Juletræskager og snebjerge af hjemmelavet skumfidus
SPONSORERET indhold

Juletræskager og snebjerge af hjemmelavet skumfidus

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Bag dig til en hvid jul med disse juletræskager og snebjerge

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
23. nov. 2018 | Opskrift | Hendes Verden
10 personer | Total: 10 min

Ingredienser

Juletræskager

200 g smør
100 g flormelis 2
tsk. fintreven, usprøjtet appelsinskal
250 g hvedemel
Pynt: sigtet flormelis

Skumfidus isbjerge

(2-3 stk. meget store skumfiduser)
2 pakker husblas
2 dl vand
400 g sukker
3 tsk. vaniljeessens eller vaniljesukker flormelis

Sådan bager du kagerne

Juletræskager:

  1. Rør smør og flormelis sammen. Tilsæt appelsinskal og hvedemel. Lad dejen hvile 30 min. tildækket i køleskab.
  2. Udrul dejen, og udstik juletræer med en udstikker.
  3. Fordel kagerne på bagepapir på bageplader. Bag dem ved 180 gr. på midterste ovnribbe ca. 10 min., til de er blevet gyldne langs kanten. Du kan vælge at trykke udstikkeren ned over kagerne igen, når de lige er kommet ud af ovnen og stadig er bløde. På den måde får du helt skarpe kanter på dine juletræer. Afkøl kagerne.
  4. Pynt kagerne med et drys sigtet flormelis. Skal kagerne ikke spises med det samme, så vent med flormelisdrysset, og opbevar dem i en kagedåse.

Skumfidus isbjerge:

  1.  Udblød husblassen i koldt vand ca. 10 min.
  2.  Kom vand, sukker og vaniljeessens i en gryde. Kog det op. Lad det småkoge 5 min. Tag gryden fra varmen, og lad den stå 5 min. Tag husblassen op af vandet, og rør den i sukkeropløsningen. Pisk nu blandingen i en køkkenmaskine eller brug en håndmixer, til det bliver en luftig masse.
  3. Drys flormelis ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Hæld skumfidusmassen ud. Tag godt med flormelis på hænderne, og form skum-fidusmassen til 2-3 ”isbjerge”. Køl dem helt af.
  4. Lav dit spiselige snelandskab med juletræskager og skumfidus-isbjerge.

Anbefalet til dig