-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Sy selv: Fin hynde til havestolen
Sy selv den flotteste hynde til din dækstol. Her har vi udelukkende brugt genbrugsstoffer fra aflagt tøj.
HYNDE
Materialer: Forskellige genbrugsstoffer, 4 stykker lagenlærred på hver 16 x 200 cm til bundstof, 4 stykker pladevat på hver ca. 18 x 200 cm, ca. 60 x 200 cm lagenlærred til bagside, 1 lynlås på 50 cm, karton til skabeloner, mønsterpapir, 8 små knapper til bagsiden, stærk tråd og 1 standardhynde til dækstol (5 cm tyk).
Vejledning: Sy stoffet til bund og pladevat sammen i kanten af bundstoffet hele vejen rundt på maskine, så der er hold på de to lag. Klip eller skær de valgte stoffer i ca. 18 cm brede strimler og bagefter i forskellige skæve bredder med fri hånd. Læg nu stofstykkerne op i den ønskede rækkefølge, og start fra den ene ende af hver strimmel med at sy stofstykkerne på, lagt ret mod ret af bundstoffet. Sy, fold ud, sy næste strimmel på og fold ud – fortsæt, til hele bundstykket er dækket med stofstykker. Klip kanterne rene efter bundstoffet. Sy fire strimler på denne måde, og sy disse sammen på langs til ét stort stykke. Stryg sømrummene til hver side, og glat hele stykket på retsiden. Tegn omridset af hele hynden op på mønsterpapir, læg tykkelsen af hynden til hele vejen rundt på mønstret – også rundingen i de fire hjørner. Klip mønstret ud, og klip derefter mønsterdelen ud af patchworkstykket. Sy lynlås i bagsidestoffet, ca. 30 cm fra overkanten, og klip det til efter mønstret – men træk tykkelsen af hynden fra og beregn ikke ekstra sømrum, da betrækket skal sidde stramt. Klip 4 bindebånd på 4 x 60 cm, fold og sy dem sammen til 1 x 60 cm. Marker på bagsidestoffet, hvor bindebåndene skal sidde, og sy dem fast. Sy rynketråd i de 4 hjørner på patchwork-stykket. Hæft bagsidestof og patchworkstykke sammen ret mod ret, og sy sammen langs kanterne. Gem hjørnerne til sidst, og husk at lade lynlåsen stå lidt åben inden sammensyningen. Rynk hjørnerne, og sy disse. Klip sømrummet rent, zigzag over trevlekanter, og klip små hakker i buerne. Vend retten ud gennem lynlåsåbningen, og pres kanterne let. Læg hynden i. Sy 8 bløde stofknapper til forside af puden: Lav en cirkelskabelon i karton på 3,5 cm i diameter. Læg stoffet ret mod ret, med pladevat nederst og tegn 8 stk. Sy lagene sammen i stregen hele vejen rundt på hver cirkel med små sting. Klip sømrummet ned, klip en lille revne i midten af hver cirkel og vend retsiden ud. Sy åbningerne til i hånden, og pres let. Sy dem på, hvor hyndens gamle knapper er, træk en stærk tråd gennem hynden, bind stramt sammen på forsiden af hynden, og klip af ca. 7 mm fra knuden.
Hendes Verden nr. 24/2007