Linse Kessler Gustav Salinas til Sønderborg Sommerrevy 2025
Foto: Klaus Bo Christensen
Realitystjerne med i "Vild med dans"?
Nu skulle endnu et navn fra den kommende sæson af "Vild med dans" være på plads, men selv afviser kendissen sin deltagelse.
TV 2 har endnu ikke offentliggjort nogle navne til den 22. sæson af "Vild med dans", men i går kunne HER&NU afsløre den første af nydanserne.
LÆS OGSÅ: Kurs mod dansegulvet: TV 2-stjerne klar til "Vild med dans"
Der står nemlig 10 nydansere klar til at tage en svingom på hele Danmarks dansegulv i bedste sendetid, og nu kan vi afsløre endnu en.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Ifølge HER&NUs oplysninger er realitystjernen Gustav Salinas blandt deltagerne. Og det er intet mindre end en drøm, der går i opfyldelse for Gustav, som i årevis har sagt, at det program ville han gerne være med i.
- Jeg venter stadig på, de ringer til mig. Jeg tror bare, at uanset hvor godt man klarer det, så bliver man aldrig den pæne dreng i klassen. Jeg må kæmpe videre, lød det fra Gustav, da han sammen med veninden Janni Ree gæstede podcasten "Marcus og Realitypanelet" sidste år, og den greb podcastværten Marcus Eklund:
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz taler ud om utroskab
- Og til jer, der lytter med fra TV 2 - nu ringer I til Gustav og inviterer ham ind i "Vild med dans", sagde han.
Alt tyder på, at TV 2 lyttede med og greb opfordringen. Gustav vil dog ikke selv bekræfte sin deltagelse.
- Det lyder som en sjov historie, men der er altså ikke hold i det. Jeg skal ikke være med i “Vild med dans”, lyder det høfligt fra Gustav.
LÆS OGSÅ: Jesper Jensens hustru taler ud: Var tæt på at miste livet
Når deltagerne indgår aftale med TV 2, får de dog mundkurv på, og dermed har flere tidligere deltagere forud for offentliggørelse af castet afvist at skulle deltage, når pressen spurgte. Det var blandt andet tilfældet med tv-værten Sara Lygum sidste år, hvor hun benægtede deltagelsen så sent som dagen inden, deltagerne blev offentliggjort. Så selvom Gustav afviser HER&NUs oplysninger, er alt håb ikke ude endnu, hvis man gerne vil se den sprudlende kendis på gansegulvet.
I sidste uge bekræftede Karin Jagd, 68, der i årevis har været caster på showet, at man snart har alle nydanserne på plads.
– Vi er langt i processen. Vi er meget tæt på at have et fuldt hold. Det bliver 10 par, sagde hun til HER&NU ved premieren på biograffilmen "Hjem kære hjem".
LÆS OGSÅ: Vera cyklede 2500 km gennem Japan – særligt én ting kom bag på hende
Selvom alle deltagere formentlig er på plads nu, har TV 2 aldrig på forhånd be- eller afkræfter navne på "Vild med dans"-deltagere.