Omelet opskrift med kartoffel, spinat og parmesan
SPONSORERET indhold

Kartoffel-spinat omelet med parmesan

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Pernille Skjødt Foto: Wichmann og Bendtsen
04. jan. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
6

Ingredienser

100 g spinat
10 g smør
100 g kogt kartoffel i små tern
3 æg
1 spsk piskefløde
salt, revet muskatnød og peber
2 spsk groft revet parmesan
½ bakke rucola og lidt ekstra revet parmesanost.

Sådan gør du

Skyl og afdryp spinaten i en sigte. Rist spinaten på en pande med lidt smør, tilsæt kogt kartoffel og krydr med salt, revet muskatnød, peber, og læg spinatfyldet på en tallerken. Pisk æggene sammen med piskefløde, salt og peber. Kom lidt smør på en varm pande, og lad det blive gyldent, og hæld æggemassen på. Lad æggemassen sætte sig en smule ca. 2 min.

Kom spinatfyldet på panden, drys med revet parmesan og lad det fortsat varme nogle minutter, fold derefter 1/3 del af omeletten ind over den resterende del og lad det stege 2-3 min. Fold herefter den allerede foldede del videre indover omeletten, så den ligger foldet langs kanten af panden og fylder 1/3 del af pandens størrelse. Steg fortsat et par minutter, så du er sikker på, at den er gennembagt i midten.

Skær spinatomeletten i seks mindre stykker og anret med et drys rucola og revet parmesan.