Opskrift på pærer –brombær crumble
SPONSORERET indhold

Pærer –brombær crumble

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Overrask med en crumblekage til dessert, hvor syrlige frugter bliver pakket ind i et sprødt og sødt lag på toppen.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
08. mar. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
6

Ingredienser

125 g koldt smør
75 g sukker
100 g hvedemel
50 g mandler
50 g knuste makroner
3-4 pærer
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk vaniljesukker
½ tsk citronskal
250 g brombær (optøede fra frost)

Tilbehør: cremefraiche eller vaniljeis

Sådan laver du crumble

Skær smørret i tern. Hak mandlerne groft og knus makronerne.

Smuldr smør og mel med fingrene i en skål og tilsæt sukker, mandler og knuste makroner og bland det godt sammen.

Skræl pærerne og fjern kernehuset. Skær pærerne i skiver på langs, og drys dem med kardemomme, vaniljesukker og revet citronskal. Kom pærerne i en tærtefrom, fordel brombærrene oven på, og smuldr dejen herover.

Bag crumble-kagen i ovnen ved 200 grader i 30-35 min., til frugten er mør og crumblen gylden.

Spis kagen lun med en skefuld cremefraiche eller god vaniljeis til.