Kanel lagkage opskrift
SPONSORERET indhold

Bedstes sprøde kanellagkage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne klassiske sprøde lagkage laves af en rørt sandkagedej. Den blev før i tiden kaldt ”pund til pund-kage”, der henviser til, at der er lige dele mel, sukker og smør i dejen.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
04. mar. 2022 | Opskrift | Hjemmet
10-12 stykker lagkage | Total: en time, 20 min | Arbejdstid: en time

Ingredienser

175 g smør
175 g sukker
1 æg
175 g hvedemel
1½ spsk. stødt kanel

Fyld:
¾ l piskefløde

Pynt:
en klat flødeskum og et drys stødt kanel

Sådan laver du kanellagkage

  1. BUNDE: Rør blødt smør med sukker, til det er hvidt. Tilsæt sammenpisket æg.
  2. Drys mel og kanel igennem en si, og vend det i dejen med en dejskraber.
  3. Tegn på bagsiden af bagepapir 6 cirkler med en diameter på ca. 20 cm. Vend papiret, og smør dejen på bagepapiret inden for cirklerne.
  4. Bag bundene sprøde ved 200 grader i 6-7 min. Lad dem køle af på en bagerist.
  5. Træk bagepapiret af: Fugt det forsigtigt med lidt vand på bagsiden, så det er lettere at få af
  6. FYLD: Pisk fløden til skum, og læg det i tynde lag mellem de 6 lagkagebunde på et lagkagefad.
  7. Pynt med en klat flødeskum og et drys kanel. Servér lagkagen frisklavet.

Tip: Pynt kagen med smeltet chokolade og evt. nødder.

HUSK: Kanellagkagen skal lægges sammen lige før servering, da bundene ellers bliver bløde og klistrede i smagen.

kanel-lagkage-opskrift.jpg
Skøn lagkage med kanel: Bedstes sprøde kanellagkage

Anbefalet til dig