, og der var niveauforskel mellem de to. Det er løst med at to trin op til afdelingen med soveværelser og badeværelse, og det giver noget ret unikt til lejligheden.

Følg Line Schjelde her:

Helene Houe bolig instagram

Helenes ’væg til væg’-reol i spisestuen er lavet af 10 Ikea-reoler: ”Den giver mig sommerfugle i maven”

Ugens instagram-bolig

Gakket eller genialt? ”Jeg har tit set dem i genbrugsbutikker og syntes, de var vildt fede”

MetteMajes bolig

MetteMaje og manden drømte om et liv på landet: Vi købte en stor skole, satte den i stand – og fortrød…

Freja Bak Petersens bolig

Freja Bak Petersen: ”Da vi købte lejligheden, lagde jeg et billede ud, som fik helt overvældende respons”

Instagram bolig londogmussehuset

Malene har renoveret lejlighed i to år: Sådan får vi råd til at indrette med de ting, der føles rigtig for os

Susanne Rauff Møller bolig instagram

”Dette IKEA-hack i køkkenet er folk ret vilde med”

Tinne Kier bolig instagram

Elsker du et godt Ikea-hack? Se hvor flot Tinne Kier har forvandlet dette simple skab

lisebise Louise Herholt bolig

Èn ting kommer aldrig ind i 26-årige Louises hjem: ”De er så grimme og tunge”

Alek Modin bolig

Tør du male dine lofter i vilde farver? Mød boligbloggeren, der gør

Camille Sousa-Sousas bolig

Camilles køkken får mest opmærksomhed: ”Folk skriver, at de aldrig ville turde vælge én farve”

@strandboulevarden bolig instagram

Marie og Jacobs Østerbro-lejlighed skulle totalrenoveres: ”Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt at dele processen på Instagram”

Rebecca Laudrup bolig instagram

Hjemme hos Rebecca Laudrup: ”Den skandinaviske stil, hvor alt er minimalistisk, er ikke så meget mig”

Laura Bak Østergaard bolig Instagram

24-årige Laura: ”Det er smukt i andres hjem, men jeg ville blive stresset af at bo i det”

Line Stampe Dahls bolig

Line har malet et ‘cirkus’-loft i familiens herskabslejlighed: ”Det høster en del kommentar, når jeg poster det”

@indretningmedplanters bolig

Matilde og Natascha bor med over 100 planter: ”Vores hjem er en tidslomme fra 1960érne”

Cecilie Kovsted interiorunivers instagram

En lille væg med tapet har gjort en kæmpe forskel i denne nybygger-lejlighed

Poppelgade blå hylder

Træt af dine gamle hylder? Så flot har denne boligblogger forvandlet et skab med én farve

Fund og farver instagram

Denne 12 år gamle IKEA-reol har overlevet hos boligblogger: ”Når det fungerer, hvorfor så smide det ud?”