-
Sådan skal du reagere, hvis dit barn ser, føler eller hører åndeverdenen
-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
Træt af fadøl? Nu kan du få cocktails fra fad til sommerens festivaler og koncerter
Træt af fadøl? Så kan du glæde dig over, at ølgiganten Carlsberg og det århusianske gin-destilleri NJORD i et nyt samarbejde serverer økologiske cocktails fra fad under navnet Bluetail på sommerens festivaler og koncerter.
Det er sommer, solen skinner, og du er på festival med dine venner. Støvet fra den tørre jord gør jer tørstige, men I har allerede drukket adskillige fadøl, der ligger tungt i maven. Men hvad skal I så drikke?
Det har Carlsberg og det århusianske gin-destilleri NJORD løsningen på. Sammen har de skabt et farverigt og smagfuldt cocktail-univers under navnet Bluetail. Det består af seks økologiske cocktails af høj kvalitet og uden tilsætningsstoffer, der skal serveres fra fad for de tørstige gæster til koncerter og på sommerens mange festivaler.
Bluetails cocktailserie er en udvikling af klassiske cocktails med et twist. Serien består af Berry Blaze, Ginger Craze, Passion Attraction, Lavender Spirit, G&T Mash og Mojito Moment.
Ifølge Brand Manager i Carlsberg, Michelle Lægdsgaard Larsen, opdagede de et hul i markedet, og derfor har de sammen med NJORD skabt Bluetail og de økologiske cocktails.
”Vores cocktailserie er til dem, der ikke kan lide øl, eller til dem, der også gerne vil drikke noget andet. Da vi testede produktet, var forbrugerne begejstret for den hurtige servering og den høje kvalitet. Vi sørger for, at cocktail nummer 10.000 smager lige så godt som den første.”
Men tror I, at de nye cocktails fra fad kommer til at påvirke jeres salg af fadøl negativt?
”Nej, vi regner ikke med, at det kommer til at ændre på salget af fadøl, da vores fadølsforbrugere er meget loyale, men vi håber på at kunne udfylde det hul i markedet, som vi har set”, fortæller Michelle Lægdsgaard Larsen til ALT.dk
Den vejledende pris på en Bluetail cocktail fra fad er 70 kr., og du kan blandt andet få dem på Roskilde Festival, Grøn Koncert, spillestedet Train samt på udvalgte restauranter og barer i de større byer.