Peberkage-juletræer
SPONSORERET indhold

Peberkage-juletræer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Udstikkerkager er sjove at bage med børnene og kan pyntes fint. Prøv disse peberkager stukket ud som juletræer, der er et sikkert hit og smager skønt med en kop varm chokolade til.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
13. nov. 2019 | Opskrift | Hendes Verden

Ingredienser

150 g lys sirup
150 g brun farin
150 g smør
¼ tsk. friskkværnet sort peber
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt ingefær
¼ tsk. stødt nellike
1 æg
1 tsk. potaske
1 spsk. vand
400 g hvedemel

Glasur:

300 g flormelis
1½ pasteuriseret æggehvide (et af de små bægre)

Desuden:

Rødt kagekrymmel eller frysetørrede hindbær

Sådan gør du:

  1. Smelt sirup og farin sammen i en gryde. Rør smør i tern og krydderier i. Tag gryden fra varmen.
  2. Kom æg i. Udrør potasken i vand, og rør det i. Tilsæt hvedemelet.
  3. Stil dejen tildækket i køleskabet til næste dag.
  4. Udrul dejen på et bord drysset med lidt hvedemel, og udstik til juletræer eller brug andre julede udstikkere.
  5. Bag kagerne ca. 10 min. ved 200 gr.
  6. Rør flormelis og æggehvide sammen, og fordel det på kagerne.
  7. Pynt med kagekrymmel eller tørrede hindbær.

Anbefalet til dig