Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Kanelsnegle med marcipan

Kanelsnegle med marcipan - opskrift fra Hjemmet

Kanelsnegle med marcipan

Store og julede kanelsnegle.

16 stk.
Print

Arbejdstid: 50 min.
Bagetid: 15-18 min.
25 g gær
2 dl vand (lunkent)
2 æg
1 tsk. salt
2 spsk. sukker
100 g smør
ca. 500 g hvedemel
Fyld:
150 g smør (blødt)
100 g ren rå marcipan
3 spsk. brun farin
3 spsk. sukker
2 spsk. stødt kanel
1 æg (til pensling)
Chokoladeglasur:
½ dl vand
50 g mørk chokolade
ca. 4 dl flormelis

  1. Udrør gæren i vandet. Kom æg, salt og sukker i.
  2. Smuldr smørret i melet, og bland gærblandingen og melblandingen. Ælt dejen kort sammen, til den er ensartet og smidig. Stil dejen til hævning tildækket i ca. 1 time.
  3. Fyld: Rør smør, marcipan, farin, sukker og kanel sammen.
  4. Rul dejen ud til et rektangel (25 x 40 cm) på et meldrysset bord. Smør fyldet på. Rul dejen sammen til en roulade. Skær den i 16 skiver på ca. 2½ cm’s tykkelse.
  5. Læg skiverne på bagepapir. Giv dem et lille tryk, og lad dem efterhæve i 15 min. Pensl med sammenpisket æg.
  6. Bag sneglene på midterste ovnribbe i 15-18 min. ved 200 grader.
  7. Glasur: Kog vandet til glasuren op i en lille gryde. Tag gryden af varmen, og kom hakket chokolade i. Pisk, til den er smeltet. Rør flormelis i til en glat glasur.
  8. Fordél glasuren over de afkølede snegle med en ske.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kanelsnegle og Bageopskrifter