Strik selv: Smuk karrygul raglancardigan fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Smuk karrygul raglancardigan

Så skal der strikkes en raglancardigan i den helt rigtige gule farve.

Af:: Onion Foto: Jacqueline Fluri
11. jan. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

Karrygul raglancardigan

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 90 (96) 102 (108) cm.
Hel længde: Ca. 60 (61) 62 (63) cm.

Garn: Fino organic Wool + Nettles, 12 (12) 13 (13) ngl karrygul (fv nr. 822) fra Onion.
Kvalitet: 70 % økologisk uld/30 % nældefibre. 50 g = 130 meter.
Pinde: Nr. 3 og 4, samt rundp nr. 4 (80 cm).
Strikkefasthed: 21 m og 29 p i glatstrik på p nr. 4 = 10 x 10 cm – målet tages, efter prøven er skyllet op og tørret. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 7 knapper, diameter 23 mm.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Overtrækningsindtagning (= o-indt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over.
Knaphul: Sl o, og strik 2 r sm. Omslaget strikkes r på den flg. p.

Karrygul raglancardigan
Ryg: Slå 104 (110) 116 (122) m op på p nr. 3, og strik 6 cm rib (1 r, 1 vr), idet m-antallet reguleres til 98 (104) 110 (116) m på den sidste rib-p. Skift til p nr. 4, og fortsæt i glatstrik lige op, til arb måler 39 (40) 41 (42) cm. Luk nu af til ærmegab i hver side for 8 (9) 10 (11) m. Lad de resterende 82 (86) 90 (94) m hvile.

Venstre forstykke: Slå 48 (52) 56 (60) m op på p nr. 3, og strik 6 cm rib (1 r, 1 vr), idet m-antallet reguleres til 48 (51) 53 (56) m på den sidste rib-p. Skift til p nr. 4, og fortsæt i glatstrik lige op, til arb måler 39 (40) 41 (42) cm. Luk nu at til ærmegab i siden som på ryggen, og lad de resterende 40 (42) 43 (45) m hvile.

Højre forstykke: Strikkes som venstre, blot spejlvendt.

Ærmer: Slå 52 (52) 54 (54) m op på p nr. 3, og strik 6 cm rib (1 r, 1 vr), idet m-antallet reguleres til 48 (50) 52 (54) m på sidste rib-p. Skift til p nr. 4, og strik glatstrik, idet der samtidig på 5. p tages 1 m ud i hver side. Gent udt på hver 8. p i alt 14 gange (= 76 (78) 80 (82) m på p). Strik lige op, til ærmet måler 45 cm. Luk 8 (9) 10 (11) m af i hver side, og lad de resterende m hvile. Strik et ærme magen til.

Raglanindtagning: Sæt m fra forstykke – ærme – ryg – ærme – forstykke over på rundp nr. 4, idet der slås 1 m op mellem hver del (= 286 (294) 300 (308) m på p). Sæt en mærketråd om disse 4 x 1 ny m ved hver samling (= 4 mærke-m). Strik frem og tilbage i glatstrik, og tag samtidig ind til raglan således fra r-siden af arb: *Strik hen til 2 m før mærke-m, 1 oindt (se Overtrækningsindtagning), 1 vr (= mærke-m), 2 r sm*, gent fra * til * i alt 4 gange, strik p hen (= indt af i alt 8 m). På de flg. p fra vr-siden af arb strikkes de 4 mærke-m r, og på de flg. p fra r-siden strikkes de 4 mærke-m vr. Tag ind på skiftevis hver 2. og hver 4. p i alt 17 (18) 19 (20) gange. Fortsæt med raglan-indt, idet der samtidig lukkes af for 4 (5) 5 (6) m i hver side af arb til halsudskæring. Fortsæt derefter med at lukke 3 m af i begyndelsen af hver p i halssiden, til der er strikket i alt 21 (22) 23 (24) raglan-indt i højden – slut med en p fra vr-siden af arb. Luk af.

Montering: Sy side- og ærmesømme. Sy de små huller under ærmerne.

Karrygul raglancardigan

Halskant: Strik fra r-siden af arb 109 (109) 113 (113) m op langs halsudskæringen på p nr. 3, og strik 3 cm rib (1 r, 1 vr). Luk af. Venstre forkant: Strik fra r-siden af arb 118 (118) 122 (122) m op langs venstre forstykkes forkant og siden på halskanten på p nr. 3. Strik 3 cm rib (1 r, 1 vr). Luk af. Højre forkant: Strik forkanten på højre forstykke på samme måde som venstre forkant, men med 7 knaphuller (se Knaphul) på 3. p – det nederste knaphul placeres ca. 3 cm fra den nederste kant, og det øverste placeres ud for midten af halskanten, de øvrige jævnt fordelt derimellem. Sy knapper i på venstre forkant.

TIP
ER DU INTERESSERET I ALTERNATIVE FIBRE, SÅ KIG NÆRMERE PÅ DE MIKSEDE GARNER HOS ONION.DK

Hendes Verden nr. 2/2015

► SE OGSÅ: Strik selv: Retstrikket raglanbluse
► SE OGSÅ: Strik selv: Armygrøn raglanbluse
► SE OGSÅ: Lyserød trøje med hulmønster og raglan