Fancy Pancy Potter
SPONSORERET indhold

Kvinden bag de unikke Fancy Pancy Potter: ”Jeg blev i starten så overrasket over, at de solgte så hurtigt”

Vi kan blive bedre til at give gamle ting nyt liv. Det var filosofien bag Fancy Pancy Potter, hvor Mette Uglebjerg fra Randers i dag skaber kreative "nye" potter og vaser ud af guld, hun genbruger. De farvestrålende unikaer har succes på Instagram – og det var ikke startet uden gode veninder, der pressede på…

Af:: Susanne Baden Jensen Foto: Mette Uglebjerg
19. feb. 2021 | Bolig | ALT.dk

Fortæl os lidt om dig selv?

Jeg hedder Mette Uglebjerg og er 26 år. Jeg er bosat i Randers med min mand, Steffen, og vores to børn, Camille og Christian. Til dagligt læser jeg til socialrådgiver.

Min kærlighed til genbrug startede i en tidlig alder, og den har sidenhen kun vokset sig større. Jeg mener bestemt, at vi skal passe på vores jord, og det kan vi blandt andet gøre ved at give gamle ting nyt liv fremfor at kassere dem. Jeg synes selv, at det er så hyggeligt at suse rundt på diverse loppemarkeder og i genbrugsbutikker – mest fordi man aldrig ved, hvad man får med hjem.

3_Vase.jpg

Hvordan opstod idéen til Fancy Pancy Potter?

Fordi jeg har en forkærlighed for genbrug, havde jeg også rigtig mange genbrugsting liggende derhjemme. Ting, som jeg på ingen måde nænnede at smide ud, bare fordi de ikke stod så flot længere. Derfor købte jeg et par spande maling, og derfra tog det fart.

Jeg oprettede kort efter en side på Instagram på opfordring af veninder, som var helt vilde med potterne – og det var de tilsyneladende ikke de eneste, der var. Jeg blev så overrasket i starten, når den ene potte efter den anden så hurtigt blev solgt.

4_vase.jpg

Hvor kommer navnet Fancy Pancy Potter fra?

Det kom ret hurtigt til mig, da jeg synes, at navnet beskriver potterne ret godt. ”Fancy Pancy” signalerer i min optik noget flot og ekstraordinært. Derudover synes jeg, at det lyder rigtig godt.

8_vaser.jpg

Hvad gør du dig af tanker, når du laver et nyt produkt?

Tankerne bag en Fancy Pancy Potte er, at man skal kunne se, at potten er håndmalet, og at der er tænkt over farvespillet, dekorationen og malerteknikken. Jeg laver altid potterne med det afsæt, at det skal være unikt og noget, som jeg gerne selv vil have stående i mit hjem.

5_vase.jpg

Hvad er Fancy Pancy Potter særlige signatur?

Det er, at alle potter er unikke med hver deres farver og former – samtidig er alt upcycling. Farver gør mig glad. Jeg elsker farver i mit liv, og især i mit hjem. Derfor kendetegnes mine produkter også med deres farverige udtryk. Hvad inspirerer dig? Jeg bliver inspireret af alle og alt omkring mig. Jeg bliver især inspireret af farver og farvekombinationer, som jeg ser på både tøj og møbler. Jeg kan godt lide at mixe og matche farver, og jeg er især vild med lyserød og pink, hvilket jeg også tror kommer til udtryk i mine potter.

1_Vase.jpg

Hvad er dit mest solgte produkt?

Idet at alle mine potter er unikke, er det ikke muligt for mig at udpege det meste solgte produkt. Nogle af mine potter kan dog blive solgt på ganske få minutter, hvorefter der er flere, der gerne ville have haft den potte, hvilket giver mig en indikation på, hvad der skaber den største efterspørgsel. En af de mest efterspurgte er en blå cylindervase med lyserød og pink maling.

Blaa_vase_2.jpg

Har du nye ideer på tegnebrættet?

Nej, ikke forløbelig, da jeg jo hele tiden afprøver nye idéer på potterne.

Vaser.jpg

Hvilke designere indenfor samme fag følger du på instagram?

Jeg kender ikke til nogen, der laver præcis det samme, men jeg følger med hos andre, der laver upcycling:

@thyskab 

@vintagehverdag 

Følg Mette Uglebjerg på Instagram her:

Anbefalet til dig