Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

Fødselshoroskop for løven
Foto: Ditte Breineberg Horoskop for Løven.

Fødselshoroskop for løven

Fødselshoroskop for løven

Løven har en naturlig karisma og vil helst klare de fleste problemer selv.

22. juli – 22. August

Nøgleord:

Selvcentreret, kreativ og med overblik

Løvebarnets personlighed:

Løven vil skille sig ud fra flokken, hvad enten det er i klasseværelset, skolegården eller derhjemme. Løven har en naturlig karisma og vil helst klare de fleste problemer selv. Han kan let blive irriteret på andre, hvis de vil hjælpe.

Løvebarnets temperament:

Løven er en konge, der kan styre hele familien – og få jer til at sige tak bagefter. Han kræver plads og har anlæg for dramatik. Stryg ham med hårene, for han tager irettesættelser nært. Løven er gæstfri og de svages beskytter. Han kan invitere alle vejens unger hjem uden at spørge. Og slippe af sted med det på grund af sin entusiasme. Han skal føle sig som noget særligt, men forklar ham, at alle har noget at bidrage med.

Løvebarnets leg og venner:

Løvebarnet samler vennerne omkring sig som et helt naturligt midtpunkt for gruppen. Han uddelegerer rollerne med største naturlighed, så alle bliver tilgodeset – ikke mindst ham selv. Han elsker at være dirigenten og undgår helst et være en menig deltager i leg. Løven tager gerne selv helterollen på sig, når han leger. Han kan sagtens spille alle roller, men undgår helst de mest besværlige eller biroller af enhver art.

Råd til dig som er far eller mor til et løvebarn:

Det er vigtigt, at du tager ham alvorligt og respekterer hans stolthed. Hvis du skælder ham ud , er det bedst at gøre det, så det ikke bliver pinligt. Et Løvebarn opdrager stort set sig selv, så det gælder for forældrene om at lade Løven selv spørge, hvis der er brug for hjælp eller støtte.

Faktaboks

Dette er en generel beskrivelse af et stjernetegn og beskriver de typiske træk ved tegnet. Mange vil opleve, at de kan genkende dele af beskrivelsen, mens andet ikke stemmer. Hvis man vil have et større overblik over de mange faktorer i barnets liv kan man få et computertydet horoskop. Det mest optimale er dog at få analyseret horoskopet af en astrolog. Horoskoperne er udviklet i samarbejde med Karl Aage Jensen, Astrologihuset. Læs mere på www.astrologihuset.dk